- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lermørtel - Lerna - Lernæa - Lernæiske Hydra - Lernæopoda - Lero - le roi est mort, vive le roi - le roi regne et ne gouverne pas - Leros - Leroux, Frédéric Étienne - Leroux, Hector Louis - Leroux, Louis Eugène - Leroux, Marie Guillaume Charles - Leroux, Xavier - Leroux de Lincy, Adrien Jean Victor - Leroy - Leroy, André - Leroy-Beaulieu, Henry Jean Baptiste Anatole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Imprægnering med Olie bliver ret holdbare.
Endvidere anvendes den i St f. Cementmørtel
til Samling af saltglaserede Mufferør, f. Eks. i
Gader, der endnu ikke er helt bebyggede, fordi
man da lettere kan skille Rørene ad og
indlægge ny Grenrør, efterhaanden som det bliver
nødvendigt. Se ogsaa ildfast Mørtel.
E. Su.

Lerna, lille By ved Kysten af Argolis i
Oldtiden. Der fandtes en Sø og en hellig Lund,
hvor der holdtes Fester for Demeter. Til dette
Sted henlagde Sagnet Herakles’ Kamp med
den lernæiske Hydra.
H. H. R.

Lernæa, se Copepoda.

Lernæiske Hydra, se Herakles, S. 281.

Lernæopoda, se Copepoda.

Lero (i Oldtiden Léros), Ø i Archipelagus,
ved Lilleasiens Kyst, ud for Mendelia-Bugten,
hørende til de Dodecanesiske Øer, der er
besat af Italien, 49,6 km2 stor med 4000 gr. Indb.
Hovedstaden Marina, Sæde for en Biskop, har
et Kastel og 1500 Indb.
C. A.

le roi est mort, vive le roi
[lö-’rwa-æ-’må.r-’viv-lö-’rwa] (fr.), »Kongen (den gamle)
er død, leve Kongen (den ny)«, udraabtes af
Herolden i det gl. monarkiske Frankrig til
Folket, saa snart en regerende Konge var død.
Udtrykket er overgaaet til at blive en
Betegnelse for Kongedømmets usvækkede Bestaaen.
— »Kongen dør aldrig«.

le roi regne et ne gouverne pas
[lö-’rwa-’rænj-e-n-gu’værnö-’pa] (fr.). »Kongen hersker,
men regerer ikke«. Denne Sætning, som kan
føres tilbage til den lat. Rex regnat, sed non
gubernat
, som J. Zamojski (d. 1605) udtalte paa
den polske Rigsdag, blev 1830 fremsat af Thiers
i Bladet Le National.

Leros, se Lero.

Leroux [lö’ru], Frédéric Étienne, fr.
Billedhugger (1836—1906). L., Elev af Jouffroy
og École des beaux-arts, har udført en Del i
høj Grad levende, tekn. højt udviklet Skulptur,
saaledes »Demosthenes ved Havet«
(Marmorstatue, 1878), »Surcouf under Kampen«,
»Rachel« (repræsenterende den fr. Tragedie),
»Violhandlerske« (Bronzefigur, 1866,
Luxembourg-Mus.), »Blomsterpige« (Marmor, 1869, Mus. i
Lille), »Victoria« (Bronzestatue i Bahia,
Brasilien), »Ung Moder legende med sit Barn«
(1872), »Jeanne d’Arc« (1880, Compiègne).
1897 afsløredes hans Monument over Præsident
Carnot i Chabanais (Charente).
A. Hk.

Leroux [lö’ru], Hector Louis, fr. Maler
(1829—1900). L., Elev af Picot og École des
beaux-arts
, hører til den »nygræske« Retning
og har, under stærk Indflydelse fra Gérome,
fornemmelig malet Genrebilleder fra det
klassiske Oldtidsliv. Hans vigtigste Værker er »En
ny Vestalinde« (1863, Mus. i Verdun),
»Begravelsesceremonier i Columbariet i Cæsarernes
Hus« (1864), der ligesom »Herculanum« (1881)
kom til Luxembourg-Mus., »Messalina«,
»Vestalinden Tuccia« (1874, Mus. i Washington) og
»Danaiderne«; af humoristisk Art er f. Eks.
»Horats’ Slave« og »Improvisator hos Sallust«
(1866).
A. Hk.

Leroux [lö’ru], Louis Eugène, fr. Maler,
foreg.’s Broder (1833—1905). L.’s Uddannelse
foregik under Picot og paa École des
beaux-arts
. Han vandt især Navn ved sine lidt
forskønnende Skildringer af Folkelivet i Bretagne,
saaledes »Den Nyfødte« (Luxembourg-Mus.).
Andre kendte Arbejder: »Tjenestepige fra
Bretagne« (1866, Mus. i Lille), »Den lykkelige
Moder« (1869), »Anbefalingsskrivelsen« (1876),
»Audiens hos Alexander II af Rusland« (1880).
A. Hk.

Leroux [lö’ru], Marie Guillaume
Charles
, fr. Landskabsmaler (1814—95), tog en Tid
livlig Del i det politiske og kommunale Liv og
var saaledes Vicepræsident for Dept
Loire-Inférieure’s Generalraad. Fra 1870 helligede
han sig udelukkende Malerkunsten, som han
havde lært under Corot. Hans Landskabskunst
er udpræget naturalistisk og skildrer
fortrinsvis Hede- og Klitnaturen. I Museerne i
Besançon og Nantes findes Landskaber af ham.
A. Hk.

Leroux [lö’ru], Xavier, fr. Komponist,
(1863—1919), var Elev af Massenet og en
frugtbar Musiker, der har skrevet en Række
Operaer (hvoraf enkelte er opførte uden for
Frankrig) foruden Kirke- og Orkestermusik.
W. B.

Leroux de Lincy [lö’ru-’d-læ’si], Adrien
Jean Victor
, fr Litterærhistoriker
(1806—69), var Bibliotekar ved Arsenalet i Paris og
har udg. gl-fr. Tekster (Roman de Brut [1838],
Recueil de farces [1837, 4 Bd] o. s. v.) samt
bl. a. flg. Værker: Recueil de chants historiques
français depuis le XII. jusqu’au XVIII. siècle

(2 Bd, 1841), Le livre des proverbes français
(1842) og Les femmes celebres de l’ancienne
France
(2 Bd, 1847).
S. Ms.

Leroyə’rå^i], By og Jernbaneknudepunkt i
U. S. A., Stat New York, ligger 58 km Ø. f.
Buffalo paa venstre Bred af Genesee River.
(1910) 4075 Indb.
G. Ht.

Leroy [lö’rwa], André, fr. Pomolog, f.
1801, d. 1875, særlig kendt ved hans store Værk
Dictionnaire de Pomologie, der har fundet
fortjent Paaskønnelse ogsaa uden for Frankrigs
Grænser. Hans Planteskole i Angers omfattede
1868 200 ha, af hvilke 110 ha udelukkende var
beplantet med Frugttræer; af Modertræer
fandtes 1050 Sorter Pærer, 600 Æbler, 120
Blommer, 130 Kirsebær, 120 Fersken og 40
Abrikoser. Planteskolen indeholdt tillige en
righoldig Samling Sirtræer, navnlig mange sjældne
Coniferæ.
(L. H.). P. F.

Leroy-Beaulieu [lö’rwa-bo’liø], Henry
Jean Baptiste Anatole
, fr. Forf., f.
1842, d. 15. Juni 1912. Allerede 1866 udgav han:
Une Troupe des comédiens og Essai sur la
restauration de nos monuments historiques
devant l’art et devant le budget
. Han foretog
derpaa omfattende Rejser i Rusland, hvis
Resultat blev en Række Artikler i Revue des
deux Mondes
, som siden samledes i L’Empire
des tsars et les Russes
(3 Bd, Paris 1882—89)
samt Bogen Un Homme d’État russe, Nicolas
Milutin
(1884) om Livegenskabets Afskaffelse.
Desuden har han skrevet en Række politiske
Betragtninger, saaledes: Un Empereur, Un Roi,
Un Pape, une Restauration
(1879) om Napoleon
III’s Styrelse, Les Catholiques libéraux og
L’Église et le Liberalisme (1885), La France,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free