- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
569

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manzanares (By) - Manzaneros - Manzanillo (By i Kuba) - Manzanillo (By i Meksiko) - Manzanita - Manzel, Ludwig - Manzoni, Alessandro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Sidebane til Ciudad-Real. (1920)11250 Indb.
M. har et gl. Kastel, Fabrikation af Klæde,
Sæbe, Brændevin samt Avl af Vin og Safran.
Dens nærmeste Omegn danner en Oase i det
ellers øde Distrikt La Mancha.
C. A.

Manzaneros [mansa’nærås], sydamer.
Indianerstamme, i sproglig Henseende hørende
til Araukanerne, lever i Argentina (Gobernacion
del Neuquen) N. f. Rio Limay. Selv kalder de
sig Molu-Che (ɔ: Krigere); Navnet M. har de
faaet fra deres fornemste Høvdings Opholdssted
Las Manzanos (ɔ: Æbletræerne). De regnes for
en af de smukkeste Indianerstammer i
Sydamerika. M., der har udmærket sig ved deres
heltemodige Kampe mod Spanierne, lever nu
som Agerdyrkere og Kvægavlere: de opdrætter
Faar og har udstrakte Plantninger af
Æbletræer. (Litt.: S. A. Musters, i Journ. of
the anthropol Institute
, Bd I [London 1872]).
(C. Fr.). N. H. J.

Manzanillo [mansa’nil], By ved Sydkysten
af Kuba. Den ligger ved Vestenden af den store
Bugt Gran Bajo de Buena Esperanza og har
en god Havn. (1919) 56570 Indb. Den er mest
kendt som Udskibningssted for Tobak og forsk.
Træsorter. Sukkerfabrikation.
N. H. J.

Manzanillo [mansa’nil], By paa Vestkysten
af Meksiko i Staten Colima. Den ligger 55 km
SV. f. Colima paa en sandet Tange mellem
Oceanet og Cuyutlan-Lagunen. 4000 Indb. 1899
paabegyndtes Bygningen af en ny, moderne
Havn, som i Forbindelse med dens
Jernbaneforbindelse vil gøre M. til en af Meksikos
vigtigste Stillehavshavne. M. led meget ved en
Orkan 27. Oktbr 1881.
N. H. J.

Manzanita [mansa’nita] kaldes Bladene af
den i de vestlige Stater i Nordamerika
hjemmehørende Arctostaphylos glauca Lindl. De
benyttes i Hjemlandet paa samme Maade som
Melbærrisblade og indeholder som disse
Arbutin og Garvestof.
(A. B.). B. G.

Manzel [’mantsəl], Ludwig, tysk
Billedhugger, f. 3. Juni 1858 i Kagendorf. M., der er
udgaaet fra Berlins Akademi (Schaper) og
videreuddannet i Paris, har bl. a. skabt Gruppen
»Freden værnet af Vaabnene«, en smuk
monumental Fontæne for Stettin (Fiskerpige med
Sejl over Skulderen), »Høstpige« (Berlins
Nationalgaleri), »Vilhelm I« til Hest, »Kurfyrst
Frederik I« i Berlins Siegesallé. 1896 blev han
Prof. og Medlem af Akademiet i Berlin.
A. Hk.

Manzoni [man’tsoni], Alessandro, ital.
Digter, f. 7. Marts 1785 i Milano, d. smst. 22.
Maj 1873. Han var af adelig Slægt, gennem
Moderen nedstammede han fra den højt ansete
Cesare Beccaria. Sin første Undervisning fik
han i Lugano, men drev dog særlig sine Studier
i Milano, hvor han henlevede næsten hele sit
Liv. Han var en stor Beundrer af Parini og
Monti, den sidste lærte han personlig at kende,
og skønt han senere i sine litterære Anskuelser
blev hans Modstander, vedblev han at staa i
Venskabsforhold til ham. 1805 foretog han
sammen med Moderen en Rejse til Paris, hvor
han opholdt sig i 5 Aar. Han skrev her sit
første originale Arbejde, Digtet In morte di
Carlo Imbonati
(1806) og gjorde i Mme de
Condorcet’s Hjem i Auteuil Bekendtskab med
fl. af den Tids berømte Mænd, bl. a. Claude
Fauriel. Han traf ogsaa her Jens Baggesen,
hvis Parthenais, som Fauriel havde oversat,
gjorde stærkt Indtryk paa ham. 1808 ægtede
han i Milano
Enrichetta
Blondel,
Datter af en rig
Bankier i Genf.
Hun var opr.
Kalvinist, men
var gaaet over
til
Katolicismen, og ved
hendes
Indflydelse blev M.,
der havde
været ivrig
Voltairianer, en
troende
Katolik, uden dog
nogensinde at
havne i
Ufordragelighed og
Intolerance. Den første poetiske Frugt af denne
Omvendelse blev de skønne Inni sacri: La
Resurrezione
, Il nome di Maria, Il Natale, La
Passione
, udg. 1815, og den mest fuldendt smukke
La Pentecoste, som udkom 7 Aar efter. M. tog
ivrig Del i den nationale Bevægelse, der førte
til Italiens Sammenslutning, og hilste Murat’s
dristige Forsøg med den ikke fuldførte Canzone
Il proclama di Rimini, hvori han hævder, at
Italiens Forening under een Konge er det
eneste Middel til Landets Frelse. Ved Budskabet
om Napoleon’s Død paa Skt Helena skrev han i
Øjeblikkets Betagelse sin berømte Ode Il
cinque maggio
, der vakte Begejstring i og uden
for Italien. Den blev oversat til Tysk af Goethe
og af Paul Heyse og staar stadig som det
skønneste af de mange Digte, der behandler samme
Emne.

Skønt M. ikke direkte tog Del i den
litterære Strid mellem Klassicismen og
Romantikkens Forkæmpere, staar han dog absolut paa
Romantikkens Standpunkt. Men der findes hos
ham ingen taaget, overspændt Mystik, hans
Arbejder præges af nationale og hist.
Synspunkter, og hans to Tragedier Il conte di
Carmagnola
, der foregaar i 15. Aarh., og L’Adelchi,
der skildrer Karl den Store’s Kamp med
Longobarderne, er baseret paa grundige Studier og
forsynet med hist. Noter. Særlig de lyriske
Partier er smukke, og han anvender med stor
Virkning Korsange. Hans Forbillede var
Shakespeare, og Kravet om de tre Enheder er ikke
overholdt. Han gør selv Rede for sine Grunde
til at bryde med de klassiske Regler i sit Brev
til den fr. Kritiker Chauvet, Sur l’unité de
temps et de lieu dans la tragédie
(1823).

Allerede 1821 havde han begyndt sin store
hist. Roman I promessi sposi, der udkom 1827.
Romanen behandler Milanos Historie i 17. Aarh.
Fl. Personer og Episoder er hist., saaledes
Oprøret i Milano 11. Oktbr 1628 og Pestens
Hærgen af Byen, en glimrende og betagende
Beskrivelse. Men de to Hovedpersoner, Lucia
og Lorenzo, og deres fantastiske Oplevelser er

A. Manzoni.
A. Manzoni.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free