- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lysets Diffusion - Lysets Indflydelse paa Planterne - Lysfilter - Lysfølsomhed - Lysgaard - Lysgaard (Herred) - Lysgas - Lyshugst - Lyshul - Lysias

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kraft, vil derfor det spredte blaa Himmellys
være polariseret, idet overvejende Lys med en
ved Solens Stilling i Forhold til Iagttageren
bestemt Svingningsretning sendes ned mod
denne. Dette Forhold kan let iagttages, hvis man
ser gennem et Nicol’s Prisme op mod Himlen
og drejer Prismet foran Øjet. — Lysets
Spredning udnyttes i Ultramikroskopet
(s. d.).
A. W. M.

Lysets Indflydelse paa Planterne, se
Belysnings Indflydelse paa
Planterne
.

Lysfilter, et Redskab, der bl. a. bruges ved
mange fotografiske Arbejder. Det dannes af
Stoffer, der kun lader visse Farvestraaler
trænge igennem, medens Resten holdes tilbage. L.
bestaar tit kun af et Stykke farvet Glas, især
rødt ell. gult, ell. af en Glasplade, der er
overtrukket med en farvet Gelatinehinde (Gulfilter,
Gulskive); men naar der stilles større
Fordringer, saasom ved Mikrofotografi, kan det bestaa
af en farvet Vædske, der indesluttes mellem to
meget nøjagtig slebne planparallelle Glasplader
(Kuvette). L. anvendes i Fotografien i
Forbindelse med en farvefølsom Plade (ortokromatisk
ell. pankromatisk Plade) til Fotografering af
Landskaber ell. efter farvede Originaler. Skal
alle blaa og violette Straaler udelukkes,
benyttes et Kontrastfilter, d. v. s. et
Filter, der absorberer alle blaa og alle violette
Farvestraaler fuldstændigt. Trefarvefiltre
anvendes ved Trefarvefotografering, idet hver af
de tre benyttede Filtre, et orange, et grønt og
et violet, udelukker Komplementærfarverne,
Blaat, Rødt og Gult (den subtraktive Metode).
Ved Trefarveprojektion (den additive Metode)
benyttes tre L., hvis Farver tilsammen giver
et naturtro farvet Billede (se
Trefarvefotografi).
C. E. A.

Lysfølsomhed. Ved L. forstaas i
Fotografien visse Stoffers Evne til at omdannes under
Lysets Paavirkning, idet der enten dannes et
latent ell. et synligt Billede. De mest
benyttede lysfølsomme Stoffer er Brom-, Klor- og
Jodsalte samt tvekromsure Forbindelser. En
fotografisk Plades L. angives ved Følsomhedstal
efter forsk. Systemer: Hurter & Driffield,
Watkins, Warner, Wynne og Scheinergrader,
saaledes at de lave Tal angiver ringe L., de høje
Tal høj L.
C. E. A.

Lysgaard er i moderne Bygningsanlæg en
Gaard, som uden at danne den egl. anvendelige
Gaardsplads anbringes for at skaffe Lys til de
Rum, Trapper e. l., som omgiver den.
(E. S.). C. B-r.

Lysgaard, Herred i det midterste
Nørrejylland, Viborg Amt, begrænses mod N. af
Fjends, Nørlyng og Middelsom Herreder, mod
Ø. af Hovlbjerg Herred og Aarhus Amt (Gjern
Herred), mod S. af Hids Herred og mod V.
af Ringkøbing Amt (Hammerum Herred). Paa
Vestgrænsen løber Karup Aa, paa Østgrænsen
Gudenaa. Herredets største Udstrækning i
Ø.—V. er c. 33 og i S.—N. c. 22 km. Det er 383,4
km2 og havde 1. Febr 1921 3170 Gaarde og
Huse med 15608 Indb. (1901: 13826, 1850: 7658,
1801: 4529), altsaa 41 Indb. pr km2. Overfladen
er, især i den østlige Del, højtliggende og
bakket med dybe Indsnit mellem Bakkerne, hvori
der løber smaa Aaløb, saaledes Gudenaas Tilløb,
Tangeaa (et andet Tilløb, Alling Aa, løber paa
Sydgrænsen); højeste Punkt er Lyshøj (94 m) 2
km S. f. Hald Sø. Den vestlige Del hører til
Alheden, der skraaner ned til Karup Aa med
Enge og Moser; Jorderne i den østlige Del er
ret gode, ler- og sandmuldede; i den vestlige
Del findes endnu betydelige Hedestrækninger,
og her er anlagt de store Plantager Havredal,
Stendal, Ulvedal og Kompedal, hvoraf den
sidste, i Herredets sydvestlige Hjørne, hører til
Jyllands største. I Gennemsnit for hele Herredet
gaar der c. 12 ha paa 1 Td. Hartkorn, og det
samlede Hartkorn er c. 1660 Tdr. Af Arealet
var 1919 27175 ha Ager, Eng, Have o. l., 981 ha
Tørvemose, 4692 ha Skov og 3951 ha Hede.
Kreaturbesætningen bestod 1920 af 5138 Heste,
20447 Hornkvæg, 5602 Faar og 9953 Svin. I
gejstlig Henseende danner det eet Provsti med
Hovlbjerg og Hids Herreder, i verdslig
Henseende danner det sammen med en Del af
Hovlbjerg Herred 79. Retskreds (Dommer i
Kjellerup) og hører til 57. Politikreds
(Politimester i Viborg). Statsbanen Viborg—Herning
gaar gennem den nordvestlige Del af Herredet,
og inden for dette ligger den private Bane
Rødkærsbro—Kjellerup. — L. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet Lyusgardhæreth,
hørte i Middelalderen til Løversyssel; fra 1660
hørte det til Silkeborg Amt, indtil Viborg Amt
oprettedes 1794.
M. S.

Lysgas kaldes i daglig Tale den Gas, der
leveres fra Gasværkerne i Byerne til Brug for
Befolkningen. Tidligere var det ren Kulgas,
og L. betegner derfor navnlig i ældre teknisk
Litteratur altid »Kulgas«. Siden Gasglødelysets
Indførelse anvendes mest en Blanding af
Kulgas og Vandgas ell. andre Gasarter (se Gas).
Som L. anvendes ogsaa Acetylen og Luftgas.
R. T.

Lyshugst kaldes i Skovbruget en saadan
Borthugning af Træer i en sluttet
Bevoksning, at de tilbageblivende Træer ikke paa ny
kan naa sammen, forinden Bunden dækkes af
urteagtige ell. træagtige Planter. Men L.
bruges tillige om den Hugst i en allerede
lysstillet
Bevoksning, som foretages for at
skaffe Opvæksten af træagtige Planter mere
Lys, bedre Livsvilkaar.
C. V. P.

Lyshul kaldes en Aabning ell. et Hul,
hvorigennem Lyset falder til mørke Rum.
C. B-r.

Lysias, attisk Retstaler, f. c. 445, Søn af
Syrakusaneren Kefalos, som paa Opfordring af
Perikles flyttede til Athen, hvor han levede som
Metoik og havde en betydelig Skjoldfabrik. L.
tilbragte en Del af sin Ungdom i Nedreitalien
og fik i Thurioi Undervisning i Veltalenhed af
Teisias; efter 412 finder vi ham igen i Athen.
De 30’s Regimente berøvede ham hans Broder
Polemarchos og største Delen af hans Formue;
selv undslap han til Megara, traadte derfra i
Forbindelse med Thrasybulos og tog Del i
Demokratiets Genindførelse. I den flg. Tid
virkede han som Sagfører, men som fremmed
maatte han nøjes med at skrive Taler, som
andre holdt for Retten; kun een Gang optraadte
han selv, nemlig som Anklager mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free