- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
193

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lystfiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imidlertid (bortset fra Saltvand) kun bruges en
Smule ved Aborrefiskeriet samt ved
Knudefiskeriet i de midtjyske Søer, hvor der »knudes«
med Lidenskab af Landbefolkningen om Natten
i Januar Maaned fra Isen; Knudejernet har
talrige Kroge omkr. et blankpudset Tinsynk; det
sænkes til Bunds paa Knudernes Legeplads og
drages opefter med raske Tag, hvorved en Krog
af og til hugges ind i en Knude, der uforsigtigt
har nærmet sig.

Den anden Gruppe af Fiskemaader bestaar
udelukkende af saadanne, hvor Fisken lokkes til
at tage den paa en Line anbragte Krog. Man
kan her skelne mellem Metoder, ved hvilke
Krogen — hovedsagelig — er i Ro, og saadanne,
ved hvilke Fiskeren bevæger den. Til de første
hører Medning og Fiskeri med løs Line; de
sidste omfatter Fiskeri med Dyp, Drag, Blink og
Flue. Ingen af disse Metoder spiller nogen Rolle
for det professionelle Fiskeri, der derimod
(ligesom det usportsmæssige L.) anvender
Liggekroge, navnlig for Aal, Aalebakker (se
Fiskeredskaber), men ogsaa for Gedder (se Brik
og Dukke) o. a. Dog er professionelle Fiskere
i de senere Aar fl. St. kommet ind paa Fiskeri
efter Gedder fra Isen efter sv. Metode med
levende Agn, medens vore Lystfiskere ikke
synes at bruge dette Fiskeri, der i Sverige holdes
for god Sport.

Medning er nok den opr. Form inden for
Gruppen og optræder jævnlig i primitiv
Skikkelse, men kan udformes stærkt. Medetøjet
bestaar af Stang, Line og Krog; oftest er der paa
Linen et Flaad og Synk under dette samt
Forfang (Forløber, Fortømme) indskudt mellem
Line og Krog. Der kan medes efter de fleste
Slags Fisk, og Medetøjets Indretning bliver
meget forsk. efter Formaalet. Gælder det Fangst
af Smaafisk, f. Eks. Elritser til Agn, kan man
nøjes med en lille, let Stang og en tynd Line
med en fin Krog; men medes der efter Brasen,
maa man have en lang Stang, da Fisken er sky,
og en kraftig Line og Krog o. s. v. Til Medning
forsynes Krogen altid med Agn af et ell. andet,
som de paagældende Fisk vil æde. Særlig alm.
anvendt er Regnorm, der bruges til alle Slags
Fisk undtagen Gedde. Sjældnere bruges
Insekter ell. Insektlarver, og de i ældre Fiskeribøger
saa meget anbefalede kunstige Agnmasser,
æltede af Mel, Honning, Ost o. l., finder vist
nutildags slet ingen Anvendelse hos os. Derimod
anvendes meget levende Fisk til Agn for
Rovfisk som Gedde og Aborre. Reglen er, at
Krogen skal være saa vidt muligt skjult i Agnen;
derfor stikkes den ogsaa oftest paa langs
gennem Regnormen — tilsyneladende et fælt
Dyrplageri, men efter Fysiologernes Mening skal
Regnormens Smerteopfattelse være yderst ringe.
Naar Fisken rører ved Agnen, bevæger det paa
Overfladen flydende Flaad sig, paa forsk. Maade
efter Fiskens Art og Størrelse. Fiskeren maa
nu være agtpaagivende, har han lagt Stangen
fra sig, maa han tage den op og paa et
passende Tidspunkt — oftest naar Flaaddet
pludselig »spadserer« og derved viser, at Fisken har
taget Agnen i Munden og svømmer med den —
ved et forsigtigt, men bestemt Ryk fæste Krogen
i Fiskens Mund, da det ellers let sker, at Fisken
aner Uraad og spytter Krogen ud igen. Er
Fisken fæstet, gælder det at faa den bjerget.
Smaa Fisk kan umiddelbart løftes op ved Hjælp
af Stang og Line, men store maa trættes først,
før de kan trækkes til Land (ell. Baad) og løftes
op ved Hjælp af Kætsjer ell. Fangekrog (eng.
Gaff). Kunsten er da — dette gælder ogsaa ved
de efterfølgende Fiskemaader — at hindre den
kraftige Fisk i at svømme ind mellem
Vandplanter o. l., hvor Snøren kan vikle sig fast,
ell. i at sprænge Linen ved pludselig at
stramme den. Fiskeren maa stadig søge at have Line
tilovers til at give ud, om Fisken bliver vild,
men maa straks hale ind igen paa Linen ell.
hæve Stangspidsen i Vejret, naar Fisken
nærmer sig, saa at der stadig er en fjedrende,
hverken slap eller stram Forbindelse mellem
Fiskeren og Fisken. Til den finere Medning
benyttes derfor ofte et Hjul, der sættes paa
Stangen, og om hvilket den overflødige Del af
Linen rulles op. Til Fangst af Fisk som Skalle,
Løje, Brasen og Suder er Medning næsten den
eneste Sportsmaade. Ogsaa Gedde fiskes meget
paa denne Maade, der ogsaa hyppigt anvendes
til Aborrer og Aal, men sjældnere til Ørred.
Spc. indrettet til Aborrefangst er Kolbetøjet,
som anvendes ved de midtjyske Søer, navnlig
til Vintermedning fra Isen; Stangen er her kun
i en kort Kæp med Tværstykke til Linens
Opvikling, og Linen bærer et (ofte fiskeformet) Lod,
under hvilket Krogen hænger i et godt
decimeterlangt snoet Messingforfang; der agnes med
Flæsk, Øjet af en Aborre e. l., og ofte bindes et
Stykke rødt Uldgarn paa; Kolbetøjet hæves og
sænkes langsomt med Krogen i Bundens
Nærhed for at hidlokke Aborrerne. Ellers foregaar
den typiske Medning, uden at Agnen bevæges;
højst kaster Fiskeren Krogen ud paa et nyt St.,
i naar der ikke hurtigt nok bliver Bid. Dog fører
Strømmen Flaad og Krog med sig, hvis der
fiskes i Vandløb, og har man som Agn levende
Fisk, kan denne jo svømme noget om med
Krogen. Fiskes der med »Paternoster«, begrænses
dette dog yderligere; man bruger da et Blylod,
som sidder i Linens Ende, og som sænkes til
Bunden; mellem Loddet og Flaaddet sidder en
ell. et Par Kroge med Forfang anbragt ud til
Siden, saa at Agnfisken kan svømme rundt uden
at bringe Linen uklar. Medning med levende
Agnfisk danner Overgang til Fiskeriet med løs
Line.

Fiskeri med løs Line synes at være en spc.
dansk Form for Søfiskeri efter Gedder og
(navnlig) Aborrer. Det egner sig særlig for
større Søer med Banker og klart Vand og
finder stor Anvendelse i Furesø, hvor det skal
have sin Oprindelse. Fiskeriet drives fra en
ved Banken forankret Baad. Redskabet bestaar
af en olieret Silkeline uden Flaad og af en alm.
Aborrekrog med Gut-(Gimp-)forfang. Agnen er
levende Fisk, bedst Løje, i Mangel heraf smaa
Skaller ell. Aborrer, der medføres i en Spand
ell. i en i Baaden indbygget Damtragt. Krogen
stikkes gennem Agnfiskens Læber og kastes
langt ud fra Baaden. Stang bruges ikke, men
fiskes der større Gedder, er Kætsjer nødvendig
ved Optagning af Fangsten. Een Mand kan
passe 3—4 løse Liner. »Bundsnøre« kaldes et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free