- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larvikit - laryngale Lyd - Laryngektomi - Laryngisme - Laryngitis - Laryngocele - Laryngofissur - Laryngoftisis - Laryngokirurgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den praktiske Stenindustri. L. bringes i
Handelen under Navnet Labrador og
benyttes til polerede Søjler, Gravmonumenter,
Bordplader etc.
(A. G.). O. B. B.

laryngale Lyd er Lyd, der er frembragte
i Larynx ell. Strubehovedet; som dansk
Benævnelse er Strubelyd bedst; hyppigt bruges
Navnet Gutturaler (s. d.).
O. Jsp.

Laryngektomi (gr.) ell.
Larynxexstirpation. operativ Fjernelse af Strubehovedet.
Denne Operation foretages i det væsentlige kun
ved Kræft i Strubehovedet, og ogsaa her kun i
et begrænset Antal Tilfælde; de mindre
Kræftsvulster i Strubehovedets Indre fjernes
sædvanlig gennem en Laryngofissur, og de meget
store har i Reglen grebet saa vidt over paa de
omgivende Dele, at en Fjernelse af alt det
angrebne Væv er ugørlig. Selv i de Tilfælde,
hvor man mener at have Udsigt til gennem en
Operation at fjerne hele Svulsten, maa man
gøre Regning paa at komme til at fjerne tillige
en Del af Svælget og eventuelt af Luftrøret.
Operationen er dels farlig, navnlig da der
meget let i Tilslutning til den kommer
Lungebetændelse, dels meget indgribende, saa at
mange Patienter vægrer sig ved at lade den
foretage. Dog er det muligt efter en vel
gennemført Operation delvis at raade Bod paa
Invaliditeten ved gennem sindrigt konstruerede
Apparater (kunstigt Strubehoved) at muliggøre
forstaaelig Tale, som endog i vellykkede
Tilfælde kan blive saa god, at Stemmen baade
kan høres i ret stor Afstand og moduleres en
Del. Medens der før 1880 kun foretoges ganske
enkelte L., er denne Operation senere blevet
langt hyppigere, eftersom den moderne Teknik
er skredet frem, saa der nu rindes Operatører,
som har foretaget fl. Hundrede af disse
Operationer. — I Tilfælde, hvor man med
Sikkerhed kan sige, at Kræften er begrænset til den
ene Side af Strubehovedet, fjerner man kun
den ene Halvdel af dette (Hemilaryngektomi),
hvorved dels selve Operationen bliver mindre
farlig, dels Funktionen bevares ret godt.
J. M.

Laryngisme, se Laryngitis.

Laryngitis (gr.), Strubekatarr, Betændelse
af Slimhinden i Strubehovedet, er enten akut
ell. kronisk. Den akutte L. skyldes
»Forkølelse«, Indaanding af Støv, megen Talen,
Raaben og Skrigen, og er ofte forbundet med en
lgn. Katarr i Svælget (Pharyngitis) ell.
Luftrøret (Tracheitis). Symptomerne er en mere
ell. mindre fremtrædende Hæshed, Smerte og
Ømhed i Halsen og tør Hoste. Ved L. findes
altid Rødme og Svulst af Strubens Slimhinde.
Det er i det hele en godartet Sygdom, som i
Reglen er forløbet paa nogle faa Dage. Hos
mindre, dertil disponerede Børn kan Svulsten
af Slimhinden imidlertid blive saa betydelig,
at der for en kortere Tid kan indtræffe
Aandedrætsbesværligheder, og der opstaar da en
Tilstand, som man har kaldt falsk
Strubehoste
eller Pseudocroup (Laryngismus
stridulus
). Barnet, som har været lidt forkulet
i nogle Dage, vaagner pludselig op, i Reglen
først paa Natten, farer op i Angst og kan ikke
faa Vejret. Stemmen er hæs, Aandedrættet i
høj Grad besværet, hørlig paa lang Afstand;,
dertil kommer en tør gøende Hoste. Anfaldet
kan vare fra nogle faa Minutter til fl. Timer,
og Situationen ser ret faretruende ud. Men saa
bliver Aandedrættet atter lettere, Stemmen
klares, Hosten bliver løsere, Barnet falder
efterhaanden til Ro og falder til sidst i Søvn; om
Morgenen, fejler det intet. Anfaldet kan, dog
som Regel i mildere Grad, atter indtræffe den
flg. Nat. Det lettes ved varme Omslag paa
Halsen og ved varme Drikke. Falsk Strubehoste er
saa godt som altid en ufarlig Lidelse og taber
sig efterhaanden med Aarene; men de første
Anfald vil, hvad naturligt er, forvolde megen
Ængstelse, specielt p. Gr. a. Ligheden med den
ved Difteritis forekommende egl. Strubehoste
(Croup).

Den kroniske L. kan udvikle sig af den
akutte Form, men optræder ellers hos Folk,
som til Stadighed er nødte til at tale meget
(Præstehæshed), og medfører lgn. Symptomer
som den akutte. Den kan ogsaa skyldes andre
Sygdomme (Kronisk Alkoholisme, Tuberkulose,
Syfilis). Behandlingen af L. maa først og
fremmest gaa ud paa at skaane Stemmen; ved den
akutte anvendes varme Omslag, Indtagelse af
varme Drikke, Indaanding af Dampe; ved den
kroniske er tillige ofte Pensling af Strubens
Indre nødvendig.
P. H.

Laryngocele, en Udposning af en Del af
Strubehovedets Slimhinde udvendig paa
Halsen. Den fremkommer ved voldsomme
Hostestød, stærk Pressen e. l. i Tilfælde, hvor
Strubeskelettet har en Defekt enten som Følge af
en Læsion ell. som Følge af en
Standsningsdannelse (medfødt mangelfuld Lukning af
Bruskene). Den Del af Slimhinden, som poser sig ud,
er i Reglen den Morgagni’ske Pose.
J. M.

Laryngofissur, se Laryngotomi.

Laryngoftisis (gr.), Ftisis i Struben, ɔ:
Tuberkulose, som oftest i Forbindelse med
Tuberkulose af Lungerne.
H. I. B.

Laryngokirurgi er den Del af Kirurgien,
som gaar ud paa at udføre Operationer paa
og i Strubehovedet (og i Luftrøret). De
paagældende Operationer kan deles i ydre
(extralaryngeale) og indre (endolaryngeale). De ydre,
f. Eks. Laryngotomi og Laryngektomi, kan
udføres af enhver vel skolet Kirurg, medens de
indre kun kan udføres af den, som behersker
den laryngoskopiske Teknik; med den
moderne, mere kirurgiske Uddannelse af
Laryngologerne tilfalder dog ogsaa mere og mere af
den ydre L. disse. De endolaryngeale
Operationer foretages under kunstig Belysning,
enten under Ledelse af Spejl (Laryngoskop),
med særligt formede Tænger, Kyretter og
Knive, ell. ved direkte Laryngoskopi, Autoskopi
(s. d.) ell. Svævelaryngoskopi (s. d.). De har
navnlig deres Felt ved Fremmedlegemer,
godartede Svulster, visse Betændelser og
Forsnævringer, medens man ved dem kun kan
fjerne ganske enkelte, stærkt begrænsede
ondartede Svulster. De extralaryngeale
Operationer foretages navnlig ved ondartede
Svulster (Kræft), men ogsaa i visse Tilfælde
af Fremmedlegemer, godartede Svulster og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free