Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manden med Jernmasken - Mander, Karel van - Manderfelt, Karl Johan - Manderström, Kristofer Rutger Ludvig - Mandeville, Bernard de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manden med Jernmasken, se
Jernmasken.
Mander [’mandər], Karel van, Maler, Søn
af den holl. Maler og Tapetvæver af samme
Navn, rimeligvis f. i Delft (Fødselsaar ukendt),
d. i Apr. 1670 i Kbhvn. Hans Moder tog ham
1623 med til Kbhvn, hvortil hun var rejst for
at kræve en Sum Penge, Christian IV var
blevet hendes afdøde Mand skyldig for leveret
Arbejde (Tapeter). Nogle af sine derpaa flg.
Ungdomsaar har M. dog utvivlsomt tilbragt i
Holland, hvor han uddannede sig til Kunstner og
bl. a. en Tid studerede i Rembrandt’s Atelier;
til Kbhvn kom han for anden Gang senest 1634,
nød 1635—38 kgl. Understøttelse til et
Studieophold i Italien og blev efter sin Hjemkomst
kgl. dansk Hofmaler samt, 1642—44,
Tegnelærer for Kongens Datter Leonora Christine.
Bl. de udenlandske Kunstnere, Christian IV
indkaldte og lønnede, var M. saavel den
dygtigste som den mest ansete, og navnlig som
Portrætmaler havde han fuldt op at gøre. Skønt
mange af hans Arbejder i Tidens Løb er gaaet
til Grunde, ikke faa saaledes ved
Frederiksborgs Brand, er der endnu mangfoldige af
dem tilbage, nogle i Nationalgaleriet, paa
Rosenborg og i Frederiksborg-Museet, andre
omkring paa Herregaardene. Særlig interessante
er hans forsk. Portrætter af Christian IV,
dernæst Billederne af dennes Børn og andre
Medlemmer af Kongehuset samt af den høje Adel;
gennemgaaende er de livfuldt og personlig
opfattede, ikke sjælden af helt monumental
Karakter, dygtig formede og malede med bred
og kraftig Pensel; et af de bedste hænger paa
Fredensborg. Foruden Portrætter udførte M.
ogsaa større Kompositioner, af hvilke de 3, der
findes i Nationalgaleriet, vidner om ikke ringe
kunstnerisk Følelse og solid malerisk
Dygtighed; »Den angrende Petrus« er helt gribende
i Stemningen, i »Et tartarisk Gesandtskab i
Kbhvn« er de forsk. Typer opfattede med
ikke ringe Energi og Klarhed, og i Natbilledet
»Den dræbte Prins Svend’s Lig findes«
(Motivet efter Tasso) er der en Lysvirkning, der
minder om Rembrandt’s Skole. M. døde som
en rig Mand — han ejede bl. a. en stor
Gæstgivergaard, det fineste kbhvn’ske Hotel paa den
Tid, paa Østergade. Et lille karakterfuldt
Selvportræt af ham findes i privat Eje; Kopi paa
Frederiksborg.
(S. M.). P. J.
Manderfelt [’mandərfælt], Karl Johan
(1747—1813), hed egl. Ingman, var sv.
Kancelliembedsmand og ansat ved udenlandske
Gesandtskaber, men maatte p. Gr. a. økonomiske
Misligheder forlade Landet. Han kom derefter
til Norge, traadte i Forbindelse med Grev Chr.
Conr. Danneskjold-Laurvigen og giftede sig
efter dennes Død med hans Elskerinde,
hvorved han erholdt Formue og kunde træde mere
frem i social Henseende. 1787 flyttede han fra
Kria til Kbhvn. Han gik i Norge for at være
norsk Patriot og var i Kbhvn Hoffets tro
Tilhænger, men med alt dette var han tillige
Spion for Gustaf III. 1790 skulde han i
Värmland tillige med General Armfelt underhandle
med misfornøjede Nordmænd. Hans dobbelte
Spil blev dog nu kendt, og hans Anstrengelser
baade i politisk og milit. Henseende for at
vinde fast Fod i Sverige mislykkedes. Et af de
første Aar af 19. Aarh. kom han tilbage til
Sverige. 1808 førte han som hemmelig svensk
Agemt Forhandlinger med Christian August af
Augustenborg; ogsaa 1809 vilde han virke som
Agent, men afvistes af Adlersparre. (Litt.:
Fröding, »Ingman-M., en äfventyrare från
den gustavianska tiden« (1901).
(A. S.). G. C.
Manderström [’mandər-], Kristofer
Rutger Ludvig, sv. Statsmand, f. 22. Jan.
1806, d. i Köln 18. Aug. 1873. M. var siden 1830
ansat i det sv. Diplomati, blev 1838
Legationssekretær i Petrograd, 1839 i London, 1840
Kabinetssekretær og havde som saadan nærmest at
formulere den sv.-norske Regerings
diplomatiske Skrivelser og gjorde sig bekendt ved den
heldige Form, han gav disse. 1855 blev han
sv.-norsk Minister i Wien, hjemkaldtes dog snart
derfra for at skrive de Cirkulærer, som
notificerede for Verden, at de forenede Riger ved
Novembertraktaten 1855 i en vis Forstand var
traadt over paa Vestmagternes Side imod
Rusland. 1856—58 var M. sv.-norsk Minister i
Paris og blev sidstnævnte Aar Udenrigsminister,
da Kronprins Karl under Oskar I’s Sygdom var
bleven Regent. Den Tid, under hvilken M. var
de forenede Rigers Udenrigsminister, var
betydningsfuld p. Gr. a. den Tilnærmelse mellem
Danmark, Norge og Sverige, som fandt Sted
gennem Skandinavismen. M. optraadte i den
diplomatiske Skriftudveksling levende for
Danmark og dets Ret i det slesvigske Spørgsmaal,
og visse af hans Ytringer paa Ridderhuset
syntes at indeholde den Mening, at Norge og
Sverige burde medvirke aktivt ved Slesvigs
Forsvar mod tysk Angreb. M. syntes imidlertid ved
Forhandlingerne med Danmark og i det hele
taget i dette Spørgsmaal at være bleven stærkt
paavirket af Karl XV og at have føjet sig efter
dennes Vilje. Der kan med Føje opkastes det
Spørgsmaal, om man ikke, mavnlig i Danmark,
opfattede M. som mere beslutsom
»skandinavisk«, end han virkelig var. I Virkeligheden
viste han, da Afgørelsens Time kom, ikke nogen
Lyst til at slaa til, men fulgte uden Modstand
De Geer’s fredsvenlige Retning. M.’s
diplomatiske Aktstykker vedrørende det danske
Spørgsmaal er trykte i »Dansk Historisk Tidsskrift«,
3. Rk., 3 Bd. M.’s Stilling var paa den Tid ogsaa
vanskelig, fordi der i Sverige — ogsaa i
Rigsdagen — aabent vistes Sympati for den polske
Opstand; M. maatte f. Eks. afværge
ubetænksomme Forslag om at øve diplomatisk Aktion
til Gunst for Polen mod Rusland. M.’s
Virksomhed i det danske Spørgsmaal fremkaldte fra
forsk. Sider Dadel, hvilken han engang paa
Ridderhuset søgte at imødegaa. M. afgik 1868
fra Posten som Udenrigsminister og blev
Præsident i Kommerskollegiet. Siden 1852 var M.
Medlem af det sv. Akademi og var 1869—72 dets
Sekretær. 1860 blev han Greve, men tog aldrig
Introduktion som saadan paa Ridderhuset. Bl.
M.’s Skr kan nævnes Recueil de documents
inédits concernant l’histoire de Suède sous le
règne de Gustave III.
(A. S.). G. C.
Mandeville [’mändivi£], Bernard de, eng.
satirisk Forf., f. i Dort i Holland 1670, d. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
