Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læder - Læderbrunt - lædere - Læderfabrikation - Læderfil - Lædergult - Læderhud - Læderkarpe - Læderkork - Læderkrone - Læderlim - Læderlærred - Lædermosaik - Læderornamentik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftigt virkende alkalisk Stof, f. Eks. Boraks,
til Fjernelse af ethvert Spor af Syre fra
Læderet. Dette underkastes derefter forskellige
»Tougning«-Operationer, hvorom kan
fremhæves, at Smøringen af kromgarvet Overlæder
foregaar ved Valkning med en Sæbeopløsning,
hvori en ell. anden Olie er emulgeret, og at
Sæben her sikkert spiller en mindst lige saa
stor Rolle som Olien, fremdeles at Farvning
og Sværtning af Kromlæder er betydelig
vanskeligere end ved rødgarvet Læder, hvorfor der
ofte tages vegetabilske Garvestoffer til Hjælp
som en Art Bejdse for Farvningen, at Tørringen
i Reglen udføres under Spiling af Læderet, da
det ellers vanskelig faas i en plan Flade, og
at det ligesom hvidgarvet Læder maa blødgøres
efter Tørringen ved mek. Behandling
(»Stolning« ell. Rækning). Der bruges ogsaa
Kombinationer af Kromgarvning med de ved
Rødgarvning anvendte Garvestoffer, og der gøres
mange Forsøg paa at erstatte disse med
kunstigt fremstillede Garvestoffer, særlig
aromatiske Sulfosyrer i Forbindelse med Formaldehyd.
Semsgarvet, fedtgarvet L.,
Vaskeskind, fremstilles under Benyttelse af
Fedtstoffer, navnlig Tran, som Garvemiddel.
Under Forbehandlingen bortskæres Narven, saa
at L. er flosset paa begge Sider, hvorefter
Skindene indgnides med Tran, som bringes til
at trænge ind i dem ved Valkning, og de
henlægges derpaa i en Bunke, hvorved der
indtræder en livlig Gæring. Ved denne omdannes
en Del af Fedtstoffet paa en saadan Maade,
at det indgaar en saa fast kem. Forbindelse
med Hudfibrene, at det senere ikke lader sig
udvaske med varmt Sæbevand. Det
upaavirkede Tran fjernes efter tilendebragt Gæring
ved Presning og Vaskning med Sodalud, og
hermed er Garvningen færdig. Ang. denne Trans
Benyttelse, se Dégras. Ved
Fremgangsmaader, der er Mellemting ell. Kombinationer af
Hvidgarvning og Semsgarvning, fremstilles
forskellige Slags L., som Crown- ell.
Kronlæder, Fedtlæder, Hjortelæder o. a.
Betragter man de efter disse Garvemetoder
fremstillede Slags L., finder man flg.
Egenskaber hos dem. Hvidgarvet L. er blødt og kan
strækkes betydelig, det er temmelig stærkt, men
kun lidet modstandsdygtigt over for forsk.
Paavirkninger, idet det f. Eks. ved langvarig
Paavirkning af Vand helt mister Karakteren af L.
og igen faar Hudens daarlige Egenskaber; ved
Kogning med Vand omdannes det til Lim.
Dette skyldes naturligvis, at der i Virkeligheden
ikke har fundet nogen egen Omdannelse Sted
af Hudfibrene. Rødgarvet L. er kun meget lidt
strækkeligt, men er meget modstandsdygtigt
over for Vand og svage Syrer; det lader sig
kun med stor Vanskelighed og ikke fuldstændig
omdanne til Lim ved Kogning med Vand.
Kromgarvet L. staar i Henseende til
Modstandsdygtighed mod de nævnte Paavirkninger under,
men er dog nær ved rødgarvet L., medens det
er mere modstandsdygtigt end dette over for
Varme og stærkere mod Overrivning.
Semsgarvet L. er meget blødt, ikke stærkt, men, som
nævnt, meget modstandsdygtigt over for
Vaskemidler.
L. har været fremstillet for mere end 2000
Aar siden baade ved Rødgarvning og
Hvidgarvning, »Felberedning«, og saa forholdsvis tidlig
som i 18. Aarh. har man allerede anvendt
talrige Maskiner ved Fremstillingen, f. Eks.
Spaltemaskiner.
K. M.
Læderbrunt, se Manchesterbrunt.
lædere, se Læsion.
Læderfabrikation, se Læder.
Læderfil, Træpind, beklædt med Læder,
hvorpaa anbringes Smergel ell. et andet Pudse
ell. Polérmiddel; benyttes ved Finpudsning ell.
Polering af Metaldele.
D. H. B.
Lædergult, se Fosfin.
Læderhud, se Hud.
Læderkarpe, se Karpe.
Læderkork (bot.) kaldes den hos Bøg, Birk,
Kartoffelknold og mange andre Jordstængler
forekommende, glatte, tæt omsluttende Kork,
som er dannet af det primære Korkkambium
(se Kork).
(V. A. P.). A. M.
Læderkrone, se Ptelea.
Læderlim, se Lim.
Læderlærred, Fællesbetegnelse for forsk.
Slags særlig tæt og fast vævet Lærred.
Lædermosaik, se Læderornamentik.
Læderornamentik. Læderets bløde og
elastiske Struktur og dets overordentlige
Holdbarhed og Evne til at bevare de Former, der gives
det, har fra gl Tid fristet til at benytte det
som Underlag for Dekorationer af forsk. Art.
Karl V’s (d. 1380) Inventarer omtaler Tapeter
af ung. Læder, broderede med Løvværk og
Frankrigs Vaaben o. a. med Liljer i Guld. Til
Gulvtæpper forarbejdedes det paa samme Maade.
De sp. Maurer og Venetianerne, der havde
Tilførsler af Skindvarer fra Østerland og
Ægypten, malede paa Læder. De sidste kornede det
ved Presning ell. Prægning for at fremhæve
den delvise Forgyldning paa Billederne af
deres Madonnaer og Helgener. Læderplastik skal
have været kendt længe i Kina; i Ægypten
finder man Mumiesvøb med Læderbaand i
presset Ornering. Romerne anvendte L. paa
deres Pansere og Ridetøj, og i Østerland, der
blev Kildestedet for den europ. Middelalders
Frembringelser i denne Kunst, anvendtes den
meget paa Krigsudrustning, Koggere, Skjolde,
Skeder o. s. v. I den ældre europ. Middelalder
tog Kirken L. i Brug til Bogbind og til alskens
Foderaler for Ting til liturgisk Brug; i den
yngre kastede Damerne sig over L.’s
Frembringelser til Kasser, Æsker, Nips o. s. v., mest
med profant Billedværk, Elskovsscener o. l.
Den ældste L. var i Fladsnit i en
Konturtegning, skaaret med Kniv i Læderets glatte
Overflade, saaledes i 11.—12. Aarh. For at
fremhæve Tegningen i Mønstret begyndte man
senere at behandle Grunden uden om det med
Punsler; man kornede det og drev derved
Bunden ned, samtidig med, at den blev tæt og fast.
Hamburgs Mus. for Kunsthaandværk ejer en
Kasse fra 15. Aarh., hvis Læderklædning er
behandlet saaledes; Ornamenter og Figurer er
delvis malede og forgyldte. Disse ældre Metoder
egner sig bedst for Brugsting, der er udsat for
Tryk og Stød, og er de eneste, som f. Eks. bør
anvendes til Betræk paa Sædemøbler, hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
