Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maske - Maske - Maskeblomstrede - Maskelyne, Nevil - Maskelynit - Maskemaaler - Maskepi - Maskerade - maskere - maskeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste. Endnu i Middelalderen var
Fastelavnsløjerne og den dermed flg. Maskefrihed stærkt
knyttede til Kirken.
I det daglige Liv bruges M. nu ikke, fraset
enkelte Egne, hvor Kvinderne anvender den til
Beskyttelse for Huden, saaledes paa Fanø,
samt i enkelte Haandværk og Beskæftigelser,
der gør den nødig, f. Eks. under
Verdenskrigen, hvor Soldaterne undertiden var iført en
Art M. til Beskyttelse mod giftige Gasarter (se
Gasmaske). I 16. og 17. Aarh. derimod
brugtes Ansigtsmasken ganske alm. paa offentlig
Gade, ved festlige Sammenkomster, paa
Teatrenes Tilskuerplads o. l., navnlig af Damer. Disse
M. var gerne Halvmasker af Fløjl, Silke eller
Kniplinger, som vore moderne
Maskerademasker, og som disse i alle mulige Farver. Smlg.
Dragt.
I samme Periode ekscellerede ogsaa Hofferne
i de saakaldte Maskespil ell. Masker,
smaa dram. Forestillinger, ved hvilke det
dekorative Udstyr og Maskinmesterkunsten, i
Modsætning til ved de offentlige Teatres
Opførelser, spillede en meget stor Rolle. Disse
Maskespil var paavirkede af den ital.
Commedia dell’arte’s Tryllespil, og ved den megen
indflettede Musik og Sang dannede de
Overgang til Nutidens Operaer. Navnlig ved det eng.
Hol, særlig under Dronning Elisabeth og Jakob
I, dyrkedes disse »Masker« i stor Stil, og de
bedste Forf. skrev Teksten. Ben Jonson var
paa een Gang den frugtbareste og betydeligste
Maskedigter, og adskillige af disse hans smaa
Festskuespil regnes endnu højt i hans dram.
Produktion og gjorde en overordentlig Lykke
ved Hoffet, hvor de scenisk fremførtes af den
kendte Dekoratør Inigo Jones. Ogsaa Fletcher
og Thorn. Dekker var kendte og skattede
Maskeforfattere.
(Karl Mantzius). R. N.
Maske kaldes hver enkelt af de Løkker, som
Garnet danner i strikkede, hæklede, filerede og
knyttede Arbejder.
R. H.
Maskeblomstrede (Scrophulariaceæ), Fam.
af tokimbladede og helkronede Planter af
Ordenen Personatæ, mest Urter, sjælden
træagtige (Paulownia). Bladene er spredte,
modsatte ell. kransstillede og mangler Akselblade.
Blomsterne sidder enkeltvis, i Aks, Klase eller
Kvast. De er uregelmæssige, tvekønnede og
undersædige. Til Blomstens Bygningsplan hører
5 Bægerblade, 5 Kronblade, 5 Støvdragere og 2
Frugtblade. Bægeret er blivende, og Kronen,
hvis Flige er simpelt taglagte i Knoplejet, har
meget forsk. Form; den er ofte læbedannet ell.
maskeret ɔ: en Læbekrone, hvori
Underlæben er saa meget hvælvet opad, at den
lukker Svælget til og skjuler Kønsbladene (se
Blomst, S. 462 og Fig. 11). Hos nogle Slægter
(f. Eks. Kongelys) er alle Støvdragerne
udviklede, men hos de fleste undertrykkes den
bageste enten helt ell. omdannes; Blomsten bliver
samtidig tomægtig, idet de forreste Støvdragere
er længere end de bageste. Hos atter andre
mangler ogsaa de to forreste Støvdragere
(Eksempel: Ærepris). Bestøvningsforholdene er
meget forsk.; de allerfleste Arter er udprægede
Insektbestøvere. Frugtbladene staar i
Medianplanet (ej skævt som hos Natskyggefamilien).
Frugten er en 2-rummet Kapsel, oftest med
skillevægdelende Opspringning; de smaa og
talrige Frø har ret ell. lidet krum Kim og rigelig
Frøhvide. M., der tæller c. 2600 Arter, er
udbredte over hele Jorden; de fleste Arter findes
i varmt tempererede Egne, mange i Danmark
og Norge. Man skelner mellem 3 Grupper: 1)
Kongelys-Gruppen (Pseudosolaneæ), den
mest oprindelige Type, repræsenteret af
Kongelys, 2) Løvemund-Gruppen (Antirrhineæ),
Arter, der ikke er Snyltere, og hos hvilke
Kronfligene dækker hinanden fra oven nedad
(Overlæben er yderst), og 3)
Skjaller-Gruppen (Rhinantheæ), Arter, der er Snyltere,
og hos hvilke Kronfligene dækker hinanden fra
neden opad (Underlæben er yderst); tillige har
Støvdragerne ofte Vedhæng. Faa er økonomisk
vigtige Planter, enkelte har medicinsk Bet., og
mange er yndede Prydplanter.
A. M.
Maskelyne [’mäskə£a^in ell. ’mäski-], Nevil,
eng. Astronom, f. 17. Oktbr 1732 i London, d. 9.
Febr 1811 i Greenwich, sendtes 1761 til St
Helena for at observere Venus-Passagen og gjorde
1763 en Rejse til Barbados for at prøve
Harrison’s Kronometer (An account of the going of
Mr. Harrison’s watch [1768]). 1765 blev M.
Astronomer Royal i Greenwich og stod i denne
Stilling til sin Død. M. var en flittig og dygtig
Iagttager, der arbejdede i Bradley’s Spor
(Astron. observ. made at the R. observ. of
Greenwich [4 Bd, 1776—1811] omfatter
Observationer fra 1765 til 1810). 1767 grundede han
Nautical Almanac og udgav Aargangene
1767—1813. M. har gjort sig meget fortjent ved at
udarbejde Teorien for Maanedistancer og
udgive Tabeller til deres letteste Beregning
(British Mariners guide [1763], Tables for clearing
lunar distances [1772]) og indførte i Nautical
Almanac (1767) de Efemerider, som først 1907
blev udeladte som ikke længere tidsmæssige.
1774 foretog M. sammen med Hutton
Observationer i Nærheden af Fjeldet Shehallien i
Skotland til Bestemmelse af Jordens specifikke
Vægt (Phil. Trans. [1775]). Af hans øvrige
Arbejder kan nævnes: Tables for computing the
apparent places of the fixed stars (1774),
Tabulæ motuum solis et lunæ novæ et correctæ
etc. (Tobias Mayer’s Tabeller, forbedret, smst.
1770).
J. Fr. S.
Maskelynit [mäskə£a^init], et farveløst
Mineral, der findes i mange Meteorsten, har omtr.
samme kemiske Sammensætning som
Feldspatarten Labrador, men er enkeltbrydende; af
nogle anses den for smeltet Labrador, af andre
for et for Meteorstenene ejendommeligt
regulært Mineral.
(N. V. U.). O. B. B.
Maskemaaler kaldes et kegleformet
Maaleredskab af Metal, som anvendes til at
kontrollere Størrelsen af Maskerne i Fiskegarn, naar
disse er barkede, tjærede ell. vaade.
H. J. N.
Maskepi, se Maatschappij.
Maskerade, se Maske.
maskere, se Maske.
maskeret bruges i Lægekunsten om en
Sygdom ell. dennes Symptomer, naar de
unddrager sig Opmærksomhed p. Gr. a.
Tilstedeværelsen af andre sygelige Tilstande, der
ligesom skjuler hine (smlg. larveret).
(Lp. M.). P. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
