Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Messina - Messina-Strædet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fiskeriet og Kysttransporten spiller en
betydelig Rolle, hvorimod Industrien er uden megen
Bet. Der fabrikeres Musseliner, Lærred,
Silkevarer, Læder, Koralvarer og Parfumer, og
Havnen har en stor Tørdok med
Reparationsværksteder. Handelen er betydelig og staar kun
tilbage for Genuas, Neapels og Livornos. 1915
indgik til M. c. 2800 Skibe med over 2 Mill. t.
De fleste Skibe var ital., derefter kommer
England og Østerrig. Indførslen bestod væsentligst
af Korn, Tekstilvarer, Fisk, Ost, Papir,
Gavntømmer, Kul, Jern og Maskiner, og der udførtes
Appelsiner og Citroner, Mandler og Nødder,
Vin i Fade, forsk. Produkter af Frugter,
Olivenolie samt Silke.
Historie. — M.’s Historie gaar meget
langt tilbage. 732 f. Kr. anlagdes den paa en gl
Sikelerbys Plads af Sørøvere fra Cumæ, der
beholdt dens gl. Navn Zankle, der betyder Segl,
p. Gr. a. Havnens Form. Indbyggertallet
voksede ved Indvandring af Chalcidiere under
Krotaimenes, og 649 var Byen folkerig og mægtig
nok til at grundlægge en ny Koloni ved
Himera. Kort Tid efter, at Perserne havde
indtaget Milet, satte Flygtninge fra Milet og Samos
sig fast i Zankle (493); men allerede næste Aar
faldt Byen i Hænderne paa Anaxilas, Tyrannen
i Rhegium, der indførte en Befolkning af
Messeniere, og til Minde om deres Fædreland
forandrede de Byens Navn til Messana. Efter
Tyrannens Død (477) herskede hans Søn til 461,
da han fordreves, og den gl. republikanske
Regeringsform genoprettedes. I Kampen
mellem Athen og Syrakus gik M. først med, senere
mod Athen, der erobrede Byen 427. M. blev nu
en betydelig Handelsby med et anseligt Distrikt,
men 396 indtoges og ødelagdes den af
Karthagenienserne under Himilko. Disses Modstander
Dionysius den Ældre af Syrakus erobrede dog
snart M. tilbage og genopbyggede den. I de flg.
50 Aar skiftede M. Herrer adskillige Gange,
indtil Timoleon endelig fordrev Karthagenienserne
343. I Krigene mellem Agathokles og Karthago
tog M. sidstnævntes Parti, men erobredes (288)
ved Forræderi af Agathokles’ Lejetropper,
Mamertinerne, der satte sig fast i Byen. Da
Syrakus under Agathokles’ Efterfølger Hiero og
Karthago ved forenede Kræfter søgte at
forjage Mamertinerne, fik disse Hjælp af
Romerne, hvorved den første puniske Krig opstod.
Efter Krigens Slutning (241) blev M. en rom.
Besiddelse, der under hele Romertiden
blomstrede som en vigtig Handelsnavn, men sjælden
spillede en politisk Rolle. Efter Romerrigets
Deling hørte M. til det østromerske Kejserrige.
831 indtoges Byen af Saracenerne, og 1061 af
Normannerne under Roger af Hauteville. Paa
Korstogenes Tid blomstrede Byen stærkt op,
og dens Havn anløbes ofte af Korsfarernes
Flaader. Saaledes tilbragte Richard Løvehjerte
(1190) 6 Maaneder i M., som han plyndrede
efter en Strid med Tancred, den sidste af
Normannerdynastiet. 1194 gik Byen sammen med
det øvrige Sicilien over til Huset Hohenstaufen
under Kejser Henrik VI, som døde her 1197.
Efter den sicilianske Vesper (1282) forsvarede
M. sig med Held mod Karl af Anjou, hvorefter
den 1282—1713 hørte til den sp. Krone. I
Kunsthistorien blev M. berømt ved Antonello da
Messina (1447—99) samt Polidoro da Caravaggio,
en Elev af Rafael, der i 16. Aarh. stiftede en
blomstrende Malerskole. I omtr. 100 Aar nød M.
stort Held som Følge af Karl V’s
Begunstigelser og Privilegier; men indre Stridigheder
mellem de adelige (Merli) og de demokratiske
Befolkningselementer (Malvizzi) bidrog til at
ruinere Byen (1671—78). Spanierne søgte at nære
Borgerkampen, men da M.’s Borgere fik Øje
for, at det var Spaniens Mening at ophæve
Byens gl. Forfatning, gav de sig ind under
Ludvig XIV af Frankrig for at faa Hjælp. Da
Ludvig straks sendte en Flaade til Sicilien og
besatte Byen, søgte Spanien Hjælp hos Holland,
der sendte Admiral Ruyter til Middelhavet med
en Flaade. I Slaget ved M. (1676) slog den fr.
Admiral Duquesne Spaniens og Hollands
forenede Flaader, ved hvilken Lejlighed Admiral
Ruyter faldt; men trods Sejren forlod
Franskmændene pludselig M. 1678, hvorpaa den, efter
at 7000 Indb. af Frygt for Spaniernes Hævn
var udvandrede, atter kom under den spanske
Krone. Karl II straffede Byen haardt for
Frafaldet, idet han ophævede Senatet og berøvede
den alle Privilegier. Efter dette Slag forfaldt
M. mere og mere, og desuden styrtede andre
Ulykker ind over Byen. 1743 hærgedes M. af en
frygtelig Pest, ved hvilken 40000 Mennesker
døde. Ved det store Jordskælv 1783 blev den
halve By lagt i Ruiner, og 1823 led den meget
ved en Oversvømmelse. 1847 og 1848 kom det
til Gadekampe mellem Folket og Soldaterne;
fra 29. Jan. til 10. Marts 1848 bombarderedes
M. fl. Gange fra Kastellet Terranuova; men
først i Oktbr besattes Byen af neapolitanske
Tropper. 1854 kom Koleraen og bortrev 16000
Mennesker. M. var det sidste Punkt paa
Sicilien, der indtoges af Garibaldi’s friskarer.
Byen selv blev besat 28. Juli 1860, men først
13. Marts 1861 overgav Kastellet sig til den
ital. General Cialdini. Siden da har M. hørt til
Kongeriget Italien. Efter en Opgangsperiode
fik den et voldsomt Slag ved det store
Jordskælv, der rystede Byen om Morgenen den 28.
Decbr 1908. Ikke alene M., men ogsaa Reggio
o. fl. a. Byer i Kalabrien led betydeligt. Alene i
M. omkom c. 60000 Mennesker, og næsten alle
større offentlige Bygninger styrtede sammen,
brændte ell. beskadigedes stærkt. Hele den
store pragtfulde Bygningsrække langs
Havnepromenaden styrtede sammen og ligesaa den gl.
normanniske Domkirke; kun de fattigere
Kvarterer i Byens Udkant skaanedes. Først
langsomt rejste Byen sig igen, og endnu fl. Aar efter
Jordskælvet laa store Dele af Byen i Ruiner,
og Befolkningen kamperede i en By af Træ og
Bølgeblik.
(H. P. S.). C. A.
Messina-Strædet (ital. Stretto ell. Faro
di Messina, Fretum Siculum), Stræde, som
skiller Sicilien fra Italien og forbinder det
Tyrrenske Hav med det Ioniske. Dets Længde er
42 km, dets største Bredde er 18 km, og dets
mindste mellem Kap Faro paa Sicilien og Kap
Cavallo paa Kalabrien er 3147 m. Tidevandet
er meget uregelmæssigt i M., Strømmene er
voldsomme og Storme hyppige. Særlig skal
Strømmen fra N. til S. udmærke sig ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
