Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laos (Stamme) - Lao-tse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Sukkerrør, Bomuld og Tobak. Desuden er
ikke alene Handelen, men ogsaa Haandværket
for en stor Del paa fremmede, bl. a. kin.
Hænder. Af L.’s egne Frembringelser kan nævnes
Tøjer og Laksager. L. anerkendte 1828 Kongen
af Siam som Overherre; men paa den gamle
Stammeinddeling og Høvdingemagt havde dette
ingen Indflydelse. Nu staar ogsaa en Del under
Frankrig. Af Navn er L. Buddhister, men heller
ikke stort mere end af Navn; meget af tidligere
Tiders religiøse Forestillinger trives frodigt i
Form af Troen paa onde Aander, Trolddom o. l.
(Litt.: Bastian, »Die Völker des östlichen
Asiens«, I [Jena 1866]; C. Bock, »Templer og
Elefanter« [Kbhvn 1884]; Aymonnier,
Notes sur les L. [Saïgon 1886]; Coussot og
Ruel, Dauze mois chez les sauvages du L.
[Paris 1898]).
K. B.-S.
Lao-tse, kin. Mystiker og Moralist,
Grundlægger af Laoismen eller bedre:
Taoismen (s. d.). L., som var f. 604 f. Kr., var
Kung-fu-tse’s ældre Samtidige. Den sidste har
faaet saa varig Bet. ved at sætte Kinesernes
nationale Gennemsnitsegenskaber:
forstandsmæssig Verdslighed, Nyttemoral, borgerlige
Statsinteresser, Konservatisme og ydre Anstand
i System og holde sine Tilhængere fra al
Spekulation over Tilværelsens Dybder, ell. over
hvad der ligger uden for Menneskelivet.
Kung-fu-tse er m. a. O. kun en Moralist og
Samfundslærer, for hvem Religion blot var en ærværdig,
nedarvet Institution, som det hører med til god
Moral at bøje sig for. L. gik, skønt ogsaa han
fuldt ud var Kineser, den modsatte Vej med
sine Tanker, og han staar endnu den Dag i
Dag, da hans Navn er omgivet med den største
Ærefrygt, som et Vidnesbyrd om, at der er, og
endmere i Kinas store Kulturtid var, mange
andre Kræfter i de kin. Folk end dem,
Kung-fu-tse’s Lære har bragt til Udfoldelse.
»Den skjulte Vismand«, som Kineserne kalder
L., forstod saa godt den Kunst at leve skjult,
at vi næsten intet ved om hans Levnedsløb; han
skal have været kejserlig Arkivar i Dynastiet
Tscheu’s Dage, men maatte i sin høje Alder
gaa i Landflygtighed; dog skal en Statholder
ved Landets Vestgrænse have formaaet den
berømte Vismand til at nedlægge sin Filosofi
i en Bog, før han forlod sit Fædreland.
Denne Bog, der kaldes Tao-te-king, er
meget dunkel; den er den kin. Litt.’s første,
ufuldkomne Forsøg paa et systematisk
Forfatterskab og tilmed af en udpræget spekulativ
Karakter; men gennem den vanskelige Form
skimtes en vidtskuende Idealitet og en
Aandsdybde, der har givet dens Forf. Ry som en kin.
Plato, og samtidig en sjælelig Renhed og
Mildhed, der minder om de kristelige Lærdomme.
Tao-te-king’s Karakter er allerede givet med
selve dens Titel: Tao betyder Vej, men maa
snarere oversættes ved Verdensfornuften, det
absolutte, Guddom e. l., kort: det er en
Betegnelse for Tilværelsens ideale Grundlov eller
Grundretning. Te betyder Moral, Opførsel, og
Bogen (king) gaar ud paa at vise, hvorledes
vor Livsførelse maa bestemmes ud fra den
guddommelige Tao, altsaa: maa anlægges og
forklares ud fra spekulativt ideelle
Forudsætninger. Religionen bliver ikke — som hos
Kung-fu-tse — et Anhang til Moralen, men en
bestemmende Forudsætning for Moralen.
Naar man oversætter Tao ved Guddom, maa
det dog erindres, at der dermed ikke er tænkt
paa nogen personlig Gud. Som i de fleste
spekulative og mystiske Systemer er Guddommen
et Princip, der baade ved sin Abstrakthed
og sin Uransagelighed unddrager sig nærmere
Forklaring. Det er en skabende Grundmagt, der
har bestaaet fra Evighed, men som dog er
opstaaet af intet. Det har frembragt alt og
gennemstrømmer alt, men hæver sig dog uendelig
højt over alt. Mennesket faar sin Lov fra
Jorden, Jorden sin Lov fra Himlen, Himlen sin Lov
fra Tao. Tao er sin egen Lov. Dog vil Tao ikke
kaldes Tingenes Herre og vil ikke tilbedes i
Kraft af en Befaling; men da alle Ting skabes,
opholdes og styres af Tao, og da det fylder alle
Ting med sit Væsen, saa hylder ogsaa alle Ting
Tao frivillig og naturlig; de føler sig alle som
Tao’s Ejendom, skønt Tao aldrig gør noget Krav
derpaa.
Dette Gudsbegreb adskiller sig altsaa fra
Folkereligionens ikke blot ved sin Aandelighed
og Abstrakthed, men ogsaa ved sin Mildhed og
Naturlighed. Over for en Religion, der som den
gl. kin. mundede ud i et besværligt System af
Ceremonier, staar denne umærkelig virkende
Kraft, der ikke paa nogen Maade øver Tvang
ell. Kontrol, og dette fri, selvfølgelige
Gudsforhold som noget ganske nyt og som en
overordentlig kraftig Protest. Tao har ikke noget
Selv, som det vil hævde, intet Maal, som det
vil naa; det virker efter en indre Lov, som
driver det til Virken, og som vil meddele sig
til alle Væsener.
Derfor bliver det nu ogsaa alle Væseners
Opgave at faa Del i Tao, at gøre Tao’s Lov til
deres. Dette er paa een Gang Religion og
Moral. Religion, fordi man først, idet man
erkender Tao og bøjer sig under det som under sit
eget Væsen, bliver virkelig from; Moral, fordi
Tao er Vejen: Naturens Vej, Retfærdighedens
Vej, det Godes Vej. At vandre denne Vej, at
realisere denne løndomsfulde, ideale Magt, det
er det Te, som L. har føjet til Tao, som det
nødvendige Supplement, som Kraftens
Omsætning i Arbejde. Og, som selve Tao er en mild
og behersket Magt, saa bliver ogsaa den Moral,
den skaber, venlig og besindig. Dens 3
Kardinaldyder er: Godhed,
Sparsommelighed og Beskedenhed. Dette kunde nu
lyde ret borgerligt, ligesom Kung-fu-tse’s
Moralregler, men adskiller sig dog langt fra hans
Sædelære. Thi i sin Lære om Godheden gaar
Lao saa vidt, at han — ligesom Jesus — gør
den til den ufravigelige Norm for alle vore
Handlinger: man skal overvinde det Onde med
det Gode, gengælde Ondt med Godt. »Mod dem,
der er gode mod mig, er jeg god; mod dem,
der er onde ved mig, er jeg ogsaa god;
saaledes bliver alle gode« — en Sætning, som
Kung-fu-tse absolut ikke vilde anerkende, idet
han krævede: Godhed mod de Gode,
Retfærdighed mod Onde. »Naar jeg er god mod den
Onde, hvormed skal jeg da belønne den Gode?«
sagde han. Han staar altsaa endnu paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
