Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lock-out - Lockport - Lockroy, Édouard - Lockroy, Joseph Philippe Simon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til en vis Grad kan Arbejdsgiverne dække sig
mod disse Tab f. Eks. ved at forcere
Produktionen, før Konflikten er brudt ud, ved under
Konflikten at faa sine Lagre af mindre kurante
Varer solgt ell. faa Lagrene solgt til højere
Priser, end der ellers kunde faas, og ved som en
Art Forsikring i Fredstid at opsamle Fonds til
Dækning af Tabene under Krigen
(Arbejdsgiverforeningens Strejkeforsikring). Men dertil
kommer Vanskelighederne over for den offentlige
Mening. L. er i sig selv et brutalt Kampmiddel,
idet det jo tilstræber at bringe Arbejderne, hvis
Eksistens i det lange Løb beror paa, hvad de
kan tjene ved deres Arbejde, i en Nødstilstand,
der maa tvinge dem til at give op. L.’s
Virkninger rækker derhos videre end til Arbejderne;
den mærkes hurtigt af Detailhandlerne og
Husværterne i Arbejderkvartererne, i Bankerne, hos
Skattevæsenet og lægger snart en død Haand
over hele det økonomiske Liv i det Samfund,
der berøres af den. Under disse Forhold
reagerer den offentlige Mening let over for en L.,
der ikke hurtigt bringes til Ophør; Pressen
gaar, saa vidt den er frit stillet, imod
Arbejdsgiverne, og det bliver vanskeligt for disse at
holde Tropperne samlet.
Den mest bemærkelsesværdige L., Danmark
har haft, var den, der varede fra Maj—Septbr
1899; den omfattede efterhaanden 34000
Arbejdere, særlig inden for Bygningsfagene og
Jernindustrien, medførte et Tab paa 2 3/4 Mill.
Arbejdsdage til en Værdi i Arbejdsløn af 11
Mill. Kr.; den endte med Forliget af 5. Septbr,
der endnu danner Grundlaget for
Overenskomstforholdene mellem Arbejdere og Arbejdsgivere
i Danmark. I det flg. Tiaar var der kun faa og
lidet betydende L.’er; under de mange
Overenskomstforhandlinger i 1911 forefaldt enkelte
af betydeligt Omfang, men kort Varighed.
Under de urolige Forhold i Krigs- og
Efterkrigsaarene (særlig 1916—20) var Arbejderne den
aggressive Part som Følge af Prisstigningen og
den gennemgaaende høje Beskæftigelsesgrad;
de mange Strejker blev mødt med omfattende
Lockoutvarsler, men som Regel kom det til
Forlig, før L. traadte i Kraft. Under de faldende
Priser og nedadgaaende Tider i 1921 og 22 førte
Arbejdsgivernes Krav om Lønnedsættelser
derimod, til store Lockouter 1921 varede disse, der
omfattede Jern-, Tekstil-, Skotøjsindustri m. fl.,
1 à 2 Maaneder, ramte c. 35000 Arbejdere og
medførte Tab af 1,1 Mill. Arbejdsdage. I
Foraaret 1922 var c. 45000 Arbejdere i Konflikt i
2—2 1/2 Maaned; 2,3 Mill. Arbejdsdage gik
derved tabt.
Uden i øvrigt at gaa ind paa de i andre
Lande forefaldne L.’er skal kun nævnes den store
Arbejdskonflikt i Sverige, der udbrød i
Sommeren 1909. Den begyndte med en Rk. spredte
Smaakonflikter, der gav Arbejdsgiverforeningen
Anledning til at erklære L. i forsk. store
Industrier, omfattende c. 70000 Arbejdere; disse
L.’er besvaredes snart efter af Arbejderne med
Storstrejke, der paa sit Højdepunkt kom til at
omfatte 290000 Arbejdere. Af Arbejderne gik
efterhaanden et stort Antal ind paa
Arbejdsgivernes Betingelser, og Arbejderorganisationerne gik
stærkt svækkede ud af Konflikten, der egl. ikke
fik nogen formel alm. Afslutning.
Om de retslige Vilkaar for L.’ers
Iværksættelse og om Statens Foranstaltninger i
Danmark og andre Lande til deres Bilæggelse
henvises til Arbejdsstridigheders
Bilæggelse.
J. D.
Lockport [’£åkpå.ət], By i den nordamer.
Stat New York, N. Ø. f. Buffalo ved
Erie-Kanalen i en frugtbar Egn og har en betydelig
Handel. I Nærheden Kalkstensbrud. (1918) 18789
Indb.
G. Ht.
Lockroy [lå’krwa], Édouard, fr.
Politiker, f. 17. Juli 1840, d. 22. Novbr 1913, Søn af
en Skuespiller og senere dram. Forf. Han vilde
opr. være Maler, fulgte 1860 med Alex. Dumas
til Sicilien under Garibaldi’s Tog og derefter
som Tegner i 3 Aar med Renan paa Rejser til
Østerland. Efter sin Hjemkomst blev han
Medarbejder af fl. radikale Blade og var senere
knyttet særlig til Rappel. Under Paris’
Belejring 1870—71 førte han en Bataillon af
Nationalgarden og var med i fl. Kampe. I Febr
1871 valgtes han til Nationalforsamlingen,
sluttede sig straks til yderste Venstre og stemte
imod Freden. Da Kommunens Oprør begyndte
i Marts, var han bl. dem, der søgte at mægle
mellem Statens Regering og Hovedstadens ny
Styrelse; han nedlagde sit Valgbrev, men
høstede kun Utak fra begge Sider, idet han
dømtes til Døden i Paris og i 2 Maaneder
holdtes fængslet af Statens Myndigheder. I Juli 1871
valgtes han til Paris’ Byraad og 1873 paa ny til
Nationalforsamlingen og havde 1876—1909 stadig
Sæde i Deputeretkamret. Han stemte i Reglen
for de yderligste Forslag, saaledes 1878 for
Anklage mod de reaktionære Ministre og 1882 for
et fuldstændigt Gennemsyn af Forfatningen.
Jan. 1886—Maj 1887 var han Handelsminister
og udvirkede bl. a., at Eiffel-Taarnet blev rejst
ved Verdensudstillingen. Apr. 1888—Febr. 1889
var han Undervisningsminister og endelig
Novbr 1895—Apr. 1896 samt paa ny
Juni 1898—Juni 1899 Marineminister; har særlig kæmpet for
Flaadens Udvidelse, hvilket bl. a. kom til Syne
i tvende Flyveskrifter, La marine française et
allemande (1904) og Le programme naval (1906).
Desuden har han skrevet Ahmed le Boucher,
la Syrie et l’Égypte au 18. siècle (1888) og
M. de Moltke, ses mémoires et la guerre future
(1891) og udgivet sin Oldemoders Erindringer,
Un journal d’une bourgeoise pendant la
Révolution (1881), og sin Oldefaders,
Konventsmedlemmet Julien’s Une mission en Vendée 1793 (1893).
E. E.
Lockroy [lå’krwa], Joseph Philippe
Simon, kaldet L., fr. dram. Forf. (1803—91).
Efter nogen Tid at have været Skuespiller skrev
han 1827 sammen med Scribe La marraine og i
de flg. Aar, mest i Fællesskab med Anicet
Bourgeois og Arnould, en lang Rk. dram.
Arbejder, hvoraf nogle ogsaa opførtes udenfor
Frankrig. Nævnes kan: Cathérine (1831),
L’impératrice et la juive (1834), La vieillesse d’un
grand roi (1837), Un duel sous Richelieu (1841),
La jeunesse dorée (1849), Bonsoir, M. Pantalon
(1861), Les dragons de Villars, La reine Topaze
(1856), La fée Carabosse (1859, med Henri
Cogniard), Ondine (1863, med Mestepès), Suzanne
(1879, med Cormon, Musik af Paladilhe) o. fl.
S. Ms.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
