Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv - Lokomotivremise - Lokrer - Lokri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turbinen, som er en kombineret Aktions- og
Reaktionsturbine med 2 Aktionsskovlhjul og en
konisk Reaktionsskovltromle (se nærmere under
Dampturbiner), løber ved en
Kørehastighed af 110 km i Timen 9200 Omdrejninger pr
Minut, og den arbejder med Damptryk fra 18
til 0,1 Atmosfærer samt yder maksimalt 2000
H. K. Rotationen overføres gennem 2
Tandhjulsudvekslinger til en Blindaksel; paa begge
Ender af denne sidder en Krumtap, hvis
Bevægelse gennem Kobbelstænger overføres til
Drivhjulsættene.
3. Andre L.-Arter.
Foruden Damp har man forsøgt andre
Stoffer, som Trykluft, forsk. Gasarter og
Elektricitet som Drivkraft for L. Medens elektriske L.
i de senere Aar har fundet større og større
Udbredelse, har de andre L.-Arter kun fundet
Anvendelse i forholdsvis faa Tilfælde og under
særlige Forhold.
Trykluft-L. arbejder med komprimeret
atmosfærisk Luft, der under et Tryk. af c. 30
Atmosfærer presses ind i et Antal paa L.
anbragte Beholdere, hvorfra den efterhaanden
føres til Cylindrene. Den Kulde, der udvikles,
naar den sammenpressede Luft strømmer ud,
foraarsager imidlertid store Vanskeligheder
ved L. af denne Art.
Gas-L. er L., der drives af
Eksplosionsmotorer for Gasarter ell. andet Brændsel, der
kan fordampe. De hidtil fremkomne
Konstruktioner har nærmest hist. Interesse. Ved
Haedicke’s, Montclar’s og Crossley’s
Konstruktioner blev Maskinen sat i Gang ved
Hjælp af komprimeret Luft ell. Presgas, og først
derefter blev Motoren omskiftet til
Eksplosionsmotor. 1888 fremstillede Firmaet Benz & Co.
i München et Gas-L. for Petroleum, og et Par
Aar senere blev en Udstillingsbane i Wien
drevet af Petroleums-L.
(Daimler-Motorer). I den nyeste Tid — efter Diesel-Motorens
Fremkomst — er det dog fra omkr. 1913
lykkedes at fremstille brugelige L., drevne ved
Hjælp af Forbrændingsmotorer. Disse saakaldte
Diesel-L. ell. Thermo-L. er bl. a. bygget
af Firmaerne A. Borsig og Gebrüder
Sulzer og er f. Eks. blevet anvendt paa
Strækningen Berlin—Potsdam—Magdeburg. De
er symmetrisk byggede med 2 Førerhuse, 2
Bogier og 2 Drivaksler i Midten; disse sidste
drives ikke direkte af Dieselmotoren, men
gennem en Blindaksel; en anden Dieselmotor
driver en Luftpumpe, der presser Luft ind i en
Trykluftbeholder; Trykluften bruges til
Igangsætning og Manøvrering af L. I England har
Dunlop konstrueret et Slags Diesel-L., hvis
Dieselmotor driver en Luftpumpe; den
frembragte Trykluft er den egl. Drivkraft, idet
Drivakslen drives af Trykluftmotorer. Endelig
benyttes Forbrændingsmotorer til at fremstille
elektrisk Energi ved Hjælp af Dynamoer; i saa
Tilfælde haves Dieselelektriske L. (se
elektriske Jernbaner).
Elektriske L. bestaar af en Undervogn,
hvis Hjul drives med Elektromotorer, og
Førerhuset ovenpaa; de er i Reglen ens i begge
Ender og beregnede til at køre lige godt begge
Veje, Med saadanne L. anstilledes de første
Forsøg midt i 1890’erne, baade i Amerika og
Europa, og navnlig efter 1900 har
Konstruktion og Anvendelse af dem taget Fart. Der
skelnes mellem elektriske L., hvor Kraftkilden
findes paa selve L., og saadanne, hvor den
højspændt elektriske Strøm tilføres fra en
stationær Centralstation ad en Kontaktledning,
hvorfra den gennem en Strømaftager ledes til L.’s
Transformator, hvor Spændingen nedsættes til
den for Motorerne passende Spænding. Til de
første hører Akkumulator-L., hvor
Strømmen tages fra Akkumulatorbatterier, der maa
oplades paa ny med Elektricitet, naar de er
afladede; endvidere dampelektriske L.,
som f. Eks. Heilmann’s L., som er forsynet
med en alm. L.-Kedel, fra hvilken Dampen
føres til en meget økonomisk arbejdende
Dampmaskine med tredobbelt Ekspansion, der driver
en Dynamomaskine, fra hvilken den elektriske
Strøm føres til de Elektromotorer, som driver
Hjulakslerne, og endelig
Dieselelektriske L. (se ovf.). De elektriske L., der faar
tilført elektrisk Strøm ude fra, kan være
konstrueret for Jævnstrøm samt enfaset
eller trefaset Vekselstrøm. Anvendelse
af elektriske L., der konstrueres med en
Ydeevne af 1000—4000 H. K., har i de senere Aar
taget et stort Opsving, navnlig i de Lande, hvor
der i Vandfald og Floder findes megen
Vandkraft til billig Fremstilling af Elektricitet. De
har, foruden andre Fordele, den Fordel, at
man undgaar Røg og Damp, hvad der har stor
Bet. for Baner med mange Tunneler. Se i
øvrigt nærmere under elektriske
Jernbaner. (Litt.: L. Troske, »Allgemeine
Eisenbahnkunde für Studium und Praxis«, 2. Del
[Leipzig 1907]; Röll, »Enzyklopädie des
Eisenbahnswesens«, 2. Udg. [Berlin—Wien
1912—21]).
G. K.
Lokomotivremise, Bygning med Sporplads
for Lokomotiver, der efter endt Løb kan
henstaa her, beskyttede mod Vind og Vejr, til de
paany skal i Tur. Under Opholdet i L. efterses
og pudses Lokomotiverne, ligesom den
periodiske Udblæsning af Røgrørene og Udvaskning
af Kedlen foretages her. Til L. er desuden som
Regel knyttet et Værksted for mindre
forefaldende Reparationer. Under hver
Lokomotivplads findes i Sporet en c. 1 m dyb
Eftersynsgrube — en saakaldt Fyrgrav (s. d.) —, og
over hver Plads er der indrettet Aftræk for
Lokomotivrøgen. Desuden er der indlagt Vand
med Haner til Brug ved Udvaskningen.
Udenfor L. opføres som Regel en ell. fl. udvendige
Fyrgrave, som Lokomotiverne passerer paa
Vejen, og hvor de renser Fyr og Røgkammer,
inden de gaar i Remise. Oftest findes tillige
Anlæg for Lokomotivernes Kul- og
Vandforsyning samt en Drejeskive. L. er ofte firkantede,
og Forbindelsen til de forsk. Lokomotivpladser
naas da ved Sporforgreninger ell. skaffes ved
Drejeskiver ell. Skydebroer. I andre Tilfælde
er de runde, og Sporene til Lokomotivpladserne
udstraaler da fra en Drejeskives Centrum.
J. F.
Lokrer, se Lokri og Lokris.
Lokri, gr. Koloni i Syditalien i Oldtiden,
beliggende i Bruttiernes Land ved det ioniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
