- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Machiavelli, Niccolò di Bernardo dei - Machicoulis - Machination - Machine, La - Machsor - Machyntleth - Machærium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vække Forargelse, er naturligt, og mange har taget
til Orde mod dem — saaledes baade Frederik
II af Preussen og Voltaire, der begge har
skrevet Antimachiavelli’er —, skønt Statsmænd
baade før og nu har fulgt lgn., og deraf er
Udtrykket Machiavellisme ell. en
machiavellistisk Politik opstaaet, hvorved forstaas en
Statskunst, der under Bestræbelserne for at
naa sit Maal anvender et hvilket som helst
Middel. Alligevel er den ledende Bevæggrund
i dette »umoralske« Skr. Fædrelandskærlighed,
og M. slutter med at opfordre den unge
Lorenzo de’ Medici til at stille sig i Spidsen for
Italienerne og jage Barbarerne ud. I Discorsi
sopra la prima deca di Tito Livio

(Betragtninger o. s. v., skrevne mellem 1513 og 1522,
udkom første Gang i Firenze 1531) fremsætter
han sine Tanker om Regeringsformen og
fremhæver den gl. rom. Republiks Fortrin. Da
Menneskene bestandig er de samme, kan man af
Historien lære, hvorledes man skal bære sig
ad, og faa et Indblik i, hvorledes det vil gaa i
Fremtiden. Han stiller Staten over Individet;
alt skal tjene den, ogsaa Religionen, der har
sin Berettigelse, ikke ved sin Sandhed, men
ved sin Nytte; derfor foretrækker han i
Grunden Hedenskabet, der fremmede
Handlekraften, medens Kristendommen drog Blikket for
meget hen paa det hinsides. Han mener dog
ikke, at Republikken passer til alle Tider og
for alle Folk; naar dette f. Eks. er fordærvet,
maa der nødvendigvis opstaa en Tyran. Hans
tredie Hovedværk er Historie Fiorentine
(fuldendt 1525, men først udkommet i Rom 1532),
hvor han fortæller sin Fødebys Historie fra
dens Grundlæggelse til 1492. Indtil 1434 følger
han væsentlig sine Forgængere, men derefter
bliver1 Skildringen selvstændigere og er til
Tider fortrinlig, skønt Stilen er mere pyntelig
og retorisk end i hans før nævnte Skr. Desuden
har han skrevet et Skr., Dell’ arte della guerra,
om Krigskunsten, hvor han fremsætter sine
Tanker om en Hærs Organisation og giver sin
Tids Krigskunsts Teori. Som Svar paa en
Henvendelse fra Leo X, der tænkte paa at
forandre Firenzes Forfatning, skrev han Discorso
sopra il riformare lo stato di Firenze
, hvori
han foreslaar at genoprette Republikken. I
Vita di Castruccio Castracani har han skildret
os den ideale Tyran, der hersker med Kraft og
Maadehold, efter at han har grebet Magten
ved List og Grusomhed, og i Il modo che tenne
il duca Valentino per ammazzare Vitellozzo
Vitelli, Oliverotto da Fermo, il signor Pagolo e
il duca di Gravina Orsini
fremstiller han med
synlig Sympati Cesare Borgia’s troløse og
grusomme Adfærd. Foruden disse o. fl. Afh. skrev
han Komedier, Digte og Fortællinger.
Komedien Mandragola anses for Tidens bedste,
Clizia, som ikke staar saa højt, er en
Efterligning af Plautus’ Casina, I det satiriske Digt
L’Asino d’oro udvikles, at Dyrene er bedre end
Menneskene, og i Prosafort. Belfegor
arcidiavolo
(Una dilettevolo novella del demonio che
pigliò moglie
) fortælles om Djævelen Belfegor’s
Fataliteter i Ægtestanden. Fra 1559 stod M.’s
Skr paa Pavens Liste over de forbudne Bøger,
og kun faa hist. Personer har været udsatte
for saa mange Angreb som han; men Nutiden
har givet ham Oprejsning og forstaaet ham som
et Barn af hans Tid, blot mere genial og ærlig
end de fleste. (Udgaver: M.’s Værker [8 Bd,
Firenze 1813; 10 Bd, 1826; 1 Bd, 1843 og 2 Bd,
Milano 1850]. En nyere Udgave af Fanfani,
Passerini og Milanesi [Bd 1—6, Firenze
1873—77], ufuldendt. Overs.: tysk af Ziegler [8 Bd,
Karlsruhe 1832—41], fr. af J. V. Périer [Paris
1825]. Enkelte Skr: Principe og Discorsi, udg.
af Polidori [2. Udgave, Firenze 1857]; Opere
minori
, af Samme [smst. 1852]; Lettere familiari,
udg. af Alvisi [Firenze 1883]; Overs.: M.’s
»Fyrsten«, overs. ved J. C. Barth, med en
indledende Afh. af Macaulay [Kbhvn 1876]; M.’s
»Furste«, overs. af Rudolf Afzelius [Sthlm 1867];
M.’s »Florentinska Historia«, overs. af samme
[Sthlm 1884]; M.’s Discorsi, overs. af
Grützmacher [Berlin 1871]). (Litt.: C.
Paludan-Müller
, N. da M. [Kbhvn 1836]; Samme,
»Undersøgelse om M. som Skribent, især m.
H. t. Bogen om Fyrsten« [Odense 1839];
Macaulay i hans Essays; Artaud, M.,
son génie et ses erreurs
[2 Bd, Paris 1833];
Nourrisson, M. [Paris 1874]; Nitti, M.
nella vita e nelle dottrine
[Napoli 1876];
Amico, La vita di N. M. [Firenze 1877];
Triantafillis, Nuovi studii su N. M.
[Venedig 1878]; Villari, N. M. e i suoi tempi
[3 Bd, Firenze 1877—82, 2 Bd, Milano
1895—97], paa Tysk af Mangold, fortsat af Heusler
[1. Bd Leipzig 1877, 2.—3. Bd Rudolstadt
1882—83]; Tommasini, La vita e gli scritti di
N. M. nella loro relazione col machiavellismo

[2 Bd, Rom 1883—1911]; John Morley, M.
[Lond. 1897]; Hans E. Kinck, »Renæssanse
Mennesker. Historien om N. M.« [Kria 1916]).
C. S. C.

Machicoulis [ma∫iku’li] (fr.), i den
middelalderlige Fæstningskunst nedadrettede
Skydeskaar ell. Skoldehuller, hvorigennem
Forsvareren kunde ramme Angriberen, naar han
trængte frem til Fæstningsmurens Fod. M.
dannes i Reglen ved Gennembrydning af Gulvet i
Vægtergangen, hvis Brystværnsmur med dens
Tinder krager frem foran selve Fæstningsmuren
og bæres af Konsoller.
C. A. J.

Machination [-ki-] (lat.), hemmeligt Anslag,
benyttes navnlig i Flertal: Anslag, Rænker;
machinere, smede Rænker.

Machine, La [la-ma’∫in], By i det østlige
Frankrig, Dept Nièvre; den ligger i en Egn
med betydelige Kulgruber og har 5000 Indb.

Machsor [mak’so.r], hebr. egl. »periodisk
Tilbagevenden«, betegner jød. Bønnebøger med
Bønner til Aarets Fester. Særlig kendt er M.
Vitry, der er samlet af Samuel fra Vitry, c.
1100 (udg. Berlin 1889—93).
J. P.

Machyntleth [mə’hən£iþ], By i det vestlige
England, Wales, Montgomeryshire, ligger ved
en lille Flod Dovey, der falder i Cardigan Bay.
M. har (1921) 1870 Indb.; Blyminer og
Uldvæverier. Romernes Maglona.
N. H. J.

Machærium [-’kæ’-] Pers., Slægt af
Ærteblomstrede (Dalbergiæ), Træer ell. klatrende
Buske med ulige finnede Blade, hvis Smaablade
er spredte; Akselbladene kan være omdannede
til Torne. Blomsterne, der sidder i enkelte ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free