Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mac Kenna, Reginald - Mackensen, August von - Mackensen, Fritz - Mackenzie - Mackenzie - Mackenzie, Alexander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Program, var M. enten for selvstændig ell. for
forsigtig til at komme med. Loyalt, men med
voksende Kølighed drøftede han nu
Regeringens Politik fra sin Underhusplads; den
mistede han ved Lloyd George’s Valgsejr Decbr
1918 og syntes, da han 1919 blev Leder af det
vældige Foretagende Joint City and Midland
Bank at have vendt aktiv Politik Ryggen. Men
Maj 1923 ved Rekonstruktionen af det
konservative Ministerium, som han allerede ved dets
Tiltræden Oktbr 1922 havde anbefalet,
meddeltes det til alm. Overraskelse, at han, saa snart
han ret havde overstaaet en Sygdom, vilde
overtage Finansministeriet paa ny. Hans
Tilslutning opfattedes bl. a. som et Tegn paa, at
Regeringen ikke paatænkte noget større
Omslag i protektionistisk Retning.
P. L. M.
Mackensen, August von, tysk
Generalfeltmarskal, f. 1849, traadte 1869 ind i
Livhusarregimentet og var med i Felttoget 1870—71 som
Lejtnant. Han tjente derefter afvekslende i
Rytteriet og Generalstaben og blev 1900
Generalmajor og Chef for en Kavaleribrigade;
Generalløjtnant og Divisionskommandør 1903 og 1908
»General der Kavallerie« og Chef for 17.
Armékorps. Under Verdenskrigen kæmpede han paa
Østfronten og Balkan og udmærkede sig særlig
1914 som Arméfører ved Lodz, 1915 ved
Gennembrudet i Galizien og 1916—18 som Leder
af Felttoget mod Serbien og Rumænien; som
Belønning udnævntes han, der var en de mest
fremragende tyske Førere, 1914 til
Generaloberst og 1915 til Generalfeltmarskal.
E. C.
Mackensen, Fritz, tysk Maler og
Raderer, f. 8. Apr. 1866 i Greene (Braunschweig).
M., der studerede under Janssen i Düsseldorf,
senere i München og Berlin, er et af de mest
fremtrædende Medlemmer af »Worpswederne«,
den lille Kunstnerkoloni i Worpswede, som M.
var med til at danne 1895. Efter en tiaarig
Virksomhed som Lærer og Direktør for
Weimars Kunstskole vendte han 1918 tilbage til
Worpswede-Egnen. M.’s Malerier er
Plein-air-Kunst med stærk Vægt paa
Stemningsindtrykket: »Efteraar«, »Bondegaard i Worpswede«,
»Moder, der giver sit Barn Die« (1893,
Bremens Mus.), »Gudstjeneste i det Fri« (1895,
Hannovers Mus.), det store »Die Scholle«
(1899), »Sovende Moder med Barn« (1910) etc.
Han modelerede endvidere »Kone med Ged«
(1901, Bremens Museum). (Litt.: Rilke,
»Worpswede« [1910]).
A. Hk.
Mackenzie [mə’kenzi], Flod i det
nordvestlige Kanada, hvis Hovedkilde er den fra
Rocky Mountains kommende Peace River, som
optager den ligeledes fra Rocky Mountains
kommende Athabasca River, der lige ovf.
Sammenløbet gennemstrømmer den vestlige Del af
Athabasca Søen. M. flyder under Navnet
Slave River videre mod Nord, idet
den holder sig nær ved Grænsen af det
archaiske og det palæozoiske Omraade.
Den gennembryder Nord for Athabasca Søen
Cariboo Mountains og efter at have dannet
nogle betydelige Strømhvirvler, falder Floden
under Dannelse af et Delta ud i Great Slave
Lake. Som en mægtig 1,5 km bred Strøm
forlader M. denne Sø og flyder nu mod V. og
optager i venstre Bred Liard River.
Derpaa vender den sig mere mod NV. og optager
i højre Bred Afløbet fra Great Bear Lake. Paa
det sidste Stykke af sit Løb spærres M. af fl.
Strømhvirvler (Grand Rapids,
Ramparts, Narrows), saaledes at den først
umiddelbart før sin Munding bliver sejlbar i
den korte Sommer. Langsomt flydende
udmunder den 150 km ndf. Narrows i Ishavet under
Dannelse af et stort Delta, i hvilket den V. fra
kommende Peel River deltager. M. har en
Længde af 4000 km og et Opland af
1500000—1700000 km2 og hører saaledes til Verdens
største Floder, Den er tilfrossen en stor Del
af Aaret; ved Fort Simpson (62° n. Br.) bryder
Floden op mellem 1. og 14. Maj og fryser atter
til mellem 7. og 30. Novbr. Isgangen om
Foraaret er yderst heftig. Som Kulturstrøm er
den uden Bet. p. Gr. a. de tyndt befolkede
Egne, den gennemstrømmer. Dens Regulering
vilde, dersom dette Forhold engang forandrer
sig, dog ikke støde paa store Vanskeligheder.
Peace River er sejlbar 350 km ovf.
Sammenløbet med Athabasca River. M. undersøgtes 1789
af Alexander Mackenzie, men dens Bredder var
da allerede beboede af fr. Kanadiere.
N. H. J.
Mackenzie [mə’kenzi], Distrikt i
North-West Territories, Kanada, omfatter den
mellemste og nordligste Del af
Mackenzie-Flodens Strømgebet samt de Ø. derfor
liggende Egne indtil 102° v. L. Iflg. den 1920
nærmere foretagne Afgrænsning grænser M.
mod Ø. til Territoriet Keewatin mod S. til
Saskatchewan, Alberta og British Columbia, til
hvilke Omraader den 60. Breddekreds danner
den konventionelle Grænse, mod V. til Yukon
samt mod N. til Ishavet med
Dolphin-and-Union-Strædet, Coronation Golf og Dease
Stræde. Arealet er 1462000 km2 med 6000 Indb.,
der næsten alle er Indianere og Eskimoer.
Tallet er dog meget usikkert, da der i Særdeleshed
ved Coronation Golf lever ret ukendte
Stammer af Eskimoer. Europæere findes kun ved
et Antal Handelsforter, der er anlagte af
Hudsonbay-Kompagniet, samt et Par
Missioiisstationer. De vigtigste af disse saakaldte Forter er
Fort Resolution i Nærheden af M. River’s
Indtræden i Great Slave Lake, Fort Providence, der
ligger et Stykke neden for Flodens Udtræden
af den nævnte Sø, Fort Simpson ved Liard
River’s Udløb i M. River, Fort Norman ved
Bjørnesøflodens Forening med M. River samt
Fort Mc. Pherson ved nedre Peel River. Kun
ved Fort Simpson har man set Korn modnes;
men det er ikke hvert Aar, at det kan lykkes.
N. H. J.
Mackenzie [mə’kenzi], Alexander, Sir,
skotsk Opdagelsesrejsende, f. c. 1755 i
Inverness, d. 11. Maj 1820 i Muinair. 1779 traadte
han i Northwest Fur Company’s Tjeneste og
opholdt sig fl. Aar som Handlende i Fort
Chippewyan ved Athabasca-Søen. 1789 foretog han
herfra en Rejse langs den efter ham opkaldte
Flod til dens Munding i Ishavet. 1792—93
foretog han en Ekspedition over Rocky Mountains
til Stillehavskysten. Beretning om sine Rejser
udgav han i Voyages on the river St. Lawrence
and through the continent of North America
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
