- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
678

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsiliaceæ - Marsilius fra Padua - Marsillargues - Marsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M.-Arterne formeres ved Deling. De ynder
ikke for høj Vandstand og trives bedst i
Dyndjord. Overvintringen foretages i et frostfrit
Lokale, efter at de er tagne op af Vandet, men
under rigelig Vandtilførsel. Om Sommeren
holdes de i Akvariet ved en ikke for høj Temp.
(L. H.). P. F.

Marsilius (Marsiglio de Maynardino)
fra Padua, politisk og kirkelig Reformator
i 14. Aarh., f. i Padua c. 1280, d. c. 1340. Af
sikre Holdepunkter i hans Liv har man faa.
Han studerede først i sin Fødeby og senere i
Paris Filosofi, Teologi, Retslære og Medicin.
1312 var han Rektor for Univ. i Paris; her
færdedes han i en Kreds, der kritiserede
Autoriteterne; var især paavirket af Occam.
1316 fik han af Pave Johannes XXII et
Kanonikat i Padua. 1324 udgav han et Skrift, Defensor
pacis
, som han havde faaet Hjælp til af sin
Ven Johannes af Jandun. I dette Skrift søger
han at klare Forholdet mellem Kirke og Stat,
og hans Synspunkt er revolutionerende for hele
det middelalderlige Samfund. Hovedtankerne i
det er: Staten er en frivillig
Sammenslutning af Individer, som arbejder sammen mod
det heles Lykke og Fred; Statens Forfatning
beror paa Tid og Omstændigheder, og den
bestemmes af Borgerne. Den lovgivende Magt
ligger hos Folket, men Lovenes Form
bestemmes af de Retslærde; den udøvende Magt
ligger i Hænderne paa Fyrsten, der vælges af
Folket; Fyrsten er mægtigere end hver enkelt
Borger, men mindre mægtig end alle Borgere
tilsammen. Kirken er en Sammenslutning
af de Troende, alle Troende er Præster og
Lovgivere, men Kirken behøver en Styrelse,
og denne udøves af det alm. Kirkemøde, hvis
Medlemmer vælges af alle Troende. Kirkemødet
fastsætter Dogmerne og udnævner
Embedsmændene, hvis Øverste er Paven, der ikke er
Guds, men Kirkemødets Stedfortræder.
Paven har den udøvende Magt. Kirken skal af
Gods kun have det, der er nødvendigt til
Præsternes Føde og Klæder og til de Fattige.
Staten lovgiver i det, der ligger inden for
Tidens og Rummets Grænser, Kirken i alt, hvad
der angaar det evige Liv. Kirken kan
bestemme, hvad der er Kætteri, men den kan ikke
tvinge nogen til Tro, thi Samvittigheden maa
være fri. — Det var som Bærer af de Tanker,
at M. og Johannes af Jandun 1325 ell. 1326 i
München traf sammen med Ludvig af Bayern,
der lige var blevet bandlyst, fordi han havde
krænket den hellige Stol ved at tage
Kongetitel. De tilbød ham deres Hjælp, og han tog
efter nogen Tvivl imod den, gjorde M. til sin
Livlæge og overvældede ham med Gunst. Da
Ludvig 1328 lod sig kejserkrone i Rom, afsatte
Pave Johannes XXII og indsatte en Modpave,
stod M. ved hans Side, og Kejseren gjorde
ham til pavelig Vikar i Rom. Derefter opholdt
M. sig ved Kejserhoffet under vekslende Gunst
til sin Død, der maa være indtraadt før 10.
Apr. 1343. M. har endvidere skrevet De
translatione imperii
, hvori han forsvarer
Kejserdømmets Ret over for Paven, De jurisdictione
imperaioris in causis matrimonialibus
, hvori han
gør gældende, at Ægteskabssager hører ind
under Staten og ikke under Kirken. M.’s Skr
findes hos Goldast, Monarchia, II, 147, 154,
1286. (Litt.: Riezler, »Die litterarischen
Wiedersacher der Päpste« [Leipzig 1874];
Preger, »Der kirchen-polit. Kampf unter Ludwig
dem Baier« [München 1877]; A. Huraut,
Étude sur M. de Padoue [Paris 1892]; R.
Scholz
i »Zeitschr. f. Politik«, I [1907—08],
S. 61 ff.).
L. M.

Marsillargues [marsi’jarg], sydfransk By, 22
km Ø. f. Montpellier, har en reformert
Konsistorialkirke, et Slot fra 1623; Brænderier,
Handel med Vin. 3000 Indb.
N. H. J.

Marsk, Mærsk, kaldes de lavtliggende,
frugtbare Landstrækninger med Lerbund ved
Vesterhavets Kyster i Modsætning til den højere
liggende, mindre frugtbare Gest med
Jordbund af Morænesand ell. glacialt Flodsand.
Lerbunden skyldes de stadige Oversvømmelser,
som de lavtliggende Strækninger er udsatte for,
idet de af Vandet medførte Lerpartikler af
uorganisk og organisk Oprindelse (Slik eller
Klæg) bundfældes og efterhaanden ophober
sig til et mere ell. mindre mægtigt Lerlag.
Denne Dannelse af Lerstrand er ingenlunde
noget særegent for M., men findes
mangfoldige Steder i mindre Stil ved andre Kyster,
i rolige Vige ell. andre Steder, hvor hverken
Bølgegang ell. Strøm er stærk nok til at skabe
saa urolige Forhold, at en nogenlunde tæt
Plantevækst umuliggøres. Plantevæksten virker
nemlig hindrende for Vandets Afløb, skaber
rolige Forhold og fremmer i høj Grad
Bundfældningen. Hvad der betinger den
overordentlig stærke Dannelse af M. ved Vesterhavets
Kyster, er det stærke Tidevand, hvorved
Sediment daglig tilføres, og op i Flodmundingerne,
saa langt Tidevandet spores, finder derfor
ogsaa Marskdannelse Sted (Elben, Weser, Rhinen
o. s. v.). Man skelner mellem Saltvandsmarsk,
Brakvandsmarsk og Ferskvands- eller
Flodmarsk, der i Henseende til Plantevækst viser
betydelige Forskelligheder.
Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum
Bredning, paa Østkysten af Fanø og den overfor
liggende Kyst af Fastlandet. Sidstnævnte
Steder, hvor Forskel paa Ebbe og Flod er meget
stor, ligger betydelige Strækninger
(Vaderne) tørre ved Ebbetid. Paa disse findes en rig
Dyreverden (Orme, Krebsdyr etc.), der dels
virker sammenkittende paa Slikken, dels ved
sine Ekskrementer frugtbargør denne. Større
Rolle spiller dog Planterne, der efter aftagende
Dybde ind mod Land danner fl. karakteristiske
Bælter. Paa dybest Bund, der ved Ebbetid kun
delvis tørlægges, vokser foruden Alger næsten
kun Havbændeltang (Zostera marina f.
angustifolia
) i saa store Bevoksninger, at de ved
Ebbe ligner grønne Enge. Den virker stærkt
sliksamlende og bidrager saaledes til Bundens
Højning, hvorved Livsbetingelserne skabes for
det næste Bælte. I dette er Kveller den
fremherskende Plante. Først findes den i spredte
Eksemplarer, derefter i tæt Bevoksning. For at
forøge Sliksamlingen føres i dette Bælte en
Mængde tætliggende Grøfter lodret ud fra
Kysten. I disse Grøfter vokser Kvelleren meget
frodigt og samler store Mængder af Slik, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0698.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free