- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marathonisi-Bugten - Marathon-Løb - Maratti, Carlo - Marattia - Marattiaceæ - Maravedi - Marbach - Marbach, Gotthard Oswald og Hans

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvø Peloponnes. Den ligger mellem
Maina-Halvøen, hvis sydligste Punkt er Kap Matapan,
og den østlige Halvø, der ender i Kap Maleas.
M. er 56 km bred i Mundingen og 20 km i dens
inderste Del. Kysterne er temmelig lave med
Undtagelse af den bratte og høje Vestkyst.
N. H. J.

Marathon-Løb. Da Grækerne 490 f. Kr.
havde vundet Slaget ved Marathon over den
pers. Hær, som under Datis og Artafernes var
gaaet i Land paa Attikas Kyst, sendte de en
Løber til Athen for at forkynde Sejren. Denne
Løber tilbagelagde Strækningen, godt 42 km,
men faldt død om af Anstrengelse, da han
havde fuldført Løbet og bragt Budskabet. Til
Erindring om dette Løb udskrev man 1896 ved
de olympiske Lege i Athen et Kapløb fra
Marathon til Athen, M.-L., og dette Løb over samme
Distance, 42 km 167 m, med samme Navn
afholdes nu bl. a. ved de moderne olympiske Lege.
1898 afholdtes det første M.-L. i Danmark fra
Hillerød til Kbhvn, hvori 15 Danskere, 6
Nordmænd og 3 Svenskere deltog. Tiden for Løbet
i Athen 1896 var 2 T. 55 M. 20 S.
Fr. K.

Maratti (Maratta), Carlo, ital. Maler
og Raderer, f. i Camerano i Marc Ancona 1625,
d. i Rom 1713, Elev af Andrea Sacchi, videre
uddannet ved Studiet af Rafael’s og
Carracci’ernes og Guido Reni’s Værker. M. regnedes i sin
Tid for en af Europas første Malere og stod
efter Sacchi’s Død som Hovedmesteren for den
(yngre) rom. Skole (Ludvig XIV gav ham
Titelen af Hofmaler, Paven hædrede ham med
Christus-Ordenen). Beundringen for M.’s Kunst
er siden dalet, om man end bestandigt
anerkender de Fortrin, hans Kunst har ved en rolig,
akademisk Form. Hans Restaurering af Rafael’s
Stanzer i Vatikanet, en Opgave, som Pave
Clemens XI overdrog ham (1702—03), har
Eftertiden ikke dømt saa gunstig om som hans egen
Samtid. Af M.’s talrige Værker nævnes fra
Italien: Assunta med fire Kirkefædre (Santa Maria
del Popolo, Rom), Kristi Daab (S. Maria degli
Angeli, Rom), den hellige Karl i Glorien (S.
Carlo al Corso, Rom), den hellige Blasuis’
Martyrium (S. Maria di Carignano, Genova),
Madonna med det sovende Barn (Pal. Doria,
Rom) og »La Pittura« (Pal. Corsini, Rom). Uden
for Italien er M. repræsenteret i saa godt som
alle større Samlinger, saaledes i Braunschweig,
Bryssel, Kassel, Dresden (bl. a. Den hellige
Nat), London, Madrid (Hagar og Ismael),
München (Johannes paa Patmos), Paris (den
hellige Katharina’s Trolovelse og Selvportræt) og
Wien (Fremstilling i Tempelet). Det
værdifuldeste af M.’s Kunst er hans fortrinlige Portrætter,
saaledes Portrættet af en ung Mand i Mus. i
Berlin og Clemens IX’s Portræt i
Rospigliosisamlingen i Rom. Paa Malerisamlingen i Kbhvn
er M. repræsenteret ved to Billeder: Flugten
til Ægypten og Hyrdernes Tilbedelse. Af M.’s
Raderinger findes største Delen i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn, deriblandt hans store
Radering (i to Blade) efter Rafael’s Heliodor’s
Udjagelse, efter Ann. Carraeci: Kristus og
Samaritanerinden, endelig en Række
Originalraderinger med Madonnafremstillinger.
(A. R.) L. S.

Marattia, se Marattiaceæ.

Marattiaceæ, Fam. af Bregner (af Ordenen
Eusporangiatæ), fleraarige Urter af meget
anseligt Ydre og med opret, sjældnere krybende
Stængel. Bladene udmærker sig ved at have
store Akselblade, der dækker over den øvrige
Del af Bladet, saa længe det befinder sig i den
unge, indrullede Tilstand; i øvrigt er de ofte
meget store, enten udelte ell. stærkt delte.
Sporehusene sidder paa Bladenes Underside i
Frugthobe og enten i en Ring ell. i to Rækker.
Hos nogle Slægter er de sammenvoksede til et
»Synangium«, der aabner sig ved Spalter
(Marattia o. a.). Slør kan være til Stede. De fire til
Familien hørende Slægter med 23 Arter er alle
tropiske. Af Marattia dyrkes enkelte Arter i
Varmehuse, saaledes M. alata J. Sm. og M.
fraxinea
J. Sm.; deres Blade kan blive indtil
4 m lange. Talrige Arter af M. fandtes i
Kulperioden.
A. M.

Maravedi [sp. marawæ’ði] var i den tidlige
Middelalder Betegnelsen for den Vægt,
hvorefter det fra Maurerne tagne Bytte fordeltes
bl. Soldaterne. M. indførtes af Maurerne i
Spanien som Guld- og Sølvmønter; 1474—1848
mindste Kobbermønt, til sidst ogsaa Stykker paa 2
(Ochavos), 4 (Cuartos) og 8 (Ochotas) M. de
velon
. Som Regningsenhed = 1/34 Real.
H. J. N.

Marbach [’marbak], By i den
württembergske Neckar-Kreds ved Indløbet af Murr i
Neckar og ved Jernbanelinierne
Bietigheim—Backnang og M.—Beilstein, har (1910) 2937,
overvejende evangeliske Indb., Oliefabrikation,
Savværker, Kvægmarkeder, i Omegnen
Vindyrkning. I M. er Schiller f.; hans Fødehus tilhører
Schillerforeningen; i Nærheden findes det 1903
aabnede Schiller Mus. med Erindringer om
Digteren og hans Slægt samt et værdifuldt
Schiller-Bibliotek, en Malerisamling og en
Schiller-Statue af Thorvaldsen. I Nærheden Schiller-Højen
med et Mindesmærke (1876) for Schiller og en
stor Viadukt over Neckar (350 m lang, bygget
1879). M. er anlagt af Romerne, var allerede
befæstet i 10. Aarh., blev nedbrændt af
Franskmændene 1693.
N. H. J.

Marbach [’marbak], 1) Gotthard
Oswald
, tysk Forf., f. i Jauer i Schlesien 13.
Apr. 1810, d. i Leipzig 28. Juli 1890. Han
studerede Filosofi, Matematik og Naturvidenskab
i Breslau og Halle, blev Gymnasiallærer i
Liegnitz, 1833 Prlivatdocent og 1845 Prof. i Filosofi
i Leipzig, senere Censor og Redaktør af
»Leipziger Zeitung«. Som Forf. har han udfoldet en
stor Produktivitet. Han har skrevet »Lehrbuch
der Gesdhichte der Philosophie« (2 Bd) og under
Pseudonymet Silesius Minor udgivet »Gedichte«,
fremdeles Tragedier og Bearbejdelser af
Sophokles og Shakespeare, en Kommentar til Goethe’s
»Faust«, En egl. Digterbegavelse var M. ikke.

2) Hans, tysk Forf., ovenn.’s Søn, f. i
Leipzig 21. Jan. 1841, d. 5. Septbr 1905. Han
redigerede det videnskabelige Tillæg til
»Leipziger Zeitung« (1880—84) og har udg. en
Samling formskønne Digte, Novellerne »Auf
Irrwegen«, og nogle Dramaer, som af Kritikken
kun fik betinget Ros, »Timoleon«, »Lorenzino
von Medici«, »Marius« og »Ein Liebling der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free