Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Macdonald, Etienne Jacques Joseph Alexandre - Mac Donald, George - Macdonald, Sir Hector Archibald - Macdonald, Sir James Ronald Leslie - Mac Donald, James Wilson Alexander - Macdonald, James Ramsay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Macdonald [makdå’nald], Etienne Jacques Joseph Alexandre, Hertug af
Tarent, fr. Marskal, f. 1765, d. 1840. M., der
stammede fra en skotsk Familie, traadte tidlig
ind i Hæren, avancerede hurtigt, udmærkede sig
særlig ved Jemappes og blev Divisionsgeneral
1796. Han kæmpede i Italien 1798—99, var
under Statskuppet 18. Brumaire Kommandant i
Versailles og var som saadan Bonaparte en
væsentlig Støtte. En af M.’s største militære
Bedrifter var, da han Vinteren 1800 førte en
Division fr. Tropper over Splügens uvejsomme
Passer for at falde Østerrigerne i Ryggen.
Denne meget vanskelige Opgave løste M. med saa
stor Dygtighed, at den regnes for et af den fr.
Hærs smukkeste Minder.
M.’s Sympatier for Moreau efter dennes
Domfældelse 1804 bragte ham i Miskredit hos
Kejseren, der stillede ham til Raadighed og først
1809 atter betroede ham en Kommando, denne
Gang under Prins Eugen i Italien. Efter det for
Napoleon uheldige Slag ved Aspern og
Esslingen bragte han Kejseren Forstærkning fra
Italien og udmærkede sig i Slaget ved Wagram,
hvor han med sin Division gennembrød
Østerrigernes Centrum. Samme Aften udnævntes han
til Marskal og modtog Titlen af Hertug af
Tarent. 1810 var han i Spanien og 1812 førte
han den venstre Fløj, hvortil hørte det preuss.
Korps under York. Som Chef for 11. Armékorps
deltog han med Held i Slagene ved Lützen og
Bautzen, men han tabte kort efter Slaget ved
Katzbach. Efter Nederlaget ved Leipzig 1813
førte han Arrièregarden og kæmpede 1814
tappert ved Napoleon’s Side. Han blev Kejseren
tro til det sidste og havde maaske kunnet
udrette noget for Napoleon hos Tsaren af
Rusland, hvis ikke alle Udveje var blevne
spærrede ved Marmont’s Forræderi. Ludvig XVIII
udnævnte ham til Pair af Frankrig. Under
Kejserdømmet i de Hundrede Dage nægtede han
at tjene Napoleon, skønt hans Tropper gik
over til den ny Hersker. Denne korrekte
Opførsel belønnede Ludvig XVIII efter Waterloo
paa forsk. Vis, bl. a. ved at gøre ham til
Kansler for Æreslegionsordenen. M. var en
fremragende Soldat med en af alle agtet Karakter.
1892 udgav Rousset M.’s Memoirer.
(A. T. L.). E. C.
Mac Donald [mək-’dånə£d], George, eng.
Digter (1824—1905), studerede Teologi ved
Independent-Kollegiet i Highbury og blev Præst;
dels af teol., dels af Helbredsgrunde opgav
han sin gejstlige Virksomhed og kastede sig
over Litteraturen. Hans første Arbejde var det
dram. Digt: Within and Without (1856), fulgt
1857 af Poems. Mest kendt er han som Forf.
af en lang Række Romaner, hvoraf de
betydeligste er: David Elginbrod (1862), Alec Forbes
(1865); Robert Falconer (1868) og The Marques
of Lossie (1877). Desuden skrev han en Del
indtagende Børnebøger: The Princess and the
Goblin, At the Back of the North Wind og
Ronnald Bannerman’s Boyhood.
I. O.
Macdonald [mək’dånə£d], Sir Hector
Archibald, eng. General, f. i Skotland 1852,
d. i Paris 1903. Han indtraadte som Menig
i et skotsk Regiment, avancerede til
Underofficer og udmærkede sig 1879 i Afghanistan
ved en saa glimrende Tapperhed, at han blev
Officer. Han deltog i fl. Ekspeditioner i
Ægypten og Sudan og er navnlig kendt fra Slaget
ved Omdurman (1898), hvor han som
Brigadekommandør tilbageslog Mahdisternes rasende
Angreb. Efter at være blevet Generalmajor blev
han 1899 kaldt til Sydafrika for at overtage
den ved Magersfontein haardt medtagne
Højlænderbrigade, som han førte til Krigens
Slutning. 1902 var han Kommandant paa Ceylon.
Under et Ophold i Paris 1903 tog han sig selv
af Dage p. Gr. a. personlige Angreb. Han var
en udmærket Soldat og i høj Grad populær
som Følge af sit sjældne Avancement.
E. C.
Macdonald [mək’dånə£d], Sir James
Ronald Leslie, eng. General, f. 1862. Han
traadte 1882 ind i Hæren som Ingeniørofficer
og udmærkede sig 1888 i Indien. 1891—92
arbejdede han ved Anlægget af Uganda-Banen
og forblev længe i Østafrika, hvor han
medvirkede ved fl. Ekspeditioner. Under
Bokserurolighederne i Kina stod M. 1901 i Spidsen
for det internationale Jernbanevæsen og blev
1904 Leder af det fra Indien til Thibet sendte
bevæbnede Gesandtskab. Som Generalmajor
var han senere Brigadekommandør og
1909—12 Chef for Tropperne paa Mauritius. Han har
skrevet Soldiering and surveying in British
East Africa (London 1897).
E. C.
Mac Donald [mək-’dånə£d], James
Wilson Alexander, amer. Billedhugger, f.
1824 i Steubenville (Ohio), d. 1891. Han kom
først sent ind paa Kunststudiet, uddannede sig
under Mc. Dowell og slog sig fra 1849 ned i
New York. Med Busten af Th. Bewton (1854)
brød han igennem. Af Monumentalarbejder
udførte han bl. a. Statuerne af E. Bates (1876, St
Louis), Fitz-Greene Halleck (1877, New York)
og General Custer samt den kolossale
Rytterstatue af General N. Lyon (1878). Endvidere
skabte han en Buste af Jeanne d’Arc og
Statuen »Italia«; han malede ogsaa og forfattede
Afh. om Kunst.
A. Hk.
Macdonald [mək’dånə£d], James
Ramsay, eng. Politiker, f. 12. Oktbr 1866 i
Lossiemouth, Skotland. Han stammer fra
Smaakaarsfolk, men sin Stilling som eng. Arbejderleder
naaede han, i Modsætning til alle ældre og
samtidige Fæller, ikke i det legemlige Arbejdes
Skole. Gennem Kontorvirksomhed kom han ind
i Journalistik og i praktisk Sekretærarbejde og
skaffede sig samtidig ved sin Energi og sit lyse
Hoved omfattende Kundskaber og et kulturelt
Stade. Dette har givet ham visse Fortrin for
Fagforeningernes Mænd, som dog paa den
anden Side havde fastere Hold i deres Publikum,
men som atter, nu da Arbejderbevægelsen har
faaet videre Sigte, i Kraft af deres snævrere
Forpligtelser er mindre egnede til storpolitisk
Førerskab. 1900—11 var han Sekretær for
Labour Representation Party og dets
Afløser Labour Party (s. d.), 1908—09 Formand for
Independent Labour Pafty, hvis socialistiske
Anskuelser han med Held udbredte i den ovenn.
mere omfattende Organisation. 1901—04 sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
