Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michael (Storfyrster af Rusland) - Michael, Obrenovic - Michaëli, Louise Charlotte Helene - Michaëlis - Michaëlis, Georg - Michaëlis, Johann David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsraadet. Han ægtede 1867 Cæeilie, kaldet
Olga, Datter af Storhertug Leopold af Baden
(1839—91) og fik 5 Sønner og 1 Datter; den
næstyngste Søn Alexander, f. 1866, ægtede 1894
Kejser Alexander III’s Datter Xenia, f. 1875;
Datteren Anastasia (1860—1922) ægtede 1879
Storhertug Frederik Frants III af
Mecklenburg-Schwerin og er Moder til Dronning
Alexandrine af Danmark. 3) M., Broder til Kejser
Nicolaj II, f. 1878, blev efter Broderens
Afsættelse udset til hans Efterfølger, men trængtes
til Side af Revolutionsmændene og er sikkert
senere blevet dræbt af disse, uden at Tiden og
de nærmere Forhold endnu er oplyste.
E. E.
Michael, Obrenovic, Fyrste af Serbien
1839—42 og paa ny 1860—68, f. 4. Septbr 1823,
d. 10. Juni 1868. Han var en Søn af Serbiens
første Fyrste Milosch og fulgte sin ældre
Broder Milan i Regeringen 26. Juni 1839, men
fortrængtes allerede 7. Septbr 1842 og afløstes af
Alexander Karageorgevic. Han søgte nu
alvorlig at uddanne sig først i Berlin, senere ved
Rejser rundt om i Europa, indtil han Decbr
1858 kunde vende tilbage til Serbien, da
Faderen igen blev Fyrste, og afløste ham 26.
Septbr 1860. Han gennemførte vigtige
Ændringer i Senatets og Nationalforsamlingens
Ordning og arbejdede med Iver paa at fremme
Landets indre Udvikling, støttet af Minister
Garaschanin. Endvidere lykkedes det ham at
fuldende Serbiens Uafhængighed over for
Tyrkiet, idet han Septbr 1862 fik det tyrk. Kvarter
i Belgrad rømmet og Apr. 1867 tillige selve
Fæstningen. Alligevel blev han 10. Juni 1868
myrdet ved en Sammensværgelse af Alexander
Karageorgevic’s Tilhængere.
E. E.
Michaëli [mika’e.li], Louise Charlotte
Helene, f. Michal, sv. Sangerinde, f. i
Sthlm 17. Maj 1830, d. smst. 23 Febr 1875,
udgik fra et fattigt Hjem — Faderen var
Kantor ved Jakobs-Kirken — blev gennem
Dannström Elev ved det kgl. Teater, debuterede 1849
som Elvira i »Don Juan«, fik 1852 Ansættelse
ved Operaen og kom under J. Günther’s
Vejledning. 1854 rejste hun til London og Paris og
studerede under Garcia; ved sin Hjemkomst
blev hun udnævnt til Hofsangerinde. Efter i et
Par Aar at have rejst i Udlandet (Kbhvn,
Hamburg, Berlin, Dresden o. fl.), hvor hun lagde
Grunden til sit senere store Ry, var hun igen
1856—59 engageret ved Operaen i Sthlm,
optraadte 1859-63 i London, Tyskland og
Nederlandene, de flg. 3 Sæsoner bl. a. ved Operaen
i Kbhvn (som Donna Anna, Norma,
Regimentets Datter, Isabella i »Robert«, Leonora i
»Troubadouren« o. fl.), og var derefter atter
knyttet til Sthlm-Operaen. 1860 havde M. ægtet
sin Fætter Købmanden Charles M.; 1870 døde
denne og deres eneste Barn; disse Tab tilføjede
hendes Helbred det Knæk, der, trods Ophold i
Syden, et Par Aar efter lagde hende i Graven.
M.’s Stemme var en stor, omfangsrig og
sjælfuld Sopran, med en egen ren og skær
Sølvklang og uddannet til Fuldkommenhed; trods
Manglen paa dram. Fremstillingsevne og lidet
illuderende Ydre havde hun, da hun først var
slaaet rigtig igennem, en uimodstaaelig Magt
over sine Tilhørere, men egnede sig bedre for
Roller af mere kølig Natur (Norma, Grevinden
i »Figaro’s Bryllup«), end for de lidenskabelig
bevægede Partier, ligesom hun var endnu
betydeligere som Oratoriesangerinde end i
Operaen. Som Menneske var M. en ædel og
fordringsløs Karakter, der med Alvor og
Ærlighed, gik op i sin Kunst. (Litt.: Frans
Hedberg, »Svenska Operasångare« [Sthlm
1885]).
S. L.
Michaëlis [meka’e.les], Adolph Theodor
Friedrich, klassisk Arkæolog, i Kiel 22.
Juni 1835, d. 12. Aug. 1910. M. var fra 1872
Prof. i Arkæologi ved Univ. i Strasbourg, fra
1874 Medlem af Centraldirektionen for det
tyske arkæol. Institut. 1857—61 foretog han, til
Dels sammen med Conze, en Studierejse i
Grækenland og Italien. Hans Hovedværker er:
»Parthenon« (1871), »Gesch. d. deutschen
archäologischen Instituts« (1879), Ancient marbles
in Great Britain (1882). Desuden har han
besørget ny Udg. af Jahn’s Bearbejdelse af flere
Oldtidsskrifter (Sofokles’ Elektra, Apulejus’
Psyche og Cupido, Pausanias’ Beskrivelse af
Athens Akropolis), deltaget i Udgivelsen af det
store Værk »Die attischen Grabreliefs« og
forfattet en Rk. værdifulde Afh. i videnskabelige
Tidsskr, saaledes Beretning om Studierejsen i
Grækenland (Annali dell’ instituto, 1861),
Studier over de antikke Amazonestatuer og
Undersøgelser over klassiske Kunstværkers
Skæbne i Renaissanceperioden og nyere Tid (i
»Jahrbuch des deutschen archäologisehen Instituts«).
C. B.
Michaëlis [meka’e.£es], Georg, tysk
Statsmand, f. 7. Septbr 1857 i Haynau, Schlesien.
Med en Afbrydelse 1885—89, da han var Docent
ved den tyske Retsskole i Tokio, havde han
pligtopfyldende og dygtigt vandret den slagne
juridiske Embedsvej i Ministerierne og
Provinsstyret, da særlige Forhold under
Verdenskrigen uventet kaldte ham frem i første
Række som Politiker. Febr 1917 var han blevet
Statskommissær for det preuss.
Ernæringsvæsen, og da Rigskansler Bethman-Hollweg ikke
kunde holde Stillingen mellem et fredssindet
Rigsdagsflertal og et krigssindet Militærparti,
afløste M. ham 14. Juli som den sidste Kansler,
der indsattes ved kejserligt Magtsprog.
Militærpartiet havde Brug for en Person, der uden at
udfordre vilde gøre det tilpas, og at M. var en
saadan, viste han i Anledning af Rigsdagens
Fredsresolution 19. Juli, som han erklærede at
kunne modtage, »saaledes som han opfattede
den«, og som han ingen alvorlige Forsøg
gjorde paa at føre ud i Livet. 9. Oktbr umuliggjorde
han endelig sit Samarbejde med Rigsdagen ved
i et aabent Mode at anklage de uafhængige
Socialdemokrater for Medskyld i et
Flaademytteri, og efter en Del Rivninger maatte han træde
tilbage 2. Novbr. Bag hans bureaukratiske
Selvtillid og Bestemthed havde der ikke ligget
virkelig Statsmandsevne ell. Villie. 1917—19 var
han Overpræsident i Stettin, siden har han
arbejdet som Privatmand for sine
kristelig-sociale Interesser.
P. L. M.
Michaëlis [meKa’e.les], Johann David,
tysk Orientalist og Teolog (1717—91). M. blev
1745 Privatdocent, 1746 Prof. i Filosofi og 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
