- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loening, Edgar - Loening, Jakob Bernhard Richard - Lønkone - Lönnberg, Axel Johan Einar - Lønning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

General-Gouvernements im Elsass« (1874)
efterfulgtes af en Række stats- og
forvaltningsretlige Afh. og Skr, saaledes bl. a. »Die
Haftung des Staats aus rechtswidrigen
Handlungen seiner Beamten nach deutschem Privat- u.
Staatsrecht« (1879), »Lehrbuch des
Verwaltungsrechts« (1884), »Die
Repräsentativverfassung im XIX Jahrhundert« (1899), »Grundzüge
der Verfassung des Deutschen Reichs« (1901,
4. Opl. 1913), »Kaiser und Reich 1885—1913«
(1913) og »Abhandlungen und Aufsätze. I.
Gerichte und Verwaltungsbehörden in
Brandenburg-Preussen« (1914). L.’s store, ufuldendte
Værk »Geschichte des deutschen
Kirchenrechts« (I—II 1878) behersker suverænt det
mægtige Stof, i »Die Gemeindeverfassung des
Urchristenthums« (1888) søger han ad historisk
Vej at vinde Klarhed over den kristne Kirkes
opr. Forfatning. L.’s »Festrede zur Jahresfeier
der Stiftung des Universität Dorpat am 12.
December 1879« (1880) og Afh. »Die philosophischen
Ausgangspunkte der rechtshistorischen Schule«
(1910) hører til de bedste Bidrag til
Klarlæggelsen af den historiske Retsskoles Tanker.
Sammen med J. Conrad, L. Elster og W. Lexis
udgav L. »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften« (I—VIII 1890—97, 3. Opl. 1909—11),
med de samme fra 1891 »Jahrbücher für
Nationalökonomie und Statistik«. Han udgav
Bluntschli’s »Staatswörterbuch in drei Banden«
(I—III, 2. Subskriptionsudg. 1875—76) og
gennemsaa 6. Opl. af Bluntschli’s »Lehre vom
modernen Staat. I. Allgemeine Staatslehre (1886),
II. Allgemeines Staatsrecht« (1885). (Litt.:
Frantz Dahl i »Tidsskrift for
Retsvidenskab« XXXII [1919], S. 257—60).
Fz. D.

Loening [’lø.neŋ], Jakob Bernhard
Richard
, tysk Retslærd, foreg.’s Broder, f.
17. Aug. 1848 i Frankfurt a. M., d. 18. Septbr
1913, 1869 Dr. jur. i Heidelberg, deltog i den
tysk-franske Krig 1870—71, fra 1871—74 i
praktisk Virksomhed, 1875 Privatdocent i
Heidelberg, 1878 ekstraord. Prof. smst., 1882 ord.
Prof. i Jena. Særlig Retshistorien og
Strafferetten har været Genstand for L.’s aandrige og
skarpsindige Forskning. Erkendelsen af
Retsideerne søger han ad historisk, genetisk Vej,
han forkaster enhver spekulativ Behandling af
Retten, ethvert Forsøg paa at konstruere
Rettens Indhold ell. Principper ud fra den
subjektive Fornuft. Foruden fortrinlige Afhandlinger,
f. Eks. i »Zeitschr. für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, deriblandt navnlig »Über
geschichtliche und ungeschichtliche Behandlung
des deutschen Strafrechts«, III Bd, 1883, S.
219—375, har L. bl. a. skrevet »Ueber Ursprung
und rechtliche Bedeutung der in den
altdeutschen Urkunden enthaltenen Strafklauseln«
(1875), »Der Vertragsbruch und seine
Rechtsfolgen«, I (1876), »Der Reinigungseid bei
Ungerichtsklagen im Deutschen Mittelalter« (1880),
»Die Wiederklage im Reichs-Civilprocess«
(1881), »Grundriss zu Vorlesungen über
deutsches Strafrecht« (1885), »Die strafrechtliche
Hartung des verantwörtlichen Redakteurs«
(1889), »Ueber die Begründung des Strafrechts«
(1889), det stort anlagte »Geschichte der
strafrechtlichen Zurechnungslehre«, hvis 1. Bd (1903)
omhandler »Die Zurechnungsl. d. Aristoteles«,
og »Über Wurzel und Wesen des Rechts« (1907).
Som ivrig Shakespeare-Dyrker har L. forfattet
»Die Hamlet-Tragödie Shakespeares« (1893) og
Foredraget »Ueber die physiologischen
Grundlagen der Shakespeare’schen Psychologie«
(»Jahrb. d. deutschen Shakespeare-Gesellsch.«,
XXXI, 1895, S. 1—37). (Litt.: Frantz Dahl
i »Tidsskrift for Retsvidenskab« XXVI [1913], S.
471—73; Heinrich Gerland i »Der
Gerichtssaal«, LXXXII [1914], S. 1—26).
Fz. D.

Lønkone, se Løn.

Lönnberg [’lönbærj], Axel Johan
Einar
, sv. Zoolog, f. 24. Decbr 1865 i Sthlm, blev
1884 Student, 1890 Licenciat, 1891 Dr., var
derpaa 1891—1903 Docent i Zoologi ved Upsala
Universitet, 1903—04 Intendent ved Museet i
Göteborg og ansattes endelig 1904 som Prof. og
Intendent ved Hvirveldyrafdelingen af
Rigsmuseet i Sthlm. Han har studeret i Berlin, Kiel
og Heidelberg og desuden foretaget
videnskabelige Undersøgelsesrejser til Florida 1892—93,
til Egnene om det kaspiske Hav 1899 og til
Britisk Øst-Afrika 1910—11. Han har skrevet
om meget forskelligartede Dyregrupper, f. Eks.
om Blæksprutter, om Bændelorme o. a.
parasitiske Fladorme og navnlig om Pattedyr og
Fugle, desuden 1898 og 1902 et Par Afh. om
Øresunds Dyreliv. 1906 begyndte han
Udgivelsen af det populært-videnskabelige Tidsskrift
»Fauna og Flora«, der har bragt talrige
værdifulde Meddelelser, navnlig om Skandinaviens
Dyr og Planter.
R. H. S.

Lønning kaldes det Vederlag, der oppebæres
i Tjenesteforhold af mere varig Art, offentlige
ell. private. Ved private Ansættelser beror L.
paa særskilt Aftale mellem Parterne; de større
private Institutioner, f. Eks. Jernbaneselskaber
ell. Pengeinstitutter o. a. arbejder dog ofte med
faste kollektive Lønrammer, der nærmer sig
Statens Mønster. — I kommunale Stillinger i
Købstæderne er L. bestemt ved Regulativer,
der som Bestanddel af vedk. Bys Vedtægt
stadfæstes af Indenrigsministeriet og i Alm. vil være
baseret paa lgn. Principper som dem, der følges
i Statstjenesten; i Landkommunerne er
Lønreglerne undergivet Amtsraadets Sanktion. —
For Statsstillingers Vedk. er L. altid afhængig
af en særskilt Hjemmel i Lovgivningen, være
sig Finanslov ell. anden gyldig Norm, derunder
navnlig de særlige Lønningslove. Indtil
1919 forefandtes her i Landet en lang Rk.
Lønningslove, som normerede L. hver for sit spc.
Omraade af Statstjenesten, men ved Loven om
Statens Tjenestemænd af 12. Septbr 1919 er nu
den aldeles overvejende Del af Statens
Lønningsregler blevet samlet under et fælles
System; Loven omfatter dog ikke Amtsstuernes,
Kirkens og Folkeskolens Personel, for hvilket
der samme Aar er udstedt særlige
Lønningslove, ligesom der ogsaa senere er fremkommet
enkelte andre spc. Lønbestemmelser. Det
særegne ved Ordningen af 1919 bestaar i, at man
i Modsætning til den ældre Lovgivnings faste
Lønsatser har gjort en Del af L. bevægelig, med
det Formaal for Øje at afpasse L. efter
Pengenes vekslende Købeevne. Loven af 1919, der
inddeler Tjenestemændene i 31 Afdelinger med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free