- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassalle, Ferdinand - Lassberg, Joseph von - Lassell, William - Lassen, Aksel Martin - Lassen, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søge Helbredelse ved Rigi Koldtvandsbad. Der
mødte han sin Skæbne i Skikkelse af den unge
Helene v. Dönniges, Datter af en bayersk
Diplomat. L. kendte hende forud. Nu var hun
bestemt for en valakisk Adelsmand Rakowitz.
L.’s lidenskabelige Kamp for at overvinde
Familiens Modstand mod, at han ægtede Helene,
endte med en Duel paa Pistoler mellem ham
og hendes vordende Mand 28. Aug. 1864. Tre
Dage efter døde L. af sit Saar. (Litt.: »F. L.’s
»Gesammelte Reden u. Schriften« [udg. af Edv.
Bernstein, 12 Bd, Berlin 1919—21]; den
tidligste udførligere Monografi over L. er G.
Brandes
, »F. L., eine kritische Darstellung«
[Leipzig 1876, dansk Udg. Kbhvn 1881]; den nyeste
med Angivelse af den vidtløftige biografiske og
krit. Litt. er H. Oncken, »L., eine politische
Biographie« [3. helt omarbejdede Udg., Stuttgart
1920]; »Nachgelassene Briefe und Schriften«
[Stuttgart 1921 f.] vil meddele meget hidtil
ukendt Stof. L.’s Skæbne har ofte været
Genstand for skønlitterær Behandling, saaledes i
Spielhagen, »In Reih’ und Glied« og i
Meredith, The tragic comedians).
P. L. M.

Lassberg [’lasbærk], Joseph von, tysk
Litteraturhistoriker (1770—1855), blev 1804
Overførster hos Fyrsten af Fürstenberg, men
opgav denne Stilling 1807 for udelukkende at
vie sig til sine germanistiske Litteraturstudier
og Samlinger, som voksede op til noget ganske
betydeligt og bl. a. indeholdt det saakaldte
Lassberg’ske Nibelungen-Manuskript (nu i det
Fürstenberg’ske Bibliotek i Donaueschingen).
Hans vigtigste Publikationer er »Liedersaal,
Sammlung altdeutscher Gedichte aus
ungedruckten Quellen« (4 Bd, 1820—25). —
»Briefwechsel zwischen L. und Uhland« (1870).
(C. A. N.). C. B-s.

Lassellä’se£], William, eng. Astronom,
f. 18. Juni 1799 i Bolton, d. 5. Oktbr 1880 i
Maidenhead. L. var af Profession Brygger, men
begyndte 1820 at sysle med Astronomi,
forfærdigede sig til eget Brug et større Spejlteleskop
og opnaaede efterhaanden stor Færdighed i at
polere Metalspejle. 1844 havde han konstrueret
et Spejl af 0,6 m’s Aabning og 6 m’s
Brændvidde og under dets Forfærdigelse opfundet en
Maskine til at polere Spejle; denne bliver endnu
benyttet. Med dette parallaktisk monterede
Spejlteleskop opdagede L. 1847 Neptuns Maane,
1848 samtidig med Bond den 8. Saturnsmaane
(Hyperion) og 1851 to af Uranus’ Maaner
(Umbriel og Ariel). 1852 opstillede L. sit Teleskop
paa Malta og studerede under denne gunstige
Himmel Orion-Taagen og udførte mange
værdifulde Tegninger af planetariske Taager. Efter
en Vinters Ophold vendte han tilbage til
England og gik i Gang med at forfærdige et endnu
større Spejlteleskop (1,2 m’s Aabning og 11 m’s
Fokalvidde). 1861 blev dette opstillet paa Malta
og benyttet i de flg. Aar (til 1865) hovedsagelig
til at studere Stjernetaager; en Katalog paa 600
ny Stjernetaager, opdagede i disse Aar, er det
fornemste Udbytte af dette andet Malta-Ophold.
Denne Kæmpekikkert blev ødelagt af L. selv
kort før hans Død. Efter Tilbagekomsten til
England byggede L. sig et lille Observatorium
i Maidenhead. 1849 fik L. det astronomiske
Selskabs Guldmedaille for Konstruktionen af
Spejlteleskoper og de Opdagelser, han havde gjort
med dem. 1870—72 var han Selskabets
Præsident.
J. Fr. S.

Lassen, Aksel Martin, dansk
Landskabsmaler, f. i Kbhvn 10. Maj 1869, Elev af
Akademiet 1888, derhos af Zahrtmann i 6 Aar.
Udstillede 1897 »Skiftende Lys, Birkerød«
(Kunstforeningen, Prins Hans), Sødring’ske
Præmie 1901, Neuhausen’ske Præmie 1904 for
»Storskov«, siden Kraft’s Legat, Akademiets
Rejseunderstøttelse 1906 (1000 Kr). Har rejst
i Italien, Holland, Paris. Kunstforeningen har
købt 3 Billeder, Foreningen for nat. Kunst eet,
Kunstmus. eet. L. ynder fortrinsvis Emner med
store Træer med fyldige Kroner.
P. J.

Lassen, Christian, Orientalist, f. i
Bergen 22. Oktbr 1800, d. i Bonn 8. Maj 1876. L.
blev Student fra Bergens Katedralskole 1818;
s. A. døde hans Fader, og L. flyttede nu, efter
at have taget Filosofikum, sammen med sin
Moder til Altona. Her blev L. et Aars Tid,
indtil han i Apr. 1820 blev immatrikuleret som
filologisk Student ved Universitetet i Heidelberg,
hvorfra han i Aug. 1821 flyttede over til Bonn.
Her kom han i nærmere Berøring med
Brødrene Schlegel. Navnlig blev det A. W. Schlegel,
som kom til at udøve en afgørende Indflydelse
paa ham. Gennem denne var det, at L. stiftede
nærmere Bekendtskab med ind. Sprog og Litt.,
og han bestemte sig snart for at ofre sig helt
til Studiet deraf. Efter de første Læreaar i
Bonn, i hvilke Lærer og Elev kom til at staa i
et meget nært Forhold til hinanden, skaffede
Schlegel ham af den preuss. Stat et
Stipendium, og L. saa sig nu i Stand til at tilbringe
3 Aar (1824—26) i London og Paris, beskæftiget
med at gennemarbejde de derværende
Bibliotekers rige Haandskriftskatte for at skafte
Materiale til Schlegel’s Udgave af »Rāmāyaṇa«.
Samtidig kunde han imidlertid ogsaa arbejde
paa egen Haand. Hans Brevveksling med
Schlegel fra denne Tid er udgivet af W. Kirfel
(Bonn 1914). I Paris udgav han sammen med
sin Ven, den geniale Orientalist Eugène
Burnouf, paa Société asiatique’s Bekostning 1826
sit første Arbejde, Essai sur le Pali, som lagde
Grundvolden for det videnskabelige Studium af
de sydlige Buddhisters Kirkesprog. — Efter at
være vendt tilbage til Tyskland habiliterede L.
sig 1827 som Privatdocent i Bonn med Skriftet
Commentatio geographica atque historica de
Pentapotamia Indica
. Ved Siden af de gr.
Kilder til Pandshab’s Historie var her ogsaa de
indiske for første Gang tilrettelagte, og L. viste
allerede her sin udprægede Interesse for den
historiske og kulturelle Side ved den indiske
Filologi. 1829 fulgte saa Udgaven af den indiske
Fabelsamling »Hitopadeça«. Denne besørgedes
af L. og A. W. Schlegel i Forening og var en
af de allerførste kritiske Udgaver af indiske
Værker, som udkom i Europa. Som Udgiver
var L. ogsaa senere virksom. 1832 kom
Malatimadhavæ fabulæ Bravabhutis actus primus
og Gymnosophista sive Indicæ philosophiæ
documenta
, I, 1, Isvaracrishnæ Sankhua-Carica.
Det var Meningen at lade det sidstnævnte
Arbejde efterfølge af Udgaver af alle de indiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free