- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
744

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Massijs, Quentin - Massikervin - Massilion - Massillon, Jean Baptiste - Massimi - Massina - Massinger, Philip

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Louvain (nu Bryssel-Mus.) med det
tapetlignende Midtbillede: Jomfru Maria og Fløjscenerne
af Joachim og Anna’s Historie. Hans
Hovedværk er det store Triptykon, bestilt 1508 af
Snedkernes Gilde i Antwerpen (færdigt 1511)
(nu i Mus. i samme By); Midterbilledet viser
»Gravlæggelsen« (ell. »Kristi Begrædelse«),
venstre Fløj har Fremstillingen af Herodes’
Gæstebud med Johannes Døberens Henrettelse i
Baggrunden (Salomes Dans), medens højre Fløj
viser Evangelisten Johannes’ Martyrium;
pragtfuldt straalende Lokalfarver i brede Flader,
de forfinede Skikkelser med sart følsomt
Sjæleliv; mægtig Patos indtil det overdrevne. Af M.’s
øvrige, ikke talrige egenhændige Arbejder
(Skolekopier efter M.’s Værker findes derimod
meget hyppig) anføres: Den triumferende
Madonna (Ermitagen, Petrograd), Magdalene med
Salvekrukken, Kristus velsignende og Madonna
(Antwerpen), Madonna med Barnet og en
Magdalene (Berlin), udmærkede Portrætter af
Jehan Carondelet (München) og et andet
Portræt (Frankfurt a. M.), Erasmus Rotterdam,
Egidius (Longford Castle), Domherre
(Lichtenstein-Gal.), Mandsportræt (Chicago-Mus.);
endelig i Louvre: »Købmanden (Vekselereren) og
hans Kone«; denne Art Genrebilleder
(»Gnierbilleder«, 1514), som M. her indførte i Kunsten,
blev en Yndlingsopgave for efterfølgende
Kunstnere (se Roymerswale); et Genrebillede i
privat Samling i Paris. I Slutn. af sit Liv
optoges M. af Kartoner til vævede Tapeter. Med
M. slutter den gl. flamske Malerskole af den
v. Eyck’ske Tradition; selv om M. endnu i
meget knytter sig til denne Skole, hører han
dog i sin Interesse for Menneskeskikkelsen i de
legemsstore Figurer i sine Billeder, i den
bredere, mere flydende maleriske Behandling og
ved det dybere bevægede dram. Liv i sine
Kompositioner, til den ny Tid, der var
indvarslet S. f. Alperne i Renaissancen, uden at han
derfor fornægter sit nationale Præg, saaledes
som den næste Generation, til hvilken Retning
af italieniserende Manierister han Søn 2) Jan
M.
(f. i Antwerpen c. 1510, optaget som Mester
i Lukas-Gildet 1531, d. smst. 1575) hørte.
Værker: »De gerrige« (Windsor Castle), »Tobias’
Helbredelse« (Antwerpen), »Judith« (1920 til
Louvre-Mus.), i Wien: »Loth med sine Døtre«
(samme Emne i Bryssel) og »Lystigt Selskab«,
endelig i Sthlm: »Venus« og »Elskovshandel«.
Ogsaa andre af Familien M. var Malere, bl. a.
Q. M. den Y. (Litt.: Karel v. Mander
[udg. af Hymans], Le Livre des Peintres [I,
Paris 1884]; Hymans, Q. M. [Gazette des
beaux-arts
, Bd 37—38, 1888]; Cohn, »Studien
zu Q. M.« [Bonn 1904]; H. de Bosschère,
»Q. M.« [Bryssel 1907]; H. Brising, »Q. M.«
[Upsala 1909]; Friedländer, »Von Eyck bis
Bruegek [1916]).
(A. R.). A. Hk.

Massikervin, d. s. s. Falerner.

Massilion [’mäsi£ən], By i Staten Ohio,
U. S. A., ved Tuscarawas og Ohio-Erie-Kanalen
i et rigt Kuldistrikt. Sandstensbrud, Fabrikation
af Glas- og Jernvarer, Agerbrugsredskaber,
Papir, Mursten. Handel med Jernmalm,
Sandsten, Uld, Mel, Korn, (1920) 17428 Indb.
N. H. J.

Massillon [masi’jå], Jean Baptiste, fr.
Prædikant, f. i Provence 24. Juni 1663, d. 18.
Septbr 1742. 17 Aar gl traadte han ind i
Oratorianernes Samfund, og 1696 kom han til Paris
for at lede Oratorianernes Uddannelsesanstalt
der i Staden. Han begyndte tillige at optræde
som Prædikant, og 1701—04 prædikede han i
Fastetiden for Hoffet. Hans Prædikener vakte
stor Opsigt, da der var en evangelisk Djærvhed,
en sædelig Alvor og tillige en pragtfuld Retorik
over dem. Det var til M., Ludvig XIV sagde de
kendte Ord: »Jeg har hørt fl. store Talere i mit
Kapel og var meget tilfreds med dem; men
naar jeg hører Dem, saa bliver jeg hver Gang
utilfreds med mig selv«. 1717 udnævntes M. til
Biskop i Clermont, og Aaret efter prædikede
han i Fasten for den otteaarige Ludvig XV og
Hoffet; han benyttede da Lejligheden til at tale
de høje Herrer alvorlig til Hjerte. 1719 blev M.
Medlem af Akademiet, men i de flg. Aar levede
han kun for sit Hyrdeembede og holdt sig fjernt
fra Hoflivet. M. er blevet kaldt Frankrigs sidste
store Taler, han havde en sjælden Gave til at
trænge ind i Mennesketankens mange
Indvendinger mod Guds Ord, til livfuldt at fremstille
og derefter at gendrive dem. Hans samlede
Prædikener og øvrige Skr udkom i 15 Bd i
Paris 1745—48; senere er der kommet andre
Udgaver, og mange af Skrifterne er oversatte paa
andre Sprog, saaledes »Taler« (1—3) paa Dansk
1851. (Litt.: Blampignon, »M.« [1879]).
A. Th. J.

Massimi, anset ital. Familie fra Rom, som
1535 lod opføre et Palads i Rom (Palazzo
Massimi
), der hører til Renaissancens
skønneste Bygninger i Rom. Det opførtes i en smal,
krum Gade, og Bygmesteren Baldassare
Peruzzi forstod fortræffelig at give Bygningen en
virkningsfuld Facade, der svarede til de snævre
Omgivelser. I vore Dage er den snævre Gade
forsvunden og erstattet af en ny bred Gade,
Corso Vittorio Emanuele, hvorved Bygningen
har tabt noget af sin Virkning. I Paladset
samlede Familien M. en Del Kunstværker, bl. a.
Myron’s Diskuskaster i Marmor, en udmærket
antik Kopi af Myron’s berømte Originalværk i
Bronze; den er nu i Palazzo Lancelotti.
Familien M. havde ogsaa en Villa N. f.
Lateran-Paladset, altsaa inden for Byens Mur. Den er
nu udstykket og bebygget; kun Villaens
»Casino« staar endnu. I den findes Fresker,
malede 1821—26,. og til Dels udførte af tyske
Malere i Rom, Sujetterne er hentede fra Dante,
Ariost og Tasso.
V. S.

Massina, tidligere en selvstændig
Fellatah-Stat i det vestlige Sudan paa begge Sider af
Øvreniger fra Timbuktu til Wassulu, nu
hørende til den fr. Koloni Øvre-Senegal. Det er
et udstrakt Savannelandskab, hvis Befolkning
dels bestaar af hedenske Bambara, dels af
muhammedanske Fellataher. I 18. Aarh. hørte M.
til det store Mandingo-Rige Melle, som
Tuaregerne omstyrtede; i Beg. af 19. Aarh.
dannede Fellataherne Riget M., som 1862 toges af
Hadj Omar, hvis Dynasti regerede i
Hovedstaden Bandjagara. Efterhaanden kom
Statsforholdene i fuldstændigt Forfald ved
indre Stridigheder, og 1893 besatte
Franskmændene Landet.
C. A.

Massinger [’mäsindзə], Philip, eng. dram.
Forf. (1583—1639). Om hans Liv ved vi meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free