Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marseille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
École de plein exercise de Médicine et de
Pharmacie (1921—22: 448 Studenter), hvortil er
knyttet Institut de Médicine et de Pharmacie
coloniales. Endvidere er der et frit jur. Univ.
(grundl. 1896), et Lyceum, to Seminarier,
Kunstakademi, Musikkonservatorium, en højere
Handelsskole og en Navigationsskole, foruden
talrige Folkeskoler og Mellemskoler. Af
videnskabelige Samlinger ejer Byen et Bibliotek med
130000 Bd og 1700 Haandskrifter, en
Oldsagssamling (i Slottet Borély), særlig med Fund fra
Omegnen, et Kunstmuseum, en Malerisamling
og et naturhistorisk Museum. Byen mangler
heller ikke et Observatorium, en bot. og en
zool. Have samt et biol. Institut til
Undersøgelse af Middelhavets Planter og Dyr. Bl. Teatrene
staar Grand Théâtre og Gymnase højest.
Foruden Akademiet for Videnskab og Kunst findes
fl. Selskaber for faglige Interesser: Geografi,
Statistik, Medicin, Agrikultur, Havedyrkning
o. s. v. — M. er Sædet for en Præfekt, et
Tribunal og en Handelsdomstol, for en kat.
Biskop, en gr. Archimandrit og et reformert
Konsistorium, for Kommandoen over 15. Armékorps
og for et Agerbrugs- og Handelskammer, der
grundlagdes 1599 og er det ældste i Frankrig.
— Et vigtigt offentligt Foretagende er den 92
km lange Vandledning, der forsyner Byen med
Vand fra Durance. Paa en Strækning af 21 km
bestaar den af en underjordisk Ledning og
leverer om Vinteren 5,7, om Sommeren 10 m3
Vand i Sekundet. Ledningen føres over Arc
Dalen i en 393 m lang og 83 m høj Akvædukt.
Hele Anlægget har kostet 35 Mill. Kr.
Som Erhvervskilder for den store Bys
Befolkning kommer Handel og Søfart i første Linie;
men M. er tillige Sædet for en betydelig
industri, og af dennes Grene er Silkefabrikationen,
der i 16. Aarh. overflyttedes hertil fra Genua
og Savona, den vigtigste. Den finder Sted i 90
Etablissementer, der beskæftiger 15000
Arbejdere og aarlig producerer Silke til en Værdi
af 38 Mill. Kr. Af meget stor Bet. er
Fremstillingen af vegetabilske Olier, Sæbefabrikationen,
Fremstillingen af renset Sukker og
Metalvarefabrikationen. Maskin- og Skibsbygning drives
af 3 store Etablissementer med 3000 Arbejdere.
Læderfabrikationen, der tidligere stod i høj
Blomstring, Behandling af Vin, Melmøller,
Bryggerier, Fabrikation af Konserves, Tobak
og Papir sysselsætter en Mængde Mennesker.
Fiskeri af Sardeller og Tunfisk, der er et gl.
Erhverv, giver ligesom Kabliovfangsten, der er
paabegyndt i de senere Aar, et betydeligt
Udbytte.
Handelen og Skibsfarten, som M.
fornemmelig skylder sin Vækst, sin Rigdom og
Størrelse, knytter sig til den store,
velindrettede Havn. Den gl. Havn, der opr. var en
Naturhavn, er 900 m lang og 300 m bred, har en
Dybde af 5,9 m og ligger godt i Læ, er særlig
forbeholdt Sejlskibene. Den overgaas langt af
den ny Havn, hvis Anlæg i Midten af 19. Aarh.
kostede 84 Mill. Kr. Den bestaar af en Række
10—15 m dybe Bassiner NV. f. den gl. Havn og
beskyttes mod høj Sø af en 3,6 km lang
Bølgebryder. Nærmest den gl. Havn ligger
Avant-Port Sud, der fører ind til Bassin Joliette,
hvor Passagerdamperne lægger til, og
Bassinerne Lazaret og Arene, bestemte for Skibe, der
gaar i Langfart. Derefter følger Bassin de la
Gare Maritime, hvor Kornskibene lægger til,
og det vidtstrakte Bassin Nationale, der er
beregnet for Kvæg- og Kulindførselen. Hertil
slutter sig Bassin de la Pinède og Bassin de
Romisage. Hele den ny Havns Areal er 154 ha
og dens samlede Kajlængde er 13167 m. Dybden
er 10—15 m. Man arbejder nu paa Fuldførelsen
af Bassin de la Madrague N. f. Bassin de la
Pinéde og forøger dermed Kajlængden med 2584
m. 1913 planlagde man allerede Bygningen af
et nyt Bassin (Bassin Mirabeau) ved Enden af
M.—Rhône-Kanalen (se ndf.). Til Havnen
knytter sig en Tør- og en Flydedok, et Bassin for
Reparationer, en Mængde store Magasiner,
Kraner, Elevatorer m. m. Uden for Havnen,
der forsvares af 3 Forter: St Jean, St Nicolas
og Fortet paa Gardehøjen, breder Reden sig
fra Kap Croisette i S. til Kap Couronne mod
NV. Den omslutter Klippen Canoubier,
Klippeøen If og Smaaøerne Ratonneau og Pomégue,
der er forbundne ved en Dæmning og tjener
som Karantænehavn. Reden og Havnen belyses
af 16 Fyr, deraf et af første Orden paa den
lille Klippeø Planier, 18 km SV. f. M. — M. er
Sæde for 15 Dampskibsselskaber, bl. a. af det
store Messageries maritimes, og fra Havnen
udgaar Dampskibslinier til le Havre og London,
til Spanien og Algier, til Syrien og Ægypten,
til Tyrkiet og Sortehavet, til Østafrika og
Australien, til Ostindien, Kina og Japan. Med
Indlandet er Forbindelsen vanskeligere, da
Bjergene naar tæt ind mod Byen. Flere
Jernbaner fører ind i det Indre af Landet,
blandt andet Frankrigs vigtigste Bane
Paris—Lyon—Middelhavskysten. Som Middelhavets
første Havnestad har M. faaet en slem
Konkurrent i Genua, som nu gennem
Gotthard-Banen faar den nordeuropæiske Handel i
Middelhavsegnene, og for for Alvor at kunne
komme i god Forbindelse med Rhône, og
derigennem med hele Flod- og Kanalnettet i
Mellemeuropa, har man ofte paatænkt en Kanal til
Rhône. Denne Flods Mundingsarme, endog
Grand Rhône ell. Rhône vif, er ikke sejlbare
ndf. Arles, og det var for at sætte den sejlbare
Del af Rhône i Forbindelse med M., at
Kamrene 1902 bevilgede 71 Mill. frc. til en saadan
Kanal (M.—Rhône-Kanalen), som nu
nærmer sig sin Afslutning. Kanalen begynder i
et Bassin N. f. M.’s Havn, følger Kysten indtil
den ved Byen L’Estaque gaar i en 7,38 km
lang, 22 m bred, Tunnel gennem L’Estaque
Kæden. Den følger derefter den sydlige Bred
af Etang de Berre indtil Martigues. Den
benytter paa en Strækning Canal du roi og
Canal du Bouc og gaar derefter mod NV. til
Arles. Længden bliver 71 km og Dybden 3 m.
M. er i langt højere Grad en Indførsels- end
en Udførselshavn. Den er den betydeligste Havn
i Frankrig og er Landets vigtigste Kolonialhavn;
1912 beløb Kolonialhandelen sig her til c. 53
% af den samlede fr. Handel paa Kolonierne.
Verdenskrigen indvirkede i høj Grad paa M.’s
Handel og Søfart. I 1913, der tages som det
sidste normale Aar, indkom til M. 17278 Skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
