- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
537

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lava - Lavabo ell. Lavatorium - Lavadores - Lavaglas - Lavagna - Laval - Lavalder - La Valetta - La Valette, C. J. M. og J. P. - Lavalette, Marie Chamans, Greve af - Lavalette, S. - Lavallière, Louise Françoise de Labaume Leblanc, Hertuginde af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af en Lavastrøm er meget forsk., men man
adskiller i det væsentlige to Klasser: 1)
»Bloklava«, hvor Overfladen gaar i Stykker, saa at
L. kommer til at ligne en Dynge Cinders, og 2)
»Pladelava«, hvor Overfladen er
sammenhængende, men i øvrigt af meget varierende
Udseende, sjældnere glat, oftest med meget
ejendommeligt Relief, hvorefter den faar
forskellige Navne som Tovlava, Indvoldslava m. m.
I de øvre Dele er L. mest gennemsat med en
Mængde Luftblærer, i nogle Tilfælde helt
pimpstensagtig, i de nedre Dele er den derimod
kompakt. Strukturen er meget forsk.; øverst
glasagtig (Obsidian), i øvrigt mest tæt eller
finkornet; kun i de mægtige Basaltdækker kan
den blive mellemkornet. I mange Tilfælde har
L. Porfyrstruktur. Efter den kem.
Sammensætning og den deraf afhængige Mineralbestand
skelner man mellem forsk. Grupper af L.
(Liparit, Trakyt, Andesit, Fonolit og Basalt, se
Eruptivbjergarter). L. anvendes paa
samme Maade som andre Stenarter, til
Bygnings- og Møllesten o. desl. Obsidian er
tidligere anvendt paa samme Maade som Flint til
Stenredskaber; Pimpsten er et vigtigt
Rensemiddel. Se i øvrigt Vulkaner.
O. B. B.

Lavabo ell. Lavatorium (af lat. lavare,
at vaske) betyder i den kat. Kirke enten
Vandfad og Vandkande, der bruges ved den
rituelle Haandtvætning, ell. en lille
Vaskekumme med Afløbsrør, der kan være anbragt i
Koret ell. Sakristiet og er bestemt til lignende
Brug. Smlg. Aquamanile og Piscina.
C. A. J.

Lavadores [lava’ðåræs], Santa Cristina
de L.
, Kystby i det nordvestlige Spanien, Prov.
Pontevedra (Galicien), tæt SV. f. Vigo, med
(1920) 14000 Indb.
C. A.

Lavaglas, se Hyalitglas.

Lavagna [la’vanja], Kystby i Norditalien,
Prov. Genova, ligger c. 35 km SØ. f. Genova,
har en smuk, 1250 opført Kirke, Skibsværfter
og (1911) 7300 Indb. I Omegnen Skiferbrud. L.
var Familien Fieschi’s Stamsæde.
C. A.

Laval, By i det nordvestlige Frankrig,
Hovedstad i Dept Mayenne og Arrond. L., ligger
240 km VSV. f. Paris paa begge Bredder af
Mayenne og ved Banelinien Paris—Brest med
Sidelinier til Angers- og Caen. (1921) 25292 Indb.
L. er en af Frankrigs smukkeste Byer; den
ældste Del er uregelmæssigt bygget og omgivet
af Mure; der findes et gl. Slot med et
mærkeligt Taarn, engang Residens for Hertugerne af
L., nu Fængsel, endvidere en Domkirke fra
12. Aarh. og et Mindesmærke for Lægen
Ambroise Paré. L. er Sædet for en Biskop,
Præfekten og flere Domstole, har et Lyceum,
Lærer- og Lærerindeseminarium,
Døvstummeinstitut; Bibliotek (50000 Bd) og fl. Samlinger.
L. er Midtpunktet for en betydelig
Væveindustri, der beskæftiger 10000 Arbejdere. (Litt.:
De Launay, Histoire de L. [Laval 1866]).
N. H. J.

Lavalder, den laveste Alder, hvortil Loven
knytter en med visse Retsvirkninger forbunden
Handleevne. Den alm. civile L. indtræder efter
den 1. Oktbr 1922 ikrafttraadte danske L. Nr
277 af 30. Juni 1921 med det fyldte 21. Aar
(se Myndighed). I nyere Tid bruges Ordet
L. dog i Reglen kun i Forbindelsen »kriminel
L.« (s. d.).
E. T.

La Valetta [la-va’let.a], Vallette,
Hovedstaden paa den britiske Ø Malta i Middelhavet,
ligger paa en klippefuld Landtunge paa den
nordøstlige Kyst mellem den »store Havn« i
Ø. og Karantænehavnen i V. og har (1918)
64000 Indb., iberegnet de 4 Forstæder Citta
Vittoriosa
, Burmola, Senglea og
Floriana. Den 2 km lange Hovedgade
Strada reale skærer den fra Fæstningen Sant Elmo
til Porta Reale, uden for hvilken Forstaden
Floriana ligger. Af betydelige Bygninger
fremhæves Domkirken, St Johan, med talrige
Gravmæler for Johannitterordenens Stormestre og
Riddere; i Nærheden ligger det gl.
Stormesterpalads, nu den eng. Guvernørs Sæde. For
øvrigt er mange af de gl., mærkværdige
Bygninger nu benyttede til Kaserner, Skoler og
Hospitaler; det store Marinearsenal ligger i den
østlige Forstad Vittoriosa. Den har et Univ.
(stiftet 1769), Observatorium, bot. Have,
Bibliotek, Operahus og talrige Klostre. L. V. er
Hovedstationen for den eng. Flaade i
Middelhavet og forsvares af vældige Fæstningsværker,
der til Dels er indhuggede i Klippen og anses
for at være uindtagelige. Den er Frihavn og
driver betydelig Handel. — L. V. blev 1530
Sæde for Johannitterordenen og opkaldtes
efter Stormesteren Jean de L. V. (d. 1568), som
1565 sejrrig forsvarede den mod Tyrkerne.
C. A.

La Valette [la-va’læt], C. J. M. og J. P.,
se Valette.

Lavalette [la-va’læt], Marie Chamans,
Greve af, fr. Embedsmand, f. 1769, d. 15. Febr
1830. Han deltog i Revolutionsbegivenhederne
og var som Frivillig med i Krigene. Senere
ægtede han Josephine’s Niece Emilie Louise
Beauharnais, og Napoleon udnævnte ham 1800
til Generalpostdirektør. Ved Restaurationen
1814 mistede han denne Stilling, og da han
atter overtog den i de 100 Dage, anklagedes
han efter Napoleon’s Fald 1815 for
Højforræderi og dømtes til Døden. Dagen før
Henrettelsen skulde finde Sted, lykkedes det ham
imidlertid at flygte ved at skifte Klæder med
sin Hustru, der havde faaet Lov til at besøge
ham i Fængslet. Han slap over Grænsen, men
hun blev holdt fængslet i de flg. Aar og blev
sindssyg derved. L. blev benaadet 1822 og
vendte derefter tilbage til Frankrig. Hans
Familie har udg. hans Mémoires et souvenirs
(2 Bd, Paris 1831).
P. M.

Lavalette [lava’læt], S., se Gay.

Lavallière [lava’liæ.r], Louise Françoise
de Labaume Leblanc
, Hertuginde af,
f. 7. Aug. 1644, d. 1710. Som ganske ung kom
hun til Ludvig XIV’s Hof som Hofdame hos en
af Prinsesserne. Her forelskede Ludvig XIV
sig i hende, og 17 Aar gl blev hun hans
Elskerinde. Hun sluttede sig med største Hengivenhed
til ham, men plagedes stadig af
Samvittighedsnag. I de flg. Aar fødte hun Kongen 4 Børn,
af hvilke de to blev voksne. Den ene, Marie
Anne de Bourbon, Mlle de Blois, fødtes 1666,
den anden, Greven af Vermandois, 1667. S. A.
fik L. Hertugindetitlen, men hun vedblev at
føle det ydmygende i sin Stilling, og i Løbet
af de flg. Aar svækkedes efterhaanden Ludvig’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free