- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund (By) - Lund (Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetet 1668, men Udviklingen hemmedes af
Krigen mellem Karl XI og Christian V. 4. Decbr
1676 stod uden for Byen det betydningsfulde
»Slaget ved L.« (se ndf.), og Fredsslutningen
undertegnedes i L. Natten mellem 26. og 27.
Septbr 1679. I omtr. to Aar havde Karl XII
her sit Hovedkvarter efter Hjemkomsten fra
Tyrkiet, og Byen var under denne Periode
haardt trykket af Kontributioner og
Indkvarteringer. 1720 var Indbyggerantallet kun 680, og
først Stambanens Aabning betegner paa ny et
Opsving for Byen L. (Litt.: E. W. Berling,
»L. Korta anteckningar om staden och dess
omgifningar« [Lund 1868]; E. W. Berling, »L.
Kort öfversigt af stadens historia och öfrige
märkvärdigheter« [Lund 1870]; E. Wrangel,
»L. gennom nio sekler« [»Svenska
Turistföreningens Årsskrift«], Sthlm 1919).
N. H. J.

Slaget ved L. Efter den sv. Hærs
Indrykken i Skaane Oktbr 1676 havde den flere
Gange forgæves forsøgt at omgaa den danske,
ikke mindst for at komme ned til det tæt
beboede Sletteland med dets
Provianteringsmuligheder. Den danske Hær havde imidlertid været
paa sin Post. I Beg. af Decbr 1676 laa Hærene
lige over for hinanden, den sv. N. og den
danske S. f. Lödde Aa. Da den sv. Hærs Stilling
p. Gr. a. Mangel og hærgende Epidemier blev
mere og mere farlig, besluttede Karl XI og
Feltmarskal Helmfelt at levere et Slag. Ved
Forsømmelser fra de danske Vagthavendes Side
lykkedes det Svenskerne ubemærket at komme
over Lodde Aa, og de rykkede i Dagningen 4. Dec.
mod L.; Hæren var c. 7000 Mand stærk. For at
Svenskerne ikke skulde naa at besætte
Højderne ved L. og derved bringe den danske Hær
i en vanskelig, indeklemt Stilling, skyndte
Christian V og General Karl Arenstorff sig at lade
Hæren fra venstre Fløj afmarchere mod L.;
Hæren var c. 10000 Mand. Det første
Sammenstød fandt Sted mellem den sv. højre og den
danske venstre Fløj (Karl XI og Christian V),
begge bestaaende udelukkende af Kavaleri, paa
Højderne lige N. f. L. Efter en heftig Kamp
dreves Danskerne, der vel ogsaa havde begyndt
Angrebet for hidsigt uden at være helt samlede,
tilbage, helt til Lejren i Egnen af Svenstorp
og videre ned mod Lodde Aa, hvilken de maatte
gaa over for derefter at trække sig tilbage mod
Landskrona. Karl XI forfulgte med sin sejrende
Fløj lige til Aaen, skønt hans Nærværelse paa
andre Dele af Slagmarken var højst fornøden.
Under den sidste Del af Kongefløjenes Kamp
var Kampen mellem Centrernes Infanteri
begyndt (noget N. f. det Sted, hvor nu
Monumentet over Slaget staar). Den endte efter
vekslende Held med, at Svenskerne dreves tilbage
V. paa; endnu værre gik det for venstre Fløj,
som i Egnen om Vallkärra havde kæmpet mod
den danske højre under Frederik Arenstorff.
General Schönleben samlede og ordnede
imidlertid atter Centrum og venstre Fløj. Danskerne
ordnedes paa ny af Kongen og Frederik
Arenstorff, og en ny, hed Strid udkæmpedes i
Nærheden af og lige N. f. L. Ogsaa i denne havde
Danskerne Overtaget, og Spørgsmaalet var nu,
om den sv. Hær, trykket ind imod L., vilde have
anden Udvej tilbage end at trække sig tilbage
til Malmø, som endnu var i sv. Eje. Kong
Christian, som tror, at Sejren i Hovedsagen er
vunden, forlader nu Slagmarken og begiver sig
til Landskrona. Da kom Karl XI tilbage med
Resten af højre Fløjs Kavaleri, en Styrke, som
dog var ret svag. Danskerne gik denne Trup i
Møde, og ved Sliparebacken (nær det nuv.
Monument) fandt et yderst heftigt Sammenstød
Sted. Svenskerne førtes her egl. af Niels Bielke,
hvem det med yderste Anstrengelse lykkedes
at holde Danskerne Stangen. Karl XI selv var
det gennem et Hul i den danske Linie lykkedes
at trænge sig igennem i Retning mod L., og
han førte saa derfra det gl. Centrum og den
sv. venstre Fløj atter frem mod Danskerne,
der saaledes blev udsatte for Angreb fra fl.
Sider og derved bukkede under. De trak sig
tilbage mod NV.; Retræten dækkedes ved en
Slutningskamp ved Vallkärra. Mørket var nu
ogsaa faldet paa og hindrede videre Kamp.
Slaget havde været rigt paa Afvekslinger og
meget blodigt. Dog er de alm. Tabcifre, iflg.
hvilke mere end Halvdelen af Kombattanterne
paa begge Sider skulde være faldne ell. Saarede,
fejlagtige og meget overdrevne. Svenskernes
Tab i Døde og Saarede synes i Virkeligheden at
have været højst 3000 Mand; Danskernes har
vel været et tilsvarende. Tallet er i ethvert
Tilfælde meget højt. Slaget ved L. var ikke et for
hele Krigen bestemt afgørende Slag; ved fl.
Lejligheder derefter hang Krigens Udgang i
et Haar. Det er dog højst betydningsfuldt, idet
det muliggjorde Svenskernes Forbliven i Skaane
og gav dem Mulighed for med Haab om Held
at kunne fortsætte Krigen. (Litt.: Ramel,
»Anteckningar om slaget vid L.« [i »Samlingar,
utgifna för de skånska landskapens hist.
förening«, 1876]; Björlin, »Kriget mot
Danmark 1675—79« 1885]; Lövenskiold,
»Slaget ved L.« [Kort]; Vaupell, »Den danske
Hærs Historie« [1872—76]; Stille, »En
vandring öfver slagfaltet vid Lund« [i »Under
Lundagårds kronor«, Lund 1918]).
(A. S.). G. C.

Lund, Herred, Dalene Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, (1920) 1700 Indb., er Fylkets
østligste Herred, langt og smalt langs Lister og
Mandals Fylke. L. er i det hele et Fjeldparti uden
særlig stor Højde; det gennemskæres omtr.
efter Midten fra N. mod S. af Rusdalen og dens
Fortsættelse Lundevandet. Da Fjeldet tiltager i
Højde, jo længere N. man kommer, medens
Dalen kun stiger ganske svagt, bliver den
dybere og Siderne brattere mod Nordgrænsen. De
højeste Toppe er Rolleknuden (684 m) og
Findalsrinden (712 m). Den eneste Elv af Bet. er
Rusdalselven, der falder ud i Rusdalsvandet og
fra dette i Hovsvandet, hvorefter den under
Navn af Moi ell. L. Elven falder ud i det 21 km
lange Lundevand, af hvilket omtr. den østlige
Halvdel hører under L. Den dyrkbare Mark er
samlet omkring Hovsvandet og Lundevandet.
L. dannes af Præstegældets Hovedsogn, hvis
Kirke er opført paa et Næs ved Elvens Udløb i
Lundevandet. Hovednæringen er Jordbrug; dog
drives lidt Skovdrift med Produkter af den ret
betydelige Løvskov, noget Furuskov
forekommer, men af Gran kun enkelte Træer; paa
Gaarden Moi er anlagt en Snellefabrik. Af industrielle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free