Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mehemed Ali Pasha - Mehkemé - Mehmed Kibrislii Pasha - Mehmed Ruschdi Pasha - Mehmed Ruschdi Pasha Schirwanizade - Mehren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krimkrigen og Krigen mod Montenegro 1861—62 og
udmærkede sig efter 1865 at være bleven
Brigadegeneral ved Undertrykkelsen af Thessalien.
M. var 1877 højestbefalende for den tyrkiske
Hær i Bulgarien, hvor han leverede Russerne
fl. sejrrige Fægtninger. Da han i Septbr led
Nederlag, fjernedes han, og ansattes som
Kommandant i Sofia. I Juni 1878 var han en af
Tyrkiets Befuldmægtigede paa Kongressen i
Berlin. Efter dennes Slutn. udnævntes han til
Højestbefalende i Albanien, hvor han kort efter
myrdedes af de oprørske Albanesere.
(B. P. B.). E. C.
Mehkemé (arab.) ɔ: Domstol. Ved M. forstod
man i ældre Tid i Tyrkiet den paa den
gejstlige Ret grundede Domstol, hvor Kadien
afsagde sine inappellable Domme. Navnlig ved
de europ. Magters Indgriben blev denne
Domstols Kompetence stærkt indskrænket. I vore
Dage skelnes mellem M.-i-nizâmie, de paa den
alm. Lovbog grundede verdslige Domstole, og
M.-i-scherîe, der dømmer efter den gl.,
gejstlige Ret; dennes Virksomhed omfatter nu kun
Ægteskabs- og Arvesager.
J. Ø.
Mehmed Kibrislii Pasha, højtbegavet tyrk.
Statsmand, f. 1810 paa Cypern (deraf Navnet
Kibrisli ɔ: Cyprioten), d. 1871. Han blev i en
ung Alder General og senere Minister. 1854 blev
han en kort Tid Storvesir og vendte tilbage til
denne Post 1859, men da ved Abdul-Aziz’
Tronbestigelse (1861) Ungtyrkerne for en kort Tid
fik Vind i Sejlene, blev M. K. P. styrtet og
s-endt som Guvernør til Adrianopel. M. K. P.
arbejdede for Reformer, men hævdede, og med
Rette, at Tyrkiet maatte reformeres indefra, og
at en blot ydre Efterligning af europ.
Institutioner ingenlunde var tilstrækkelig.
J. Ø.
Mehmed Ruschdi Pasha, med Tilnavnet
Muterdschim (Oversætteren), tyrk.
Militær og Politiker, (1809—82), I en Alder af 16
Aar traadte han ind i Armeen som menig
Soldat, 30 Aar gl var han, takket være en
Jernflid, Oberst og 7 Aar senere Marskal. M. R. P.
var Storvesir i de bevægede Dage i 1876, da
Abd-ul-Aziz mistede Livet, og da kort efter
Murad V maatte afsættes p. Gr. a. Vanvid; han
holdtes oppe af Indenrigsministeren, den
begavede, men iltre Midhat Pasha, men da han
ikke kunde gaa med til dennes vidtsvævende
Planer om tyrk. Parlament og kommunalt
Selvstyre, maatte han overlade Pladsen som
Storvesir til denne. I den Proces, der aabnedes 1881
for at forsøge at opklare Sammenhængen ved
Abd-ul-Aziz’ virkelige Død, blev ogsaa M. R. P.
indviklet, men ikke dømt. I den tyrk. Litt. har
han gjort sig bemærket ved at oversætte en
Del fr., krigsvidenskabelige Arbejder (deraf
hans Tilnavn).
J. Ø.
Mehmed Ruschdi Pasha Schirwanizade,
tyrk. Retslærd og Minister (1825—74). Efter
Kristenmassakrerne i Damaskus 1860 blev M. R.
P. S. medtagen som Retskyndig af Fuad Pasha,
der skulde lede Undersøgelserne i Anledning
af denne Begivenhed, og kort efter udnævnt til
Guvernør i Syrien. Senere blev han Minister
og 1873 Storvesir, uden dog at gøre sig særlig
bemærket.
J. Ø.
Mehren [’me’rən], August Ferdinand
Michael van, dansk Orientalist, f. i
Helsingør 6. Apr. 1822, d. 14. Novbr 1907. M.
vendte sig tidlig til Studiet af de semitiske
Sprog, i hvilket Fag D. G. Monrad i Beg. af
1840’erne virkede som Privatdocent ved Univ.
her. Da det imidlertid under de daværende
Forhold var umuligt at faa en videre
Uddannelse i Danmark, rejste M. til Leipzig og
uddannedes her under den berømte Fleischer til
en af sin Samtids grundigste Arabister. 1849
begyndte han Forelæsninger paa Kbhvn’s Univ.,
blev 1851 Lektor og 1854 Prof. i
semitisk-østerlandsk Filologi, fra hvilken Stilling han trak
sig tilbage 1898 for at tilbringe sine sidste Aar
i Fredensborg. Vinteren 1867—68 opholdt han
sig i Ægypten. Af de semitiske Sprogs rige Felt
har M. fortrinsvis dirket Arabisk. P. Gr. a.
Fagets afsides Karakter har han mindre haft
Bet. som Lærer end som selvstændig Forsker.
Paa en Række forsk. Omraader inden for den
arab. Filologi har han leveret Værker og
Udgaver, der alle udmærker sig ved stor Grundighed
og megen kritisk Evne. Hans første større
Arbejde var »Die Rhetorik der Araber« (1853);
derefter vendte han sig til den arab. geogr.
Litt. og udgav 1866 Dimishki paa Foranledning
af Petrograd-Akademiet (Cosmographie de
Chemseddin ed-Dimichqui. Texte Arabe); en fr.
Oversættelse fulgte 1874 under Titlen: Manuel
de la cosmographie du moyen âge. Rejsen til
Orienten gav Anledning til et Par arkæologiske
Arbejder; langt større Bet. fik dog M.’s sidste
og vigtigste Serie Værker, der behandler den
arabiske Filosof Ibn-Sina (Avicenna). Under
Syslen med arab. Religionshistorie førtes M.
særlig ind paa Spørgsmaalene om Avicenna og
hans Forhold til den gr. Filosofi. Herom har
han offentliggjort en Række Afh. i det danske
Videnskabernes Selskabs Oversigter (1881—86)
og i det belgiske Tidsskrift »Muséon«, og i en
monumental Pragtudgave har han givet den
arab. Tekst til Avicenna’s mindre Skr [Traités
mystiques d’Abou Ali al-Hosain ibn Abdallah
ibn Sinâ ou d’Avicenne (Leyden 1889—94).
Ejendommeligt for M.’s videnskabelige
Virksomhed er det, at han overalt med
Forkærlighed søgte Pionerens Opgave. Allerede hans
første Værk, den arab. Retorik, betegner
Indvinding af et helt nyt Omraade, og i endnu
højere Grad gælder dette om de den arab.
Filosofi vedrørende Arbejder. De Vanskeligheder,
der er ved at tumle med et videnskabeligt Stof,
hvor man saa godt som fuldstændig savner
Forarbejder, har for M. haft en særlig
Tiltrækning. Han staar i sin Samtids Videnskab
som en af de bedste Repræsentanter for den af
Fleischer stiftede Skole af Arabister; han havde
hele denne Skoles grundige Viden og dens
Indsigt i den arab. Grammatiks rigt
nuancerede Enkeltheder, men han havde derhos et
langt friere Blik og en mere overlegen
Behandlingsmaade end adskillige af Skolens tyske
Repræsentanter. Den kulturhistoriske Side af
det arab. Studium med den dertil hørende
Erkendelse af det moderne Sprogs og de moderne
orientalske Kulturforholds Betydning for
Videnskaben har for M. som for hele Fleischer’s
Skole haft mindre Tiltrækning. M. var endelig
en dygtig Numismatiker, der har beskrevet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
