Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lewenhaupt - Lewes (se Jukon) - Lewes (By) - Lewes, George Henry - Lewicki, Anatol - Lewin, Georg Richard - Lewin-Funke, Arthur - Lewinsky, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Gustaf’s Anmodning syg, og Per Liljehorn
blev Vicelandmarskal. men Forholdet mellem
ham og Standen blev lige fjendtligt. L.
underskrev som Landmarskal Forenings- og
Sikkerhedsakten, skønt Adelen aldrig havde vedtaget
den. Adelen besluttede herefter ikke at lade
L.’s Portræt anbringe i Samlingen af de øvrige
Landmarskallers.
(A. S.). G. C.
Lewes [’£uis], se Jukon.
Lewes [’£u.is], By i det sydøstlige England,
Hovedstad i Sussexshire, ligger 11 km NØ. f.
Brighton, 8 km oven for Ouses Udløb i
Kanalen. (1921) 10798 Indb. Den har maleriske
Rester af et gl. Slot med Oldsagssamlinger,
Marinefængsel, store Faaremarkeder og
Uldhandel. — Simon af Montfort sejrede her i
Maj 1264 over Henrik III.
N. H. J.
Lewes [’£uis], George Henry, eng. Forf.
(1817—78), begyndte som Kontorist hos en
Grosserer, men forlod Handelen og studerede
Medicin og senere Filosofi ved tyske
Universiteter. Efter sin Hjemkomst begyndte han en
rig og mangesidig litterær Virksomhed med et
stort Værk: Biographical History of Philosophy
(2 Bd, 1845—46), senere omarbejdet til History
of Philosophy from Thales to Comte (1867).
Hans Interesse for Comte’s Positivisme gav sig
Udslag i Comte’s Philosophy of the Sciences
(1853), ligesom den ogsaa lægger sig for Dagen
i det af ham 1863 grundede Fortnightly
Review. Denne Interesse var det ogsaa, der
bragte ham sammen med George Eliot, med
hvem han 1854 indgik en Forbindelse, der dog
ikke kunde faa offentlig Sanktion, da han ikke
kunde blive skilt fra sin første Kone. Af hans
mange andre Værker skal her nævnes: The
Spanish Drama (1846), Life of Goethe (2 Bd,
1855), der har oplevet mange Oplag i
Tyskland og ogsaa er oversat paa Dansk; Selections
from the Modern British Dramatists (med
Indledning og biografiske Noter, 2 Bd, 1861);
Aristotle (1864), et Forsøg paa at fremstille
Aristoteles’ naturvidenskabelige Forskninger i
Sammenhæng.
(T. L.). I. O.
Lewicki [læ’vitski], Anatol, polsk
Historiker, f. 1841, d. 23. Apr. 1899. Var fra 1883 Prof.
i Lemberg, senere (indtil sin Død) Prof. i
østerr. Historie i Krakow. Har skrevet en Rk.
Værker, som især angaar Polens og dets
slaviske Nabostammers Historie.
(Hlg. P.). H. C-e.
Lewin [le’vi.n], Georg Richard, tysk
Læge, f. 25. Apr. 1820 i Sondershausen, d. 1.
Novbr 1896. L. studerede i Halle og i Berlin,
hvor han hørte til Johs. Müller’s Elever, og tog
med. Eksamen 1845. Han begyndte derefter at
foretage eksperimental-patologiske Studier og
vakte Opsigt ved sine Undersøgelser over
Fosforets Virkning paa Organismen (Ȇber die
Wirkung des Phosphors auf den Organismus mit
dem Nachweis der konsekutiven fettigen
Degeneration der Leber« 1861). Da Czermak havde
indført Laryngoskopien, blev han Laryngolog
og samlede sine Erfaringer i »Klinik der
Krankheiten des Kehlkopfes« og i »Die
Inhalationstherapie in Krankheiten der
Respirationsorgane« (2. Opl. 1865). L., der var universelt
anlagt, har for øvrigt skrevet om en Mængde
andre Emner, navnlig om Cysticercus
cellulosæ, parasitær Sycose, Argyrose, Addison’s
Sygdom, Acromegali og Sklerodermi. Hans
Interesse for Dermatologien gjorde ham skikket
til 1865 at overtage Chefsposten for
Charité-Hospitalets Afdeling for Syfilis og
Hudsygdomme, hvor han først af alle (1869) indførte
Behandlingen med subkutane Sublimatinjektioner
(»Beh. der Syph. mit subcutanen
Sublimatinjectionen«). 1868 udnævntes L. til Prof. extr.
J. S. J.
Lewin-Funke [le’vi.n-’foŋkə], Arthur, tysk
Billedhugger, f. 1866 i Dresden. Han gik fra
1890 paa Berlin-Akademiet, fik 1895
Rom-Prisen og prægedes stærkt af S. Sinding i sin
Kunst: »Drenge, som slaas« (1895),
»Danserinde« (1892, i Bronze til den tyske Kejser),
Sandstens-Springvand ved Grünewald (1903),
Marmorgrupperne »Ved Kilden« (1904, Berlins
Nationalgal.) og »Moderen« (1908, New Yorks
Metropol. Mus.), mange Buster m. m. L.
oprettede 1901 i Berlin en Billedhugger- og
Malerskole.
A. Hk.
Lewinsky [le’venski], Joseph, østerrigsk
Skuespiller, f. 20. Septbr 1835 i Wien, d. smst.
27. Febr 1907. Udgaaet fra et fattigt Hjem
begyndte han sin Kunstnerbane som Statist ved
Burg-Teateret,
spillede senere
i Provinserne
og vakte
efterhaanden
saa megen
Opmærksomhed,
at Direktør
Laube 1858
vovede at lade
ham debutere
paa Burg som
Franz Moor i
»Røverne«. L.
gjorde straks
Lykke, skønt
Stemningen
paa Forhaand
ikke var ham
gunstig, og i
sine flg. Roller Carlos i »Clavigo« og Wurm
i »Kabale og Kærlighed«, befæstede han
yderligere sin Anseelse, men det varede dog nogle
Aar, inden Publikum vænnede sig til hans
spinkle, kantede Skikkelse med den daarlige
Holdning og ydede ham fuld Anerkendelse.
Efterhaanden blev L. de tysktalende Landes
ypperste Karakterfremstiller i 19. Aarh., en
dybtgaaende Psykolog, som kæmpede mod al
Deklamation og søgte at genindføre den
naturlige Tale i al Menneskefremstilling. Bl. hans
Hovedroller paa Burg-Teateret, hvor han
virkede til sin Død, var foruden de nævnte Richard
III, Shylock, Mefistofeles, Nathan den Vise,
Filip II, Gringoire, Harpagon, Tartuffe, Bisp
Nikolas, Grosserer Werle. L. var ikke alene en
stor Skuespiller, men en gennemdannet Mand
med omfattende Viden; hans Kunst tørrede
aldrig ind af hans videnskabelige
Kundskabstørst, men adledes tværtimod deraf, og han
blev saaledes en levende Protest mod de
Kritikere, som mener, at Dannelse er unødvendig
 |
| J. Lewinsky. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
