- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lögrétta - Lögrjetta - Løgrust - Løgskæl - Løgstrup, Jens Theodor Nicolaj - Løgstør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Bispestolenes Oprettelse fik Biskopperne
endvidere Sæde i L., hvis samlede
Medlemsantal steg til 147. Saavel Biskopperne som
Lovsigemanden maa antages at have haft
Stemmeret. Omkr. L. var 3 Bænke, hver saa
rummelige, at der var rigelig, Plads til 48 Mænd; paa
Midtbænken sad Lovsigemanden, Goderne og
Biskopperne, medens Bisidderne sad paa den
inderste og yderste Bænk, i den Orden, at hver
Gode havde sin ene Bisidder foran sig, den
anden bag ved sig. L. holdt ordentlige Møder
begge Søndagene i Altingstiden og Tingets
Slutningsdag, men overordentlige Møder, saa ofte
Lovsigemanden ell. Flertallet af
Lovrettesmændene vilde det, samt i øvrigt naar en Begæring
fra Lovklippen (Lögberg) fremsattes derom af
private Parter, naar der opstod Uenighed
mellem dem ang. et ell. andet Retsspørgsmaal, og
dette ikke kunde afgøres ved at efterse
Lovhaandskrifterne; da afgjorde L., hvad der
skulde være Lov ang. det paagældende
Spørgsmaal. Den lovgivende Myndighed var i
Fristatstiden hos L. alene, og dens
Hovedvirksomhed bestod da i at foreslaa og vedtage Love.
Den skulde endvidere vælge Lovsigemanden,
kontrollere og sanktionere hans aarlige
Lovforedrag, samt meddele Bevillinger og
Benaad-ninger. Ved Indførelsen af de ny Love i Slutn.
af 13. Aarh. undergik L. store Forandringer.
Lovrettesmændenes Antal blev indskrænket til
36 foruden de to Lovmænd; dens lovgivende
Magt blev meget indskrænket, idet den for en
stor Del gik over til Kongen; derimod fik L.
den dømmende Myndighed. L. var Islands
øverste Domstol indtil i Slutn. af 16. Aarh.;
navnlig i 18. Aarh. gik det meget tilbage med
L., Medlemmernes Antal blev indskrænket, og
den ophævedes med Altinget paa Þingvellir
1800. Den var til sidst kun en Domstol; efter
1722 havde den næppe gjort sin lovgivende
Myndighed gældende. I Grágás findes et særligt
Afsnit om L., lögrétuþattr.
B. Th. M.

Lögrjetta [’lö.g’rjæt.a], isl. Blad, der udk.
i Reykjavik, opkaldt efter Fristatens Lögretta,
stiftet efter Altingets Slutn. (sidst i Aug.) 1905
af fl. Altingsmænd af Hjemmestyrepartiet, da
Bladet »Isafold« dengang var ensidig og
ophidsende. L. begyndte at udkomme 1. Jan. 1906
under Redaktion af Digteren Þorsteinn
Gislason
, som endnu (1923) er dets
Redaktør, og for c. 5 Aar siden ogsaa blev dets
Ejer. L., der ikke har indladt sig saa meget
paa Polemik som fl. af de øvrige Blade i
Reykjavik, har bragt en Mængde velskrevne og
belærende Artikler, og derved gjort stor Nytte.
I det hele taget kan L. betegnes som Islands
bedste politiske Blad efter 1906.
B. Th. M.

Løgrust, se Puccinia.

Løgskæl, se Bulbus.

Løgstrup, Jens Theodor Nicolaj,
dansk Præst, f. 10. Juni 1853 i Randers.
1880—90 var han Sognepræst i Helligsø i Aalborg
Stift. 1886 blev han Medlem af Bestyrelsen for
»Det danske Missionsselskab«, 1889—1908 var
han Selskabets Sekretær. Fra 1908 har han
virket som Sognepræst i Nyborg. Foruden en Afh.
om »Samvittigheden« (1894) har han udgivet
forsk. Missionsskrifter, deriblandt »Nordisk
Missionshaandbog« (1889) og »Det danske
Missionsselskabs Historie« (1905, ny Udg. 1907).
L. B-n.

Løgstør, Købstad i det nordlige
Nørrejylland, Aalborg Amt, Slet Herred, under 56° 58,1′
n. Br. og 3° 19,1′ v. L. f. Kbhvn (beregnet for
Kirken), ligger ret smukt langs Limfjordens
sydlige Bred ved det østlige Indløb til L.
Bredning og ved L. Kanal (s. d.) paa et lavt, jævnt
Terrain (højeste Punkt c. 2 m), mod S. omgivet
af høje Bakker (ved L. Mølle er der 39 m), fra
hvilke der er en smuk Udsigt over Byen og
Fjorden. Den ligger c. 40 km, VSV. f. Aalborg
og 23 km V. f. Nibe. Byen, hvis Areal er 241 ha,
havde 1. Febr 1921 406 Gaarde og Huse med
2571 Indb. (1901: 2183, 1850: 967, 1801: 463).
Husene er lave og mindre anselige.
Hovedgaderne med Retning Ø.—V. er Fjordgade,
Vestergade med Skolegade, Jernbanegade og
Søndergade med Bredgade, der fører ud til
Aalborgvejen; fra N.—S. gaar Østerbrogade og
dens Forlængelse Sønderport, der fører ud til
Hobrovejen. Af offentlige Bygninger og
Institutioner kan nævnes den i Spidsbuestil 1892—93
opførte Kirke (Arkitekter: O. P. Momme og
L. Olesen), Raad-, Ting- og Arresthuset,
Borgerskolen, Sygehuset med Epidemihus,
Toldkammerbygningen, Vand-, Gas- og
Elektricitetsværkerne, Missionshuset, en kommunal Mellem-
og Realskole, en Teknisk Skole,
Jernbanestationen (opført 1893); fl. Stiftelser:
Haandværkerstiftelsen, Christen Fischer’s Minde,
Springborg’s Minde og Fru Magdalene Jensen, f.
Schou’s, Stiftelse. Byen har 3 smaa Anlægs
hvoraf 2 i selve Byen og et S. f. Byen ved
Kirkegaarden.

Byens Hovederhverv er, foruden
Haandværk, Handel og Skibsfart; desuden er
der noget Fiskeri. Handel og Skibsfart er i
god Opkomst, navnlig p. Gr. a. den 1893
aabnede Statsbane Hobro—L., for hvilken den er
Endepunkt, og de gode Havneforhold. Havnen,
der ved Broerne er indtil 4,7 m dyb, har fl.
særlige Bassiner, saaledes Kanalhavnen (3,1—3,7
m dyb), Vesthavnen (indtil 4 m), Fiskerihavnen
(2,2 m) og Dampfærgehavnen, fra hvilken
Færgen gaar til Aggersund S. og videre over
Sundet til Aggersund N. I Havnen indgik 1918
fra danske Havne 37 Dampskibe og 2 Sejlskibe
med i alt 673 t Ladning, og fra fremmede
Havne 5 Sejlskibe med tilsammen 191 t
Ladning. Den hjemmehørende Flaade bestod s. A.
af 11 mindre Fartøjer (1 med Damp, 5 med
Motor og 5 med Sejl), tilsammen 220 Reg.-T.

Af Pengeinstitutioner findes Banken for L.
og Omegn, Filialer af Andelsbanken og af
Landbosparekassen samt den 1865 oprettede L.
Bys og Omegns Sparekasse. Af industrielle
Anlæg kan nævnes: fl. Kalkbrænderier,
Andels-Svineslagteriet, en Motor- og Maskinfabrik,
Uldspinderi og Klædefabrik, Savværk, Bryggeri,
Fabrikker for Mineralvand, Rørvæv, Vogne
m. m.

Kommunens Indtægter var 1919—20 170000
Kr og Udgifterne 166000 Kr. Dens Formue og
Gæld s. A. henh. 851000 og 742000 Kr.

L. danner sammen med Løgsted og Kornum
Sogne et Pastorat i Slet Herreds Provsti,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free