Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lincoln, Abraham - Lincolnshire - Linctus - Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjordes Angreb. Da dette skete, kaldte han
derimod 15. Apr. 75000 Mand under Vaaben og
viste sig bestemt paa at værge Unionens Ret
til det yderste. Trods de gentagne Nederlag,
Unionstropperne led, især i de to første Aar,
og trods de umaadelige Ofre af Mandskab og
Penge, som Krigen krævede, holdt han
urokkelig fast ved sit Forsæt og indgød ved sin
Sejhed og Tillidsfuldhed Nordstaternes Indbyggere
nyt Mod. Skønt selv en Fjende af Slaveriet gik
han frem med stor Sindighed og tillod ikke
noget Skridt derimod, førend Folkestemningen
var vunden derfor; de Forholdsregler, som
enkelte Generaler tog paa egen Haand, kaldtes
tilbage, og Kongressen advaredes mod at give
Kampen et revolutionært Præg. Personlig
ønskede han at fremme en gradvis Afskaffelse af
Slaveriet med fuldt Vederlag til Ejerne og at
føre Negrene bort til Mellemamerika o. a. St.;
særlig var han imod at give dem Valgret. Endnu
i Aug. 1862 betegnede han det som sin eneste
Opgave at redde Unionen, medens han vilde
afskaffe ell. beholde Slaveriet helt ell. til Dels,
som det viste sig fornødent. Men da Krigen
fortsattes haardnakket, indsaa han, at man
maatte angribe Ondet i dets Rod, og 22. Septbr
1862, kort efter Sejren ved Antietam,
kundgjorde han, at Slaveriet skulde afskaffes i de
11 oprørske Stater 100 Dage senere ɔ: 1. Jan.
1863. 2 Aar efter gik han et Skridt videre og
foreslog et Tillæg til Unionens Forfatning,
hvorved alt Slaveri blev forbudt.
Imod de enkelte Deltagere i Oprøret var han
rede til at vise stor Mildhed. Endnu i Decbr
1863 tilbød han Benaadning til enhver, der
vilde underkaste sig og sværge Unionen
Troskab, og 3. Febr 1865 førte han personlig
Underhandlinger med nogle af Sydstaternes
ledende Mænd, dog uden Udbytte, da han holdt
fast ved Kravet om Underkastelse. 3 Maaneder
før var han bleven genvalgt til Præsident med
Flertal i alle Nordstater (General Mac Clellan
var hans Medbejler), og han oplevede endnu
at se Richmond indtagen (3. Apr. 1865) og R.
Lee’s Hær overgive sig (9. Apr.), hvorved
Krigen faktisk var til Ende; men 5 Dage senere
myrdedes han i et Teater i Washington af
Skuespilleren J. W. Booth, en fanatisk
Tilhænger af Sydens Sag. Hans Død (Fireaarsdagen
efter at han kaldte Folket til Vaaben) regnedes
alm. for en Nationalulykke, og siden
Washington havde ingen Præsident vundet saa stor
Kærlighed og Reundring. Det bedste
Vidnesbyrd om hans Bet. var, at den Politik, han
havde indledet, overlevede ham og fuldt
gennemførtes under hans Efterfølgere. Han var en
Mand af sjælden Retsindighed og
Uegennyttighed; med skarp Dømmekraft og stor Sejhed i
Viljen forbandt han et rigt og sundt Vid, der
gav sig Luft i lunefyldte Svar og Anekdoter.
Han var meget høj (6 Fod 4 Tommer) og
mager, med stygge Træk og kantede Former. Han
forenede i sin Person sit Folks bedste
Egenskaber og var en ypperlig Type paa en
selfmade man. Talrige Mindesmærker er rejst for
ham, saaledes paa hans Grav i Springfield
(1874) og i Washington, det sidste rejst (1876)
af den farvede Befolkning, som han havde
skaffet Friheden. Hans Enke, Mary Todd
(1818—82), fik en stor Pengebevilling; hans Hus i
Springfield indrettedes 1887 til et personligt
Museum. Sønnen Robert Todd L., f. 1843,
fulgte i det sidste Krigsaar med General Grant’s
Stab og blev senere Sagfører i Chicago; var
1881—85 Krigsminister og 1889—93 Sendemand
i London. (Litt.: Af de mange
Levnedsskildringer kan fremhæves: W. O. Stoddard
[New York 1884]; J. N. Arnold [Chicago
1885]; K. Schurz [Roston 1892], Morse [2
Bd. Boston 1895] samt den udførlige af hans to
Privatsekretærer J. G. Nicolay og J. Hay
[New York 1890]. Paa Dansk har N. J.
Termansen skrevet »A. L. En Levnedstegning«:
[1892]).
E. E.
Lincolnshire [’£iŋkən∫ə], Grevskab i det
østlige England ved Kysten af Vesterhavet mellem
Bugterne Humber og The Wash, har et Areal
af 6853 km2. Kysten er flad og begrænset af en
Strimmel Marskland, der mod S. i Distriktet
Holland (Fendistrikt) udvider sig til en
betydelig Bredde og ganske minder om den
holl. Marsk. Inden for Marsken hæver Landet
sig til et lavt, af Kridt bestaaende Højdedrag
(Lincoln Wolds). V. herfor følger et
lavere Bælte, hvor Jordbunden dannes af Oxford
Clay, derefter hæver Landet sig atter i et
langstrakt, af Jurakalk bestaaende Højdedrag
(Lincoln Heights), der strækker sig gennem
hele Grevskabets Længde og mod V. skraaner
ned mod Floden Trent, der paa en Strækning
danner Grevskabets Vestgrænse. Den
betydeligste Flod er Witham. Landet er meget frugtbart
og særlig egnet til Kvægavl. Af Arealet
anvendes 57,9 % til Agerland, 27,6 % er Græsgange,
2,2 % Skov. Bjergværksdriften leverer 1 1/2 Mill.
Tons Jernerts. Industrien er af ringe Bet. L.
deles i 3 Distrikter: Lindsey mod N.,
Kesteven mod SV. og Holland mod SØ. ved
Kysten af The Wash. C. 70 e. Kr. erobrede
Romerne det Omraade, som nu udgør L., og 870
steg Danskerne i Land nær ved Grimsby og
hærgede Landet der 877; for et længere
Tidsrum indgik L. i Danelagen. Mange Stednavnes
Endelse -by minder om denne Tid. (1914) 443000
Indb.
N. H. J.
Linctus (lat.; af lingo, slikker) kaldes i
Farmacien sødt smagende, tyktflydende Miksturer’
der i Hovedsagen bestaar af Saft, Honning e. l.,
som oftest tilsatte andre Lægemidler.
E. K.
Lind (Tilia L.), Slægt af Lindefamilien, Træer
af anselig Størrelse med hjertedannede,
savtakkede, oftest noget skæve Blade, der er mere
ell. mindre beklædte med enkelte ell.
stjerneformede Haar. Paa Tværsnit af Grenene (se
Fig. 1) ses dels Marvens ejendommelige
Beliggenhed, nær Grenens Underside, dels i Barken
talrige hvide Pletter, Tværsnittene af de rigt
udviklede og lange Baststrenge. Blomsterne
sidder temmelig faa sammen i en kvastformet
Stand; denne er paa et langt Stykke
sammenvokset med et stort, tungeformet Højblad, der
senere tjener som Spredningsapparat for
Frugten (se Frøspredning, Fig. 6); i Alm.
tydes det som det første af de to Forblade ved
Blomsterstandens Grund. Blomsterne (se Fig. 2)
er 5-tallige og har gullig hvid Krone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
