Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lowell, Percival - Lower Babington - Lowerz - Lowestoft - Łowicz - Lowth, Robert - Lowther - Lowther, James William - Lowum, Alf Andreas Nicolai - Lowzow, von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1916 i Flagstaff, Arizona, studerede ved
Harvard, opholdt sig 1883—93 i Japan, grundede
1894 i Flagstaff et Observatorium, hvor han
fornemmelig har beskæftiget sig med Studiet af
Mars’ topografiske Beskaffenhed. Resultaterne
af hans Studier er meddelte foruden i
Fagtidsskrifter i Annals of the L. Observatory, I—III
(1898—1905), i Bulletins of the L. Observatory,
der udkommer siden 1903, og i Memoirs of the
L. Observatory, I (1915: Memoir on a
Trans-Neptunian Planet, Memoir on Saturns rings).
1907 sendte han en Ekspedition til Sydamerika
for at fotografere Mars. Ved Siden heraf
studeredes Venus’ Rotation og de ydre Planeter,
specielt Saturn og Uranus blev spektroskopisk
observeret. Af hans øvrige Publikationer kan
nævnes The solar system (1903), Mars and its
canals (1906), kritiseret af A. R. Wallace i Is Mars
habitable (1907), Mars as the abode of life
(1909), The evolution of worlds (1909). Om Japan
har han publiceret enkelte mindre Arbejder.
1902 blev L. Prof. i Astronomi ved
Massachusetts Institute of Technology. 1904 fik han
Janssen’s Medaille af det fr. astron. Selskab. L. har
i sit Testamente sørget økonomisk for, at L.
Observatory kan fortsætte med sine Studier af
vort Solsystem og dets Evolution. (Litt.:
Louise Leonard, P. L. An Afterglow
[Boston 1921]).
J. Fr. S.
Lower Babington [’£a^uə-’bebiŋtən], eng.
Fabriksby 6 km SØ. f. Birkenhead. Sheshire
(1921) 14696 Indb.
N. H. J.
Lowerz [’lo.værts], se Lauerz.
Lowestoft [’£ouståft], Havnestad i det
sydøstlige England, Grevskabet Suffolk, har (1921)
44326 Indb., der især lever af Fiskeri.
Industrien beskæftiger sig særlig med Skibsbyggeri
og Maskinfabrikation. Ved L. tilføjede den eng.
Flaade 1665 Hollænderne under Admiral Opdam
et Nederlag.
N. H. J.
Łowicz [’wåvit∫], Lovitsch, By i Polen,
Departement Warszawa, ligger 75 km VSV. f.
Warszawa ved Weichsel’s Biflod Bzura. (1921)
15805 Indb. Den har en pragtfuld Kollegialkirke,
Realgymnasium, driver Fabrikation af Læder
og Lys samt betydelig Handel med
Landbrugsprodukter.
N. H. J.
Lowth [£au^ð], Robert, eng. Gejstlig og
Orientalist, f. 1710, d. 1787. Han blev 1741 Prof.
i Poesi i Oxford, var senere Præst, fra 1766
Biskop og døde som Biskop i London. Hans
betydeligste Værker var: Prælectiones de sacra
poesi Hebræorum (1753), og en Kommentar til
Jesaja (1778). Det ejendommelige ved disse
Værker er Sansen for de hebræiske Skrifters
poetiske Form. L. har saaledes paapeget den
saakaldte »Leddenes Parallelisme«.
J. P.
Lowther [’£a^uðə], en gl. Slægt af eng.
Landadel, som i lange Tider har øvet stor
Indflydelse i Westmoreland og repræsenteret dette
Grevskab i Underhuset, gerne paa konservativ
Side. John L. (1655—1700), støttede William
III i den eng. Revolution, sad en Tid i hans
Ministerium og blev 1696 Lord Lonsdale.
William L. (1787—1872) var 1808—41 Medlem af
Underhuset og sad derefter som Lord L. i
Overhuset, indtil han 1844 ved Faderens Død
blev Lord Lonsdale. Han var allerede 1813—26
Skatkammerlord, 1828—30 Kommissær for
Skovene, 1834—35 Præsident i Handelsministeriet,
1841—46 Generalpostmester og endelig 1852
Præsident i Gehejmeraadet. James L.
(1840—1904) var Understatssekretær for Kolonierne
1874—78 og derefter Oversekretær for Irland
indtil 1880. Slægtens betydeligste nulevende
Repræsentant er nedennævnte J. W. L.
(E. E.). P. L. M.
Lowther [’£a^uðə], James William, eng.
Politiker, f. 1. Apr. 1855, uddannede sig til
Jurist, men kom allerede 1883 ind i Underhuset
og viede det sin bedste Kraft. Han var
Understatssekretær i Udenrigsministeriet 1891—95 og
blev derefter Formand for et af Husets
vigtigste Udvalg. De Evner, han viste her, bevirkede
hans Valg til Husets egl. Formand (Speaker)
i Foraaret 1905; han forvaltede dette for det
politiske Arbejde saa vigtige Hverv med en
taktfuld Upartiskhed og et Frisind, parret med
Bestemthed og Raadsnarhed, saa at han, skønt
valgt af de konservative og selv konservativ,
stedse genvalgtes af de flg. liberale
Underhusflertal, indtil han trak sig tilbage Apr. 1921.
Han optoges da i Overhuset som Viscount
Ullswater.
P. L. M.
Lowum, Alf Andreas Nicolai, norsk
Pædagog og Forf., f. i Kria 29. Septbr 1853, d.
smst. 3. Apr. 1918. Student 1870, cand. mag.
1879. L. var Inspektør ved Otto Anderssen’s
Skole fra 1882—1903, da han blev ansat som
Rektor ved Kria tre-aarige kommunale
Middelskole; tog Afsked 1916. — 1889 og 1893 studerede
han i Paris fr. Skoleforhold og den fr.
Pædagogiks Historie. Frugten af disse Studieophold er
Skr. »Den franske latinskole med særligt hensyn
til dens klassiske undervisning« (1891) og »Den
franske oplysningstids pædagogiske ideer
(1762—89). Bidrag til belysning af 18. aarh.’s kultur
og aandsliv«. (1899), et omfangsrigt Arbejde, for
en væsentlig Del bygget paa før ubenyttet
Litteratur. Paa dette sidstnævnte Skr. tog han 1900
Doktorgraden ved Kria Univ.
(K. F.). Wt. K.
Lowzow, von, en fra Mecklenburg
stammende uradelig Slægt, af hvilken
Kammerjunker Christoph Friedrich v. L. (d.
1716) kom til Danmark med Dronning Louise,
Frederik IV’s Gemalinde, og senere blev
Major. Han var Fader til Generalmajor Ehler
Ditlev v. L. (1711—85), der 30. Juli 1777
naturaliseredes som dansk Adelsmand. Slægten
delte sig i en dansk og en norsk Linie
med sidstnævntes Sønner, Marskalk hos
Arveprins Frederik, Gehejmekonferensraad og
Hvid Ridder Adam Gottlob v. L.
(1750—1816) og kommanderende General i Bergens
Stift Christoph Frederik Peter
Theodor v. L. (1752—1829), som udmærkede
sig under Krigen 1808. Marskalkens ældste
Søn, Gehejmekonferensraad, Kammerherre
Frederik v. L. (1788—1869), blev 1813
konstitueret Amtmand over Laurvigs Grevskab,
men maatte to Aar efter forlade Norge, da han
ikke vilde aflægge Ed til den ny Konge. Han
var senere Stiftamtmand paa Sjælland,
Direktør for Generaltoldkammeret og endelig,
1843—56, Justitiarius i Højesteret, i hvilke Stillinger
han lagde stor Dygtighed og Iver for Dagen.
Til den norske Linie hørte Generalmajor
Haakon Ditlef v. L. (s. d.). Slægten fører en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
