Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Millesimo - Millet, Aimé - Millet, Francois - Millet, Jean Francois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Millesimo, Landsby i den ital. Prov. Genova,
ved Bormida di M., med (1901) 926 Indb.
Napoleon Bonaparte sejrede her 13. og 14. Apr.
1796 over Østerrigerne.
Millet [mi↱jæ], Aimé, fr. Billedhugger og
Maler, f. 28. Septbr 1819 i Paris, d. 14. Jan.
1891 smst. M. var Elev af sin Fader, Maleren
Frédéric M. (1786—1859), David d’Angers og
Viollet-le-Duc, var først Maler, men slog sig,
efter med Held at have udstillet Statuen »En
Bakkantinde«, saa godt som udelukkende paa
Plastikken. Som Billedhugger tilhører han
væsentligst den akademiske Retning. Arbejder
som »Narcis«, »Ariadne« (1857, Luxembourg),
»Merkur« (1859, for det gl. Louvres Gaard),
»Ung Pige afblader en Rose« (Gravmæle paa
Montmartre), den næsten 7 m høje, i forgyldt
Bronze udførte Apollon-Gruppe til Paris’ ny
Opera holdt sig saaledes, ofte ret teatralsk
anlagte, væsentlig til fr. Skulpturs overleverede
Formsprog. I Statuen »Kassandra« (1877)
skabte han en mere personlig præget Kunst.
Adskillige Statuer til offentlige Monumenter
(Papin for Blois, Quinet for Bourg [1885]),
Chateaubriand (siddende) for St Malo (1875),
Vercingetorix for Alise St Reine (Côte d’or) o. m.
a. Fl. Gravfigurer (Prinsesse Adelaide etc.) for
Orléans’ernes Kapel i S. Louis i Dreux. (Litt.:
Dumesnil, A. M. [Paris 1891]).
A. Hk.
Millet [mi↱jæ] (Millé, Milé, Mille),
François, kaldet Francisque),
Landskabsmaler af den fr. Skole, f. i Antwerpen
1642, d. i Paris 1679, var Elev i sin Fødeby af
Laurens Francken, sammen med hvem han 18
Aar gl flyttede til Paris, hvor han uddannedes
ved Studiet af Nicolas Poussin’s og Gasp.
Dughet’s Værker, og hvor han, fraregnet enkelte
Rejser, virkede Resten af sit Liv. Af hans ikke
ret talrige Landskabsbilleder, hvis
Komposition og Behandling minder om Poussin’s
Kunst, idet dog M. gerne anslaar en noget
mildere og blødere Stemning end denne, nævnes:
italiensk Landskab med Albanerbjergene
(Berlin), rom. Bjerglandskab og Landskab med et
Rundtaarn (Dresden), stort udmærket
Landskab i Hamburgs Kunsthalle og 3 Landskaber
i München; endvidere findes i Bryssel,
Bridgewater House, London, i fl. eng.
Privatsamlinger samt i Petrograd karakteristiske
Værker af ham. Endelig nogle faa Blade
Raderinger.
(A. R.). A. Hk.
Millet [mi↱jæ], 1) Jean François, fr.
Maler og Raderer, f. 4. Oktbr 1814 i Gruchy
(Manche), d. 20. Jan. 1875 i Barbizon. M.,
Bondesøn og uddannet som Landmand, studerede
i Cherbourg under Langlois (Elev af Gros), kom
1837 til Paris og malede her, uden kunstnerisk
Tilfredsstillelse og uden at kunne gøre sig
gældende, under Delaroche. Ubemidlet kæmpede
han sig i Beg. slidsomt og trangt igennem ved
at male Billeder i Watteau’s ell. Boucher’s
Manér; hans Teknik var vaklende, i »Nymfe
og Satyr« var han paavirket af Tassaert og
Diaz, »Ødip« (1847) var en hel lille Farveorgie.
Med »Kornrenseren,« (le vanneur, købt af
Staten), der udstilledes paa Salonen 1848, kom
Omslaget. Fra nu af blev han det landlige
Arbejdslivs hensynsløst ærlige Skildrer. I
Paris havde han sluttet Venskab med den nyere
fr. Landskabskunsts bedste Mænd: Corot, Rousseau
o. a. (se Barbison-Skolen), 1849 flyttede
han, ved Dyrmaleren Jacque’s Tilskyndelse, til det da
endnu uberørte Barbison (ved Fontainebleau-Skoven)
for hele Livet. Selv bondefødt, levende i beskedne landlige Kaar
(til Tider i Fattigdom under Forsorgen af sin store
Familie) og saa temmelig ubemærket og
upaaskønnet af den store Mængde gik han helt
op i sit Værk: at skildre medfølende og
dog paa sin Vis beundrende Landarbejderen i
hans fulde Optagethed af Dagens tunge Slid
og ham selv som et Stykke Natur af den
Egn, han var jordbunden til, og som M.
gengav i store enkle Træk og med
uddybende, melankolsk Naturopfattelse. I
Modsætning til den i Kunsten raadende
romantisk-idylliske Fremstilling af Landlivet som Solskin,
Smil og Søndagsstemning, fremdrog han
Arbejdslivet i Ansigtets Sved, Eksistenskampen,
som den mærkede og ofte forgrimmede sine
Ofre; men med sin Respekt for dette
menneskelige »Arbejdsdyrs« Kald højnede han
Skikkelserne tid storlinede, underlig gribende Typer,
en Slags Naturlivs ubevidste Arbejdsheroer, der
smeltede sammen med Naturen i dens store
Stilhed. For denne mægtige Helhedsopfattelse
maatte alle Enkeltheder vige, Detailformerne
udelades ell. sløres, og Lokalfarverne
neddysses i M.’s Billeder, hvor Aftenstemningens
graaliggrønne og dumpe Toner er de raadende.
1850 var »Sædemanden« paa Salonen; saa kom
bl. meget andet »Podemanden« (1855),
»Hyrden«, »Akssankersker« (1857, Louvre),
»Angelus« (1859, Louvre), det gribende, for M.’s
Opfattelse saa betegnende »Døden og
Brændehuggeren« (refuseret paa Salonen 1859; nu i
Ny Carlsbergs Glyptotek i Kbhvn), »Manden
med Hakken«, hvis skærende Natursandhed
man paa Salonen 1863 fandt modbydelig raa,
medens »Hyrdinden fører Hjorden hjem« (1863,
Louvre) straks gjorde Lykke; endvidere
»Mejerne«, »Faareklipperne«, »Kirken i Greville«
(1872, Louvre) etc. 1874 fik han af Staten
Bestilling paa et S. Géniève-Billede til Pantheon;
han naaede kun at faa nogle Skitser færdige.
Efter M.’s Død kom Berømmelsen, næsten over
al Maade. Svimlende Priser betaltes og
betales for hans Arbejder: for »Angelus« havde
M. faaet den, efter hans Billeders gængse
Prisniveau, ret anselige Sum: 2500 frc. det gik nu
for 160000 frc. kom til Amerika, købtes
tilbage til Frankrig, Pris c. 500000 frc.
 |
| J. F. Millet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
