- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
77

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundby (i Nørrejylland) - Lundby, A. - Lundbye, Christian Carl - Lundbye, Johan Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendte — en Fremstormen i Kolonne.
Fægtningen vakte overalt, ogsaa i Udlandet, den
allerstørste Opmærksomhed, fordi den gav et saa
eklatant Eksempel paa Bagladegeværets store
Styrke i Defensiven. (Litt.: Generalstaben,
»Den dansk-tyske Krig 1804« III).
(B. P. B.). E. C.

Lundby, A., se Andersen-L.

Lundbye, Christian Carl, dansk
Officer og Krigsminister, f. 15. Apr. 1812 i Brundby
paa Samsø, d. 2. Jan. 1873 i Kbhvn. Han blev
Sekondløjtnant i Artilleriet 1830, fik
Premierløjtnants Karakter 1834 og blev 1837
Skoleofficer ved Landkadetkorpset som Lærer i
Fortifikation, Artilleri og Vaabenlære. Udnævnt til
Kaptajn 1844, blev han Konstruktør og Chef for
Materielbureauet efter J. S. Fibiger, hvis
System af Artillerimateriel af 1834 han fuldførte.
1849 udgav han »Ledetraad i Artilleri til Brug
ved Forelæsninger«, der forsynet med Tillæg
udkom paa ny 1852. I Krigen 1850 deltog han
som attacheret en ved Høruphav liggende
Belejringspark. Fra 1853 blev han adjungeret
Direktøren for Armeens Materiel i
Krigsministeriet og overtog selv denne Post Aaret efter, idet
han fik Majors Karakter. 25. Maj 1856 traadte
han som Krigsminister ad interim ind i
Ministeriet Bang og 18. Oktbr s. A. som virkelig
Krigsminister i Ministeriet Andræ (senere Hall), ved
hvis Afgang 2. Decbr 1859 han blev
karakteriseret Oberst i Generalstaben (Oberstløjtnant var
han bleven 1856) og Stabschef ved Artilleriet.
Som Krigsminister gennemførte han Loven af
1858 angaaende Kbhvns Søbefæstning, hvorimod
hans Hærlovforslag ikke vandt Bifald. 13. Aug.
1863 traadte han atter ind i Ministeriet Hall
og vedblev ogsaa, meget imod sit Ønske, at være
Krigsminister under Monrad; det var saaledes
L., der forberedte og ledede de danske
Krigsoperationer under det meste af Krigen 1864.
Ved Kundg. af 21. Septbr 1863 blev det af hans
Forgænger i System satte Dubleringsprincip paa
uheldig Maade bragt til Anvendelse; men først
efter Kong Frederik VII’s Død toges der
alvorlig fat paa Hærens Udfoldning og Udrustning,
saa at det danske Forsvars Tilstand ved
Krigens Udbrud led af store Mangler, hvorfor dog
L. ikke alene bærer Ansvaret.

Under Krigen traf L., der ikke kunde gøre sig
tilstrækkelig gældende lige over for
Konseilspræsidenten, flere uheldige Afgørelser, navnlig
fordi han ikke vilde indrømme den
kommanderende General fornøden Handlefrihed. Først
kom han i en uhyggelig Strid med General de
Meza i Anledning af Dannevirkes Rømning,
hvilken kun af Kong Christian IX 28. Oktbr
afgjordes til Gunst for L., fordi Monrad gjorde
dennes Forbliven i Ministeriet til et
Kabinetspørgsmaal for sit Vedkommende. Senere
hemmede han den ny Overgeneral Gerlach i
Udførelsen af Planen om i Tide at trække Hæren
bort fra Dybbøl, medens han efter Stillingens
Fald gav alt for detaillerede Bestemmelser for
den videre Krigsføring. Kort efter Afslutningen
af Vaabenstilstanden (12. Maj) afgik L. som
Krigsminister, dybt nedbøjet over Fædrelandets
Ulykke og den Miskendelse, som deraf fulgte
for ham. Han udgav dog endnu 1865: »Mit
Udbytte af at overveje Ordningen for nuværende
Tid af den danske Hærstyrke«.
P. Nw.

Lundbye, Johan Thomas, dansk Maler
og Tegner, f. i Kalundborg 1. Septbr 1818, dræbt
ved et Vaadeskud i Nærheden af Landsbyen
Bedsted i Sønderjylland 26. Apr. 1848. L. viste
allerede i en
meget tidlig
Alder afgjort
kunstnerisk
Begavelse og
kom 14 Aar
gl paa J. L.
Lund’s
Tegneskole paa
Akakemiet, hvor
han arbejdede,
næppe dog
meget
regelmæssig og
uden at vinde
nogen af
Medaillerne, idet
mindste til
Efteraaret 1842.
Omtr. fra
1832—34 modtog
han nogen Vejledning af Chr. Holm (s. d.);
af mere Bet. for ham blev det dog, at han
samtidig efter Tilskyndelse af Chr. Jürgensen
Thomsen (s. d.) begyndte for Alvor at tegne og male
Dyr efter Naturen; tidligere havde det især
interesseret ham at give sig af med
Kompositioner, ikke mindst af Slagscener og af
Illustrationer til Ingemann’s Romaner. Hans første
Forsøg med Oliefarve, en liggende rød Ko, er
dateret den Dag, da han fyldte sit 16. Aar; paa
Udstillingen debuterede han 1835 med et
Hundeportræt. Efter at være bleven Elev af
Akademiet levede han en Del af Aaret i Kbhvn, men
tilbragte Sommermaanederne i Frederiksværk,
hvor Faderen var bleven ansat, ell. hos sin
Moders Slægt, der boede i Egnen mellem
Kalundborg og Holbæk. Under sine Ophold i
Hovedstaden søgte han sine Modeller dels paa
Fællederne, dels paa Trommesalen; paa Landet
indskrænkede han sig ikke til Dyrestudier, men
tegnede og malede ogsaa en Del Landskaber,
af hvilke de første var udstillede allerede 1837;
1838 købte Kunstforeningen hans »Landskab ved
Arresø«. Omtr. samtidig med, at L. debuterede
som Udstiller, sluttede han sig nær til en Kreds
af nogenlunde jævnaldrende Kunstnere, med
hvilke han i en Række af Aar førte et rigt og
frugtbart Samliv — Skovgaard, Jerichau,
Læssøe og Frølich (se disse); de studerede sammen
i det Fri, og naar de om Aftenen samledes, blev
der læst højt, mest i Grundtvig’s Oversættelse
af Saxo og andre danmarkshistoriske Skr, og
alt imedens tegnede Tilhørerne. Medlemmerne
af Kredsen staar alle i Gæld til hverandre og
har nydt godt af den gensidige Paavirkning.
L. har været under Indflydelse af Frølich’s Sans
for og Forstaaelse af det klassisk skønne; med
Skovgaard arbejdede han saaledes sammen, at
de to Kunstneres Studier fra Ungdomsdagene
ofte næppe lader sig skelne fra hinanden;
Læssøe, der selv aldrig naaede det højeste som
Maler, blev med sin næsten enestaaende
Begejstring for Kunsten saavel som ved sin

J. T. Lundbye.
J. T. Lundbye.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free