- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
493

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lateranet - Lateran-Kirke - Lateransynoder - Laterigradæ - lateris - Laterit - Laterna - Laterna magica

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Evangelisten Lucas. Sammen med dette gl. Kapel er
bygget Scala Santa, den hellige Trappe, som
bestaar af 28 Marmortrin fra Pilatus’ Palads
i Jerusalem; ad disse skal Jesus være stegen
op; de førtes 326 til Rom af Kejserinde Helena,
og nu maa man kun paa sine Knæ gaa op ad
dem; de er imidlertid beklædte med Træ, for
at de ikke skal slides. — Iflg. Garantiloven af
13. Maj 1871 nyder L. Eksterritorialret ligesom
Vatikanet og Castel Gandolfo.
L. M.

Lateran-Kirke (San Giovanni in Laterano),
Roms Hovedkirke og Pavens Katedral; den
kaldes omnium urbis et orbis ecclesiarum
mater et caput
(alle Byens og Jordens Kirkers
Moder og Hoved), og Jerusalems Tempels
Hellighed skal være gaaet over paa den.
Konstantin den Store indrettede en Kirke i Lateranet;
den kaldtes Basilica Constantiniana ell. S.
Salvatoris
, ved et Jordskælv 896 styrtede den
sammen. Pave Sergius III (904—11) opbyggede
Kirken paa ny og indviede den til Døberen
Johannes, men 1308 brændte den. Clemens V
(d. 1314) genopbyggede den og lod den
udsmykke af Giotto; en ny Brand ødelagde den
1360, og de flg. Paver byggede og ombyggede
den, indtil den fik sin nuv. Skikkelse ved
Franc. Borromini (1650); Façaden er af Al.
Galilei (1734). I Forbindelse med L. staar
Daabskapellet San Giovanni in Fonte, som er
Roms ældste Daabskapel, i hvilket efter
Sagnet Konstantin den Store skal være bleven
døbt 324 (han blev døbt i Konstantinopel paa
sit Dødsleje 337).
L. M.

Lateransynoder kaldes de Kirkemøder, som
holdtes i Laterankirken, og i snævrere
Forstand følgende, som anses for at være
økumeniske: Første L. sammenkaldtes af Calixtus
II til 1123; paa den stadfæstedes
Worms-Konkordatet, og der blev truffet
Bestemmelser til Styrkelse af Bispemagten. Anden
L. under Innocens II 1139 tilintetgjorde de
Forordninger; som Modpaven Anacletus II
havde udstedt, bandlyste Kong Roger af
Sicilien og paabød Arnold af Brescia Tavshed.
Tredje L. under Alexander III 1179
fordømte Katharer, Albigensere o. l. Hæretikere
og bestemte, at kun den skulde anses for at
være retmæssig valgt til Pave, som havde
faaet 2/3 af Kardinalernes Stemmer, og at hvis
den af Mindretallet valgte fastholdte sit Valg,
skulde han være bandlyst tillige med dem,
der godkendte ham. Fjerde L., som holdtes
under Innocens III 1215, er den mest berømte.
Til Stede var 71 Ærkebisper, 412 Bisper, 800
Abbeder og Priorer, 2 østerlandske
Patriarker og Sendebud for mange Fyrster. Her
fastsloges Transsubstantiationen,
Korstog mod Albigenserne forkyndtes; den
biskoppelige Inkvisition ordnedes; det bestemtes, at
fl. ny Munkeordener ikke maatte oprettes o. s.
v. Femte L. under Julius II og Leo X
(1512—17) hævdede Kurialismen over for
Episkopalismen.
L. M.

Laterigradæ, se Krabbeedderkopper.

lateris (lat. Genetiv af latus, »Side«)
brugtes tidligere hyppig ved Opsummering af en
Sides enkelte Poster i Regnskabsbøger
(underforstaaet summa, »Sum«, altsaa »Sidens Sum«)
og dens Overførelse til næste Side.
Betegnelsen er nu alm. erstattet ved Lideformen
»transporteres« ell. Substantivet »Transport«
foran Sidens Sum. I Tyskland bruges nu ogsaa
Hjemmeordet »Seite« foran Summen.
Th. O.

Laterit (lat. láter = Teglsten) er en
teglstensrød, meget jernholdig, sandet Jordart,
som i tropiske Lande med ringe Nedbør og
høj Temperatur dækker Undergrunden i vid
Udstrækning; særlig udbredt er den i
Brasilien, Mellem- og Sydafrika, Indien og paa
Ceylon. Den opstaar ved en Forvitring af
Undergrundens Stenarter (Gnejs, Granit, Basalt o.
s. v.), hvorved ikke alene de alkaliske
Bestanddele, men ogsaa Kiselsyren fjernes, saa at der,
idet der udskilles Jernhydroxyd, kun bliver et
mere ell. mindre jernholdigt Lerjordhydrat
tilbage. Bliver L. liggende paa det Sted, hvor
den er dannet, beholder den den opr. Stenarts
Struktur og kan opnaa en Mægtighed af indtil
100 m, men ofte føres den af Vand og Vind
ud i Fordybninger i Terrainet og er da gerne
mere uren.
J. P. R.

Laterna (Lantérna) (lat.), Lygte.

Laterna magica (lat.), »Tryllelygte«, først
beskreven af Giambattista della Porta i Magia
naturalis
(1553), et optisk Projektionsapparat,
ved hvis Hjælp et stærkt forstørret Lysbillede
kastes paa en Skærm. Det Billede, der skal
forstørres, er nu gerne et gennemsigtigt
Fotografi paa Glas (»Diapositiv«, se Fotografi,
S. 585). Fra en Lampe sendes Lys gennem et
Par store Samlelinser til Billedet paa
Glaspladen, og Lyset træffer, efter at være gaaet
gennem dette Billede, et Linsesystem af lgn.
Bygning som de, der anvendes til
Fotografering. Afstanden fra Glaspladen til
Linsesystemet er lidt større end dettes Brændvidde, og
paa Skærmen frembringes derfor et forstørret,
omvendt Billede af Fotografiet. Jo mere
Linsesystemet nærmes til Glaspladen, desto længere
maa Skærmen flyttes bort, for at Billedet paa
denne kan blive skarpt, og desto større bliver
dette Billede, men samtidig bliver det
lyssvagere, og naar man vil fremstille store
Skærmbilleder, maa man sørge for en stærk Belysning
af det Billede, der skal forstørres. Hvor man
ikke kan faa elektrisk Lys, benytter man
Petroleumslys, Acetylenlys, Drummond’s Kalklys
ell. Zirkonlys, Auer’s Gaslys e. l., men raader
man over elektrisk Belysning, er denne langt
at foretrække. Den største Lysstyrke faas fra
Buelampen, der dog fordrer nøjagtig
Indstilling og Pasning. Ogsaa Nernstlampen har vist
sig meget brugelig, men kommer let i Uorden.
Begge Dele fortrænges i den nyeste Tid af
Wolframlampen med Kvælstof- ell.
Argonfyldning (se Elektrisk Lys, S. 32).
Lystraadene ligger her meget tættere sammen og
spænder over et mindre Rum end ved de alm.
Glødelamper, for at man kan faa Lyset godt
samlet paa Skærmen. Lampen giver et roligt
Lys, der kan gøres meget stærkt, og den er
yderst let at passe. Ved Samvirken af to
Apparater kan man opnaa ejendommelige Effekter
(se Fantasmagori), f. Eks., at Billedet
paa Skærmen (»Taagebillede«) synes at opløse
sig i Taage samtidig med, at et nyt Billede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0508.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free