Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massachusetts - Massafra - Massage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøg, Birk samt Naaletræer. Der avles de
sædvanlige Kornsorter samt Kartofler, Frugt
(Æbler), Tobak, Humle og Hør. Agerbruget
beskæftiger kun 4 % af Befolkningen. M. er ikke rigt
paa Mineraler. Dog vindes noget Kobber og
Jern og brydes Marmor, Granit og Skifer.
Fiskeriet er af meget stor Bet. (Torsk, Makrel,
Sild), det drives især fra New Bedford,
Provincetown, Edgartown og Boston. Endnu
vigtigere er Industrien. M. H. t. Bomuld-, Uld-,
Læder-, Kautsjuk- og Papirindustrien staar M.
forrest bl. Staterne i U. S. A. I Forhold til
Folkemængden er Handelen den betydeligste i
U. S. A. Jernbanenettet er meget tæt, og en
Kanal forbinder Boston med Lowell (s. d.); 1914
aabnedes Cape Cod-Kanalen, som forkorter
Søvejen Boston—New York med 100 km, og
hvorved Skibene undgaar den farlige Vej omkr.
Cape Cod. M.’s Indbyggerantal var 1920:
3852356, hvoraf 45466 Negre, 2811 Asiater og 555
Indianere. 92,8 % af Befolkningen bor i Byerne.
Næst efter den lille Stat Rhode Island er M.
den tættest befolkede Stat i U. S. A. med 180
pr km2.
Ingen Stat sørger bedre for sine Borgeres
Uddannelse end M., ingen kan opvise
berømtere Navne i Litteraturen, og mange af M.’s
Indbyggere virker som Lovgivere, Professorer
og Lærere i andre Stater. De offentlige Skoler
er fortræffelige. 1921 virkede 20756 Lærere ved
dem. Der er i M. 17 Colleges og Univ., blandt
hvilke Harvard Universitet i Cambridge og
Boston Universitetet er de vigtigste (se
Boston); 5 af disse højere Skoler er
udelukkende for Kvinder. Endvidere Seminarier for
Gejstlige, Retsskoler, medicinske Skoler, Skoler
for Tandlæger og Apotekere, en Højskole for
nyere Sprog, en Landbohøjskole, talrige
Biblioteker. Lige saa fortræffelige som
Undervisningsvæsenet er Statens andre Anstalter:
Fængslerne og Forbedringshusene, Sindssyge-
og Idiotanstalterne, Blinde- og
Døvstummeinstitutterne. Alle Sekter er repræsenterede.
De vigtigste Religionssamfund er Katolikker
(rom. kat.) og Protestanterne. Bl.
Protestanterne er de ledende Kongregationalisterne,
Baptisterne og Metodisterne. Forfatningen er i
sit Grundlag den samme som den, der blev
udstedt 1780, revideret 1821. Guvernøren og
Viceguvernøren vælges paa 1 Aar. Et
Statsraad paa 9 Medlemmer vælges af begge Huse i
Fællesskab. Senatet bestaar af 40 Medlemmer.
Til Kongressen i Washington sendes 2
Senatorer og 16 Repræsentanter. Hovedstad og største
By er Boston.
Historie. M. er opkaldt efter en
Indianerstamme. Den første eng. Nybygd i M. anlagdes
1620 af 101 Puritanere (de saakaldte
Pilegrimsfædre), der var flygtede for religiøse
Forfølgelser, og fik Navnet Plymouth. De grundede
et lille demokratisk Samfund, som snart under
Trængsler og Nød vandt stærk Tilvækst ved
ny Indvandringer af forfulgte Puritanere. 1628
anlagdes en ny Koloni i Salem ved
Massachusetts Bay, 1630 grundlagdes Boston.
Plymouth-Kolonien og Kolonien ved Massachusetts Bay
var adskilte til 1685, da deres Fribreve blev
tagne fra dem, og de stilledes under
Præsidenten for Ny-England. Boston er den amer.
Friheds Vugge. Der forefaldt de første
Begivenheder i Frihedskrigen (se Boston). 1780
udstedtes det første Forfatningsudkast. 1783
ophævedes Slaveriet. 1788 antog M.
Unionsforfatningen. 1820 udskiltes Maine fra M. M. har
givet Amerika to Præsidenter, den ældre og
yngre Adams. Bl. Forfatterne stammer fra M.
Mænd som Historieskriverne Presscott,
Bancroft, Motley og Digterne Bryant, Hawthorne
og Emerson. (Litt.: Austin, History of M.
[Boston 1876]; Hale, Story of M. [Boston
1891]; Adams, Three episodes in M. history
[Boston 1892]; Frottingham, A Brief
History of the Constitution and Government of M.
[Cambridge 1916]).
N. H. J.
Massafra, By i det sydøstlige Italien, Prov.
Lecce, med Oliven-, Vin- og Frugtavl og (1911)
11230 Indb. 1 km fra M. ligger den ad en lang
Trappe tilgængelige Kirke Santa Maria della
Scala.
C. A.
Massage [mat*sa.sjə], Ordet kan tilbageføres
til det gr. μάσσειν : at gnide ell. det arabiske
mass: at trykke.
Den umiddelbare Erkendelse af, at Ømheden
efter et Slag kan hæves ved Strygning, og at
det ligesom lindrer at blive gnedet og
»dunket« paa et Sted, hvor der holder sig en
Smerte, er formodentlig de elementære
Grundelementer, hvoraf M. efterhaanden har
udviklet sig. M. omtales allerede i ind. og ægypt.
Skr og naaede en høj Udvikling i Oldtidens
Grækenland og Rom. Her optraadte de første
egl. Massagelæger og Massører (άλείπτης,
tractatores). De store Læger Celsus og Galen
satte M. i System. Gennem Middelalderen holdt
M. sig som Folkemiddel og indgik — ligesom
den Dag i Dag — som et væsentligt Led i de
»kloge Koner«s og de »kloige Mænd«s
Behandling. Dog var den ogsaa skattet af enkelte
Læger som den berømte fr. Kirurg Ambroise
Paré. Først i den sidste Halvdel af 19. Aarh.
blev M. atter hævet og indrangeret bl.
Lægekunstens anerkendte Hjælpemidler; dette
skyldtes navnlig den holl. Læge Johann G.
Mezger. Elever af Mezger: Berghmann,
Helleday, Kjær, Johnsen bragte hans
Teknik her til Norden, hvor man da allerede havde
den af Ling skabte svenske
Sygegymnastik (s. d.) og de dermed forbundne
massagelignende Haandgreb.
M. udføres som Regel med Hænderne. Blandt
de »mediko-mekaniske Apparater«
(s. d.) findes dog ogsaa Maskiner, der kan
udføre massagelignende Indgreb, og til Vibration
bruges nu til Dags mest Apparater:
Vibratorer (s. d.). I en Del Tilfælde, men
ingenlunde altid, er det formaaistjenligt at indfedte
Huden; mest anvendes hertil Palmin, Olie ell.
Vaselin; til universel M. kan anvendes
Talcumpudder. Patienten anbringes saaledes, at hans
Muskler saa vidt mulig er fuldt afslappede.
Man benytter sig i M. navnlig af flg. fire
Haandgreb: Effleurage (Strygninger);
Friction (Gnidning, Masning); Petrissage
(Æltning) og Tapollement (Hakning og
Klapning), herunder hører ogsaa Vibration,
der paa en Maade er et meget fint udført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
