Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messene - Messene - Messenger - Messenien - messeniske Krige - Messenius, Johannes og Arnold Johan og Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mønter, hvis Paaskrifter er paa Græsk, og som i
det hele er Efterligninger af Seleukidernes
Mønter. Paa den ene Side af Mønterne læses
Navnet paa den Konge i M., som har ladet
Mønten slaa. I alt kendes omtr. 15
Kongenavne. Mønter fra Tiden efter 166 e. Kr. er ikke
fundne endnu (1901), synes det. Dog er det ret
rimeligt, at nogle fra disse Egne stammende
Mønter med vanskelig læselig aramaisk Skrift
hører hjemme i M. og tilhører Tiden 166—227
e. Kr. M. var opr. Provins til Seleukideriget,
men da dettes Magt svækkedes, gjorde Stifteren
af Riget M. dette helt uafhængigt og antog
Kongetitel. Senere var M. Lydrige under
Partherkongerne. Rigets Undergang ved
Sassaniderne fortælles af Tabari (se den ny
Leyden-Udgave af Tabari’s arab. Tekst og Zotenberg’s
fr. Overs. af den pers. Tabari). Tolkningen af
Mønterne fra M. skyldes Afh. af Waddington,
Longpérier og Drouin i Revue Numismatique
(1866, 1874—77 og 1889). (Litt.:
Saint-Martin, Recherches sur l’hist. de la Mésène et de
la Characène [Paris 1838]; Reinaud i Mém.
de l’Acad. des Inscr., XXIV [Paris 1864]; E.
Drouin i Muséon, IX [Louvain 1890]).
V. S.
Messene, Hovedstaden i det antikke
Messenien, anlagt 369 f. Kr. af Epameinondas ved
den gl. Fæstning Ithome, som blev Byens
Borg. Foruden andre Levninger findes der
endnu ved Landsbyen Mauromati betydelige Rester
af Byens gl. Mure med velbevarede Porte og
svære Taarne, hvoraf man kan se, at Byen har
haft en betydelig Udstrækning.
H. H. R.
Messenger [’mesindзə] (eng.: »Bud«), Navn
paa adskillige engelske Tidender.
Messenien var i det gamle Grækenland det
syd vestligste Landskab paa Peloponnes,
omfattende et Fladerum af omtr. 3300 km2. Til M.
hørte den vestligste af de 3 Halvøer, som fra
Peloponnes skyder ud imod S.; det sydligste
Forbjerg hed Akritas, og Bugten Ø. derfor
kaldtes den messeniske Bugt. M. begrænsedes
mod Ø. af Lakonien, hvorfra det adskiltes ved
Bjergkæden Taygetos, mod N. af Arkadien,
paa de andre Sider af Havet. Landet er for en
Del optaget af ikke synderlig høje Bjerge, men
Dalene er af en betydelig Udstrækning og
udmærker sig ved en overordentlig Frugtbarhed,
især den brede Slette Makaria, som
gennemstrømmes af Floden Paraisos. De
betydeligste Byer var inde i Landet Stenyklaros,
Messene og Thuria og ved Kysten
Kyparissiai, Pylos, Methone, Asine og
Korone.
M. har til Trods for Landets glimrende
naturlige Beskaffenhed aldrig spillet nogen
fremragende Rolle i Grækenlands Historie, men er
snarere netop af denne Grund blevet betragtet
af Naboerne som et attraaværdigt Bytte.
Allerede i Odysseen omtales der et Messene, og det
Pylos, hvor Nestor raadede, synes i det
mindste delvis at have været messenisk. Den ældste
Befolkning i M. er lidet kendt, men i den hist.
Tid var Befolkningen dorisk; som M.’s første
Hersker efter den saakaldte doriske
Indvandring nævnes Kresfontes. Men snart berøvede
Spartanerne Messenierne deres Selvstændighed,
dog ikke uden efter svære Kampe, de
saakaldte messeniske Krige. Den 1.
messeniske Krig sættes sædvanlig til Slutn. af 8.
Aarh. f. Kr.; den endte med, at Messenierne
efter i lang Tid med stor Udholdenhed at have
forsvaret Bjergfæstningen Ithome blev
fuldstændig undertvungne og gjorte til Heloter,
der maatte afgive Halvdelen af deres Jord til
Spartanerne. Henved 100 Aar senere falder
sandsynligvis den 2. messeniske Krig, et
Oprørsforsøg, som omsider blev underkuet ved
Erobringen af Bjergfæstningen Eira. Til denne
Krig knytter sig Fortællingerne om den
messeniske Helt Aristomenes og om Digteren
Tyrtaios, der opildnede Spartanerne ved sine
Sange. Efter Krigen udvandrede en Del Messeniere
til Zankle paa Sicilien, der fra nu af kaldtes
Messana, hvilket er den doriske Form af
Navnet Messene (nu Messina). Endnu et
Oprør (den 3. messeniske Krig) udbrød omtr.
465 og varede henved 10 Aar. Messenierne
benyttede Lejligheden, da et voldsomt Jordskælv
havde anrettet store Ødelæggelser i Sparta, til
paa ny at befæste Ithome og forsøge paa at
genvinde deres Uafhængighed. Spartanernes
Stilling blev saa vanskelig, at de maatte søge
Hjælp i Athen, men da de fattede Mistanke til
Athenernes gode Villie, sendte de den atheniske
Hjælpehær bort igen. Da Ithome omsider faldt,
overlod Athenerne de Messeniere, hvem det var
lykkedes at undkomme, Staden Naupaktos i
Lokris til Bolig. Genoprettelsen af den
messeniske Stat skyldes Thebanerne, særlig
Epameinondas, som paa sit Tog til Peloponnes
(370—69) gjorde en Ende paa Sparta’s Overmagt over
Halvøen. Han grundlagde den ny Hovedstad
Messene, hvor landflygtige Messeniere fra
forsk. Egne bosatte sig. Det ny M. optraadte
vedblivende som Sparta’s Modstander og søgte
efter Theben’s Tilbagegang Støtte i
Makedonien, hvorfor ogsaa Kong Filip skaffede det en
Landudvidelse paa Sparta’s Bekostning. Det
beholdt sin Selvstændighed indtil 191, da det
indtraadte i det achæiske Forbund, hvorfra det
vei løsrev sig 183, men 181 blev det nødsaget
til paa ny at indtræde. Med det øvrige
Grækenland kom M. endelig under Romerne. — Det
nuværende M. udgør i Kongeriget Grækenland
en egen Nomos. Hovedstad Kalamata.
H. H. R.
messeniske Krige, se Messenien.
Messenius, 1) Johannes, sv. Historiker,
Dramatiker og Universitetslærer (1579—1636),
nød sin første Undervisning i Vadstena
1589—91, hvor hans Anlæg vakte en saadan
Opmærksomhed, at en Præst tog sig af ham og 1595
uden Forældrenes Vidende sendte ham til
Jesuiterskolen i Braunsberg, hvis Virksomhed
var beregnet paa at opdrage unge Mænd til at
føre Norden tilbage til Katolicismien. Efter der
at have tilbragt 7 Aar begav M. sig paa
Rejser. Han besøgte 1602 Danmark, 1603 Krakau
og 1604 Rom, men maatte for Klimaets Skyld
rejse tilbage til Tyskland og blev 1605 Magister
i Filosofi i Ingolstadt. S. A. udnævntes han i
Prag af Kejser Rudolf til poëta cæsareus
(kejserlig Digter). Derfra vendte han 1606 tilbage
til Braunsberg og slog sig senere ned i
Danzig, hvor han aabnede en meget anset privat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
