Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysbehandling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pigmentation, og de virker dræbende paa
Bakterier. Finsen har i og for sig ikke som den
første opdaget dette; han havde Forgængere,
af hvilke navnlig skal nævnes Svenskeren
Widmark, der paaviste de kemiske Lysstraaler
betændelsesvækkende Egenskaber (1888), og
Englænderne Downes og Blunt, der (1878)
opdagede de bakteriedræbende Virkninger. Men
Finsen var den første, som saa den
vidtrækkende Bet. af disse Forsøg, gentog og uddybede
dem og skabte helt ny Terapiformer paa Basis
af disse Lysets Egenskaber.
Den første Behandling, Finsen skabte, var
mærkelig nok en Behandling, der gik ud paa
at udelukke de kemisk virksomme Lysstraaler;
om man vil, en negativ Lysterapi. Han
gik ud fra, at de nævnte Straalers
betændelsesvækkende Egenskaber maatte være ligefrem
skadelige ved visse Hudsygdomme, særlig ved
Kopper, og
foreslog derfor at
behandle Koppepatienter i rødt Lys, i
det røde
Værelse. En
Koppepatient er lige saa
lysfølsom, som en
fotografisk Plade,
hans Sygestue maa
derfor omdannes
til et fotografisk
Mørkekammer:
Vinduerne gøres af
rent rødt Glas ell.
dækkes omhyggeligt
til med rødt Stof.
Det er altsaa ikke
det røde Lys som
saadant, der er
helbredende;
absolut Mørke vil være
lige saa godt, men
er jo ikke til at
udholde for
Patienten. Denne Finsen’s
Koppebehandling
har staaet sin
Prøve. Gennemføres den strengt fra første
Færd, vil Patienterne blive forskaanet for, at
Koppeudslettet bliver betændt; Pustlerne
tørrer ind uden at efterlade de saa vansirende
Ar, og Feberen bliver mindre voldsom.
Den anden Behandling, Finsen skabte — og
den, som navnlig gjorde ham berømt — var
den lokale Lysterapi, den egl.
Finsen-Terapi. Her benyttes tværtimod det kemisk
virksomme Lys til dermed at behandle lokale
overfladiske bakterielle Hudlidelser, specielt
Lupus vulgoris. Finsen’s opr. og geniale Tanke
var den, at Lysstraaler af tilstrækkelig stor
Intensitet maatte kunne trænge ned i
Lupusknuder og dræbe de deri liggende
Tuberkelbaciller, hvorved Sygdommen maatte ophøre.
Senere Undersøgelser (særlig af Jansen) har
dog vist, at det nok saa meget er den akutte
og voldsomme Lysbetændelse, der virker
gavnlig. Den Skikkelse, den lokale Lysterapi efter
Finsen’s Metode naaede inden Finsen’s Død
(1904), er i alt væsentligt uforandret til nu. Som
Lyskilde bruges en kraftig Kulbuelampe (paa
50 Amp.). Lyset fra denne samles ved
kikkertlignende Samleapparater til meget intensive
Straalekegler, der dirigeres ned paa de syge
Steder. Linsen i Samleapparatet er af Kvarts
(Bjergkrystal), da dette Stof i Modsætning til
Glas tillader de ultraviolette Straaler at
passere. Under Passagen gennem Apparatet
passerer Lyset et tykt Vandlag; dette
tilbageholder de varmende ultrarøde Straaler; Varmen
er dog stadig meget høj i Lyskeglen (op til
200° C.); der holdes derfor et
Kvarts-Køleapparat med strømmende Vand paa det syge
Sted. Dette Apparat. »Trykglasset«, har tillige
den Opgave at trykke Vævet blodtomt,
hvorved det bliver bedre gennemstraaleligt. I
vedføjede Billede ses (Fig. 1) Snit gennem et
Samleapparat og (Fig. 2) det hele Arrangement. Man
ser, at hver Patient har en Sygeplejerske til at
holde »Trykglasset« og overvaage, at
Straalebundtet rammer rigtigt. Foruden Kulbuelyset
anvendte Finsen ogsaa Sollyset og
konstruerede store Linser til at samle dette Lys. Man
har dog nu ganske forladt Sollyset til den
lokale Finsen-Behandling; dels fordi Solen er
saa inkonstant, dels fordi man af tekn.
Grunde ikke kunde naa saa høj en Koncentration
af det kem. virksomme Lys som paa den
anden Maade. Efter Finsen’s Tid er der
fremkommet enkelte Modifikationer og forsøgt
andre Lyskilder; de eneste, der har naaet nogen
Udbredelse, er Finsen-Reyn-Lampen, blot
en mindre Installation til Behandling af en
enkelt Patient ad Gangen, og Kromayer’s
Kvægsølvkvartslampe, hvor Lyskilden er det
meget ultravioletrige Lys fra Buen mellem to
Kvægsølvpoler i et Rør af Bjergkrystal; dette
Lys har dog ikke nær den Dybdevirkning som
Kulbuelyset.
Ved udbredte Tilfælde af Lupus strækker
Behandlingen sig over Maaneder, idet hver
Behandling kun rammer en Toøre-stor Plet, og
samme Sted ofte maa behandles fl. Gange.
Helbredelsen er som Regel ideel, uden Ar, hvad
der er af særlig Bet., da Lupus gerne sidder
i Ansigtet. Andre Lidelser, der med Held
lader sig behandle paa samme Maade, er:
tuberkuløse Saar og Knuder, pletvis Skaldethed,
Hudkræft o. fl.
Den tredie, og maaske betydningsfuldeste,
Form for L. er: den universelle
Lysterapi, det kemiske Lysbad. Den stod
for Finsen som det store Maal; men han
naaede ikke i sin korte Levetid at faa
Indikationer ell. Virkemaade rigtig fastslaaet.
Fremgangsmaaden er her simpelt hen den, at hele
det nøgne Legeme udsættes for Lyset, man
bader sig bogstavelig i Lysstraalerne.
Som nævnt har Solen været benyttet
saaledes allerede i Oldtiden hos Grækerne og
Romerne. Det var navnlig over for Gigt,
Reumatisme o. l. Lidelser, Solbadene brugtes, idet
det nærmest var Solvarmen, der
udnyttedes til ligefremme Solbade. Efter Midten af
19. Aarh. kom Interessen for Solbade igen frem
sammen med hele Bevægelsen for Anvendelse
af Naturhelbredelsesmidler. Der oprettedes
 |
| Fig. 1. Lyssamleapparat til Behandling med Sollys. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
