- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyngby (Sogn og Sogneby i Nordsjælland) - Lyngby (Jyllands Vestkyst) - Lyngby, Kristen Jensen - Lyngbye, Hans Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongens L., c. 10 km NNV. f. Kbhvn, grupperer
sig paa begge Sider af Kongevejen med denne
som Hovedaare og har helt Karakter af
Købstad; dog udgør den gl. By med
Bøndergaardene et særligt Kvarter i den østlige Udkant.
Den er stærkt voksende og havde 1921: 723
Gaarde og Huse med 6530 Indb. (1911: 5240,
1860: 1751, 1801: 890). Byen har Kirke;
Præstegaard, Missions- og Menighedshus, stor
Kommuneskole (bygget i Pavillonstil), Gymnasium,
flere Privatskoler, tekn. Skole, Folkehøjskole
(Grundtvig’s), som tillige ejer Landboskolen
(grundl. 1867 af J. C. la Cour), Landbrugsmuseum
(1906 overtaget af Staten, indeholder c. 10000
Numre), Folkemuseets Bygningsafdeling samt
flere Forsøgsanstalter. Foruden Amtssygehus og
Hospital findes flere humanitære Indretninger,
saaledes Kommunens Alderdomshjem og to
andre, »Lykkensgave« og »Aldersly«, L.
Arbejderforenings Stiftelse, 2 Børnehjem,
Magdalenehjemmet »Skovtofte« o. fl. Af Pengeinstitutter:
Sparekassen og Banken for L. og Omegn. L.
er Station paa Nordbanen og Udgangspunkt for
Privatbanen L.—Vedbæk (aabnet 1900), den
har Postkontor med Telegraf- og
Telefonstation, Gas-, Vand- og Elektricitetsværk, flere
Hoteller, Gæstgiverier og Traktørsteder. Der
findes fl. industrielle Anlæg, saaledes Binder
& Co.’s Klæde-, Uldvare- og Tæppefabrik,
Gardin- og Tekstilfabrik, Farveri- og
Merceriseringsanstalt, »Dansk Staalindustri«,
Sukkerraffinaderi, 2 Maskinfabrikker, Cementfabrik,
endvidere Fabrikker for Tilvirkning af Staalrør,
Halmvarer, Trævarer, Papirposer, Vogne,
Kemikalier, Mineralvande m. m. I Sognet ligger
endvidere Byerne Virum, Lundtofte (med
Filialkirke og Flyveplads) og Hjortekær; desuden
fl. Slotte, gl. Landsteder og større Gaarde,
hvoraf skal nævnes »Sorgenfri«, Kongens
Sommerresidens, Frederiksdal Hovedgaard (Slot),
Ny Frederiksdal, Dyrehavegaard, Brede
Ladegaard, Virumgaard, Hummeltofte. Langs
Mølleaaen findes en Række Møller og Fabrikker,
saaledes Brede Klædefabrik, Ørholm og
Nymølle Papirfabrikker. S. f. L. Sø er oprettet
en Radiotelegrafstation (Vald. Poulsen), og ved
Dyrehaven ligger det meget besøgte
Traktørsted »Fortunen«. L. hører til Nordre Birks
Rets- og Politikreds, Kbhvn’s Amtsstuedistrikt,
Amtets nordre Lægekreds, L. Skatte- og
Skyldkreds, Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, 1. Udskrivningskreds og Sokkelunds
Herreds Provsti. Sognet danner sammen med
Taarbæk Sogn een Kommune.
M. S.

Lyngby, Redningsstation og Faresignalstation
paa Jyllands Vestkyst, mellem Hanstholm og
Thyborøn.
G. F. H.

Lyngby, Kristen Jensen, dansk
Sprogforsker, f. 28. Juni 1829 i Nibe, d. 15. Febr
1871 i Kbhvn. Faderen var en begavet
Skolelærer, der selv ledede sin Søns Undervisning,
til han 1846 kom i Aalborg lærde Skole,
hvorfra han blev Student 1847; cand. phil. 1853,
Dr. phil. 1863, s. A. ekstraordinær Docent i
nordisk Filologi, 1869 titulær Prof. — Skønt L.’s
Værker alle er smaa og — i hans senere Aar
— ikke talrige, bidrog hans Virksomhed dog i
høj Grad til at bringe den danske
Sprogforskning et stort Skridt fremad fra det Standpunkt,
den havde naaet ved Rask’s og N. M.
Petersen
’s Skr. L. har ydet vigtige Bidrag til
Opfattelsen af den alm. nordiske Sproghistorie;
i »Tidsskr. f. Philologi og Pædagogik«, II (1861),
S. 289—321, paaviste han ved Hjælp af
Kildeskrifter fra 12.—13. Aarh., at den oldnordiske
Udtale endnu paa den Tid havde været
væsentlig forsk. fra den nyislandske; i samme
Tidsskrift, VI (1865), S. 20—53, fremhævede
han »Stammeudlydens« Bet. for de nordiske
Navneords Bøjning i ældre og nyere Tid, i
»Antikvarisk Tidsskr.« (Kbhvn 1858—60), S.
234—71, angav han Hovedtrækkene af de
nordiske Sprogs ældste Udviklingshistorie. Men
især har L. dog Bet. som den egl.
Grundlægger af det videnskabelige Dialektstudium i
Danmark. Efter at hans Interesse for de jyske
Dialekter var blevet vakt især ved E. H.
Hagerup
’s Bog om Sproget i Angel (1854, 2. Udg.
ved L. 1867), kastede han sig med Iver over
Halvøens Almuesmaal, som han bl. a.
undersøgte paa Rejser 1856—61; vel naaede han
aldrig at faa sin paatænkte grammatiske
Skildring af de (nørre- og sønder-) jyske
Sprogarter fuldført; men hans Skr: »Bidrag til en
senderjysk Sproglære« (1858) og
»Udsagnsordenes Bøjning i jyske Lov og i den jyske
Sprogart« (1863) hævder vedvarende deres
Plads bl. de ypperste Dialektskildringer i
Nordens Litteratur, ikke mindst ved den Lydskrift
(en Modifikation af R. Lepsius’), som L.
bragte i Anvendelse, og som i lang Tid var
eneraadende i danske Sprogskrifter. L.’s
efterladte Samlinger, som gemmes paa det store
kgl. Bibliotek, er senere blevne udnyttede af
H. F. Feilberg. Ogsaa Plattysk og Frisisk
i Sønderjylland studerede L. (»Om Nordfrisisk
i Bøkking og Hvidding Herreder« [1858],
»Plattysk i Slesvig« [i »Nord. Tidsskr. f. Filologi«,
IV [1879]). L.’s sidste Bog er Beretningen om
»Det nordiske Retskrivningsmøde i Sthlm
25.—30. Juli 1869«. — Lige saa meget som ved
sine Skrifter virkede L. ved sine Forelæsninger
og ved de Raad og Oplysninger, han med rund
Haand gav til alle, som ønskede hans Hjælp.
(Litt.: C. Berg, »Minder om K. J. L.« [i
»Tidsskr. f. Philologi og Pædagogik«, X, 1872]).
V. D.

Lyngbye, Hans Christian, dansk
Botaniker, f. 29. Juni 1782 i Blenstrup i Aalborg
Amt, d. 18. Maj 1837 som Præst i Søborg og
Gilleleje paa Sjælland. L. blev Student 1802, tog
Filologikum og Filosofikum 1803 og var
derpaa Huslærer i Vendsyssel. 1812 blev han cand.
theol.
og derefter Huslærer hos N.
Hofman-Bang paa Hofmansgave. Da Ejeren af dette
ved Havet liggende Gods var en ivrig
Botaniker og særlig interesserede sig for Alger, kom
L., der allerede som ung Student havde
bekyndt at studere Botanik, ind paa Studiet af
disse dengang saa lidet kendte Planter. 1816
udsatte Univ. en Prisopgave: En systematisk
Oversigt over alle de hidtil i Danmark fundne
Alger; L., som s. A. med Hofman-Bang havde
rejst i Norge for at samle Alger, besvarede
Opgaven og vandt 1817 den udsatte Pris. S. A.
foretog han en algologisk Rejse til Færøerne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free