- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meissen - Meissner, August Gottlieb og Alfred - Meissonier, Jean Louis Ernest

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M.« har den keramiske Kunstindustri udviklet
sig til stor Blomstring i Byen. Endvidere
findes Jernstøberi og Maskinfabrikation, Sachsens
største Jutevæveri samt Fabrikation af Stokke,
Tændstikker, Cigarer, Tobak, Blik og
Symaskiner og i Nærheden rige Lerlejer, Granit- og
Porfyrbrud. I den smukke Omegn, i hvilken der
findes betydelig Frugt- og Vindyrkning, nævnes
det Miltitz’ske Slot Siebeneichen med en stor
Park, det gl. Slot Scharfenberg, ved hvis Fod
der udvindes Sølv, samt Forlystelsesstedet
Buschbad i Triebisch-Dal. — M. blev grundlagt
928 af Kong Henrik I og blev snart
Markgrevernes Residens og Bispesæde.
Markgrevskabet M., for hvis Grever Byen var Sæde
til 13. Aarh., opstod ved Deling af den store
Sorbenmark efter Markgrev Gero’s Død 965,
omfattede Landskaberne Daleminzi og Nisani
og gik 1123 over til Konrad af Wettin (se
Sachsen). Bispedømmet M. blev
grundet 965 af Kejser Otto I, tiltraadte 1559
Reformationen og indlemmedes 1663 i Kursachsen.
Borggrevskabet M., til hvilket hørte en
Mængde spredte Besiddelser, hvoriblandt
Slottene Frauenstein, Hartenstein og Rochsburg,
bestod fra 1011 og ophørte 1572 ved Henrik
den Yngre af Plauen’s Død. Under
Trediveaarskrigen blev Byen M. erobret af Svenskerne
under Banér (1637) og til Dels nedbrændt.
Elb-Broen er ofte bleven benyttet under Krige og
gentagne Gange afbrændt, saaledes 1547, 1813
og 1866. M. har ofte lidt under store
Oversvømmelser, af hvilke de sidste fandt St. 1862,
1876 og 1890. (Litt.: Posse, »Die
Markgrafen von M. und das Haus Wettin« [Leipzig
1881]; Machatschek, »Geschichte der
Bischöfe des Hochstifts M.« [Dresden 1884];
Märcker, »Das Burggraftum M.« [Leipzig
1842]; Gersdorf, »Urkundenbuch der Stadt
M.« [i Codex diplomaticus Saxoniæ regiæ, Bd
4, Leipzig 1873]; »Mitteilungen des Vereins für
Geschichte der Stadt M.« [1882]; Jäschke,
»M. und seine Kirchen« [Leipzig 1902]).
N. H. J.

Meissner [’ma^isnər], 1) August Gottlieb,
tysk Forf. (1753—1807), studerede Jura i
Wittenberg og Leipzig, blev Arkivregistrator i
Dresden og 1785 Prof. i Æstetik i Prag, 1805
Konsistorialraad og Skoledirektør i Fulda. Som
Forf. hørte han til Wieland’s Skole. Han skrev
Romaner som: »Alcibiades« (1781—88), »Bianca
Capello« (1785) og »Epaminondas« (1798). Mest
bekendt blev han ved sine »Skizzen«, en
Samling dels frivole, dels moralske
Smaafortællinger (14 Samlinger, 1778—96). Bl. hans dram.
Arbejder kan nævnes Dramaet »Sophonisbe« og
Lystspillene »Das 30-jährige Mädchen« og
»Arsene«. »Sämtliche Werke« ved Kuffner (56 Bd,
1813—14; i Udvalg ved Sønnesønnen Alfred M.
1876). (Litt.: Fürst, »A. G. M.« [1894]).
(C. A. N.). C. B-s.

2) Alfred, tysk Forf., foreg.’s Sønnesøn, f.
i Teplitz 15. Oktbr 1822, d. i Bregenz 29. Maj
1885. Han studerede Medicin i Prag, hvor han
bl. a. lærte Moritz Hartmann og Kompert at
kende, begyndte at praktisere som Læge, men
opgav sin Stilling og rejste 1847 til Paris, efter
Aaret i Forvejen at have udg. sin første Bog,
et Epos »Ziska« I Paris lærte han Heine nøje
at kende og har senere i »Heinrich Heine,
Erinnerungen« (1856, ny Udg. 1920) fortalt om
sit Møde med den syge Digter. Han levede
senere dels i Prag, dels i Bregenz, blev adlet
af Ludvig II af Bayern, men hans bedste
Leveaar forbitredes af de Beskyldninger, Franz
Hedrich rettede mod ham for litterært Tyveri.
Under Trykket af disse Mistænkeliggørelser
forsøgte M. at tage sig af Dage. Han har udg. en
lang Rk. Bøger af meget broget og
forskelligartet Karakter. I sine »Gedichte« slutter han
sig til det nye Tysklands retoriske Lyrik, i
Dramaer som »Das Weib des Urias«, »Der
Prätendent von York« og »Reginald Armstrong«
kæmper han forgæves om Scenens Lavrbær,
men det bliver derefter Romaner og
Fortællinger, han vier sine bedste Kræfter, »Seltsame
Geschiditen« vækker Opsigt (1859), ligeledes
Romanerne »Die Sansara«, og »Der Pfarrer von
Grafenried«. Men han blev nu i høj Grad en
Døgnskribent, der udnyttede sin
Skrivefærdighed paa aktuelle Emner. Dog læses den Dag i
Dag M.’s »Rococobilder« og »Geschichte meines
Lebens« (2 Bd, 1884), der er værdifuld til
Tidshistorien. Efter hans Død forsvarede Robert
Byr ham mod Hedrich’s Angreb i »Die Antwort
M.’s«. »Sämtliche Werke« (3 Bd, 1859), »Ges.
Schriften« (18 Bd, 1871—73). (Litt.: F. Wehl,
»A. M. Erinnerungen und Briefe« [1S92]; O.
Wittner
, »Oesterr. Portraits u. Charaktere«
[1906]).
C. B-s.

Meissonier ]mæså.nie], Jean Louis
Ernest
, fr. Maler, f. 21. Febr 1815 i Lyon, d. 31.
Jan. 1891 i Paris. M., hvis Lærer var Cogniet,
men i øvrigt ogsaa Galerierne (de gl.
Hollændere), som han
ivrig
studerede, maatte i
Beg. tjene
Føden ved
Illustrationer, elegant og
præcist tegnede,
til Værker af
B. de
Saint-Pierre o. a.
Efter
Debutarbejdet »Borgere i
Zaandam« (1834)
kom »Det lille
Bud« (1836),
»Læseren«
(1840) og
»Skakpartiet«
(1841). I disse
o. l. Arbejder greb han tilbage til Fortiden, særlig
18. Aarh., dog ikke til dets hist. Tildragelser, men
til Stillelivets Situationer, som han skildrede
tidshistorisk korrekt med indtrængende
Forstaaelse af smaat som stort. I en Snes Aar
malede han næsten udelukkende Arbejder i
denne Art, ganske smaa Billeder (lige til
Spillekortsformat: Forgrundsfigurerne ofte ikke mere
end en Tomme), udførte, hvad Form og
Bevægelse angaar, med forholdsvis bred Pensel og
enestaaende Træfsikkerhed. Her kan
eksempelvis nævnes »Et Parti Piquet« (1845),

J. L. E. Meissonier.
J. L. E. Meissonier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free