- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
616

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Louise - Marie II da Gloria - Marie (Dronning af Begge Sicilier) - Marie af Guise - Marie Stuart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ildebrand, der kostede mange Mennesker
livet; hun reddedes fra Faren af Napoleon selv.
Skønt opr. uvenlig stemt mod sin Ægtefælle
hengav hun sig straks til ham og viste ham
siden blind Lydighed, men øvede ikke mindste
Indflydelse og stod helt fremmed for hans Slægt
og hans Hof. 20. Marts 1811 fødte hun en Søn
Napoleon (II), den senere Hertug af
Reichstadt. Under Krigene 1812—14 var hun af Navn
Regentinde, dog uden virkelig Myndighed; i
sine Breve til Faderen stillede hun sig da helt
paa Napoleon’s Side og troede blindt paa hans
Lykke. Ved de fremmede Troppers
Fremrykning forlod hun 28. Marts 1814 med sin Søn
Paris og drog til Blois, men vilde ikke følge
sine Svogre hinsides Loire. Straks efter
Napoleon’s Tronfrasigelse havde hun 16. Apr. et
Møde med sin Fader og besluttede nu uden
Sorg at forlade sin Ægtefælle. Hun rejste med
Sønnen fil Wien og forblev her ogsaa under
de 100 Dage 1815 uden at agte paa Napoleon’s
Opfordring om at komme til Paris. Marts 1816
overtog hun Regeringen i Parma, men lod
Sønnen blive hos hans Morfader. Landets Styrelse
overlod hun sin Overhofmester Grev Adam
Neipperg (1775—1829), der vistnok allerede
1814 var blevet hendes Elsker, og hvem hun
ægtede morganatisk 1822; hun fødte 1817 en
Datter, som døde straks, og 1821 en Søn (se
Montenuovo). 1834 ægtede hun sin ny
Overhofmester, Grev Charles Bombelles
(1785—1856). Da det nationale Røre udbrød i Italien
1831, flygtede hun til Fæstningen Piacenza, men
blev snart genindsat af østerr. Tropper.
Hendes Død 1847 hilstes af hendes Undersaatter
som en Befrielse. (Litt.: A. v. Helfert, »M.
L.« [Wien 1873]; Mme de Durand,
Mémoires sur Napoleon et M. L. 1810—14 [Paris
1885]; Imbert de Saint Amand, M. L.
[3 Bd, Paris 1886—87]; Correspondance de M.
L. 1799—1847
[Paris 1887]).
E. E.

Marie II da Gloria, Dronning af
Portugal
1833—53, f. 4. Apr. 1819 i Rio Janeiro, d. 15.
Novbr 1853, var Datter af Kejser Pedro I af
Brasilien i hans første Ægteskab med
Ærkehertuginde Leopoldine, Datter af Kejser Frants
I af Østerrig. Hun blev allerede 2. Maj 1826
efter Faderens Afkald paa Tronen ophøjet til
Dronning, for at Portugal og Brasilien kunde
skilles ad, og hendes Faster Isabella skulde
være Regentinde, medens hun senere skulde
ægte sin Farbroder Dom Miguel. Hun var 1528
paa Vej til Europa, da Dom Miguel, som 1827
var blevet Regent, gjorde sig til enevældig
Konge, og hun førtes derfor tilbage til
Brasilien. Men 1831 besluttede Faderen at
nedlægge Regeringen her til Bedste for hendes
Halvbroder Pedro II og at optage Kampen for
hendes Rettigheder, medens hun selv opholdt sig
i Frankrig. Da Sejren var vundet, holdt hun
22. Septbr 1833 sit Indtog i Lissabon og blev
kronet. Septbr 1834 erklæredes hun for
myndig, da Faderen døde, og 26. Jan. 1835 ægtede
hun Hertug August af Leuchtenberg, men blev
Enke efter 2 Maaneders Forløb. 9. Apr. 1836
ægtede hun Hertug Ferdinand af
Sachsen-Koburg, som n. A. fik Titel af Konge. Hendes
Regering betegnedes ved idelige Partikampe og
Ministerskifter, gentagne Opstande og
Omstyrtelser af Forfatningen; hun tog selv livlig Del
i disse Bevægelser, men havde hverken Evne
ell. Kraft til at tilvende sig den personlige
Magt, hun stræbte efter; hendes Egensind og
Lunefuldhed gjorde hende kun lidet afholdt.
Hun fik 11 Børn, hvoraf 4 døde som smaa. Af
hendes Sønner blev Pedro V (1837—61) hendes
Efterfølger og derefter Luis I (1838—89); to
andre døde 1861 og den femte 1889. Af Døtrene
ægtede Antonia 1861 Prins, senere Fyrst Leopold
af Hohenzollern, og M. Anna 1859 Prins, senere
Kong Georg II af Sachsen.
E. E.

Marie, Dronning af Begge Sicilier, f.
4. Oktbr 1841, Datter af Hertug Maximilian af
Bayern og Søster til Kejserinde Elisabeth af
Østerrig. Hun ægtede 8. Febr 1859 den senere
Kong Frants II og blev Dronning 22. Maj s. A.
Hun opmuntrede ham forgæves til kraftig
Modstand mod Garibaldi’s Angreb Septbr 1860 og
udmærkede sig ved sit Mod under Gaëta’s
Belejring indtil Febr 1861; fik til Belønning et
Sølvskjold af den tyske Adel og en Guldkrans
af de legitimistiske tyske Prinsesser. Hun fulgte
derefter med sin Ægtefælle til Rom og 1870 til
Bayern. Ægteskabet forblev barnløst; hun blev
Enke 27. Decbr 1894.
E. E.

Marie af Guise [-gyi.z], Dronning af
Skotland 1538—60, f. 22. Novbr 1515, d. 11. Juni
1560, Datter af Claude af Guise og Antoinette
af Bourbon, blev 1534 gift med Louis II af
Orléans, som døde efter et Aars Ægteskab.
Senere (1538) ægtede hun Jakob V af Skotland,
hvem hun fødte Datteren M. Stuart. Faa Dage
efter døde Jakob (1542), og M. blev Regentinde
og Formynder for Datteren. I de første Aar
var hendes Indflydelse dog ikke stor, og først
fra 1554 er hun den egl. Styrende. Hun kom
snart i Kamp med det skotske Folk, der var
grebet af Reformationen, og 1557 forenede
Baronerne og den lavere Adel sig mod hende.
En Borgerkrig udbrød, hvori hun fik Hjælp fra
Frankrig, medens Modpartiet
(»Kongregationslorderne«) fandt Bistand hos Elisabeth. Eng.
Tropper rykkede frem og forenede sig med
Skotterne, og midt under Kampen døde M.
C. S. C.

Marie Stuart [-’stju.ət], Dronning af
Skotland 1542—67, Datter af Jakob V og M. af
Guise, f. 7. ell. 8. Decbr 1542, henrettet 8.
Febr 1587, mistede faa Dage efter Fødslen sin
Fader og var altsaa Dronning, da hun var hans
eneste Arving. Englands Konge, Henrik VIII,
foreslog straks et Ægteskab mellem den
Nyfødte, der som en Sønnedatter af hans egen
Søster Margrete maaske med Tiden ogsaa
kunde blive Arving til England, og hans Søn
Edvard (VI); men Skotterne, der nys havde
ligget i Krig med Englænderne, var ikke saa
begejstrede for Planen og sluttede i St f. Alliance
med Frankrig, hvad der havde en ny Krig til
Følge. En eng. Lejehær trængte ind i Skotland
og hærgede saa stærkt, at Skotterne i deres
Forbitrelse kom overens med Henrik II af
Frankrig om, at M. skulde sendes til Frankrig
og ægte Dauphinen Frants (II). 1548 kom hun
derover og blev opdraget af Kongens Søster
Margrete, en meget aandrig og lærd Dame.
M. havde gode naturlige Evner og nød en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free