- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
159

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohilev - Mohl, Hugo von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Desuden har Guv. over 1000 mindre og større
Vandløb, der alle hører til Dünas og Dnjeprs
Strømomraader. Vigtige Træk med Hensyn til
Klimaet er Fugtigheden og de kolde
Sommernætter; Middeltemperaturen for den koldeste
Maaned, Januar, er i Byen M. ÷ 8,6° og for
den varmeste, Juli, 17,8°. Gennemsnitstemperaturen
er 4,7°. Den aarlige Regnmængde er
omkring 480 mm, C. 40 % af Arealet er dækket
af Skov, der endnu huser en betydelig Mængde
større Dyrearter. Provinsens Adel er af polsk
Nationalitet, hvorimod Almuens Hovedmasse
bestaar af Hviderusser, hvorefter følger Jøder,
Polakker, Stor- og Lillerusser, Litauer samt
nogle faa Tyskere. Efter Religionsforholdene
deles Befolkningen i Græsk-katolske (80 %),
Romersk-katolske (3 %) samt Jøder (17 %). Den
vigtigste Næringsvej er Landbruget, der raader
over c. 30 % Agerland og 16 % Eng- og
Græsland. Fraregnet de sydlige Egne, hvor
Hvedeavlen er fremherskende, er Rug Provinsens
vigtigste Kornsort. Havre og Kartofler er de
Kulturplanter, der i Vigtighed nærmer sig denne.
Derefter følger Hamp, Byg, Hirse, Ærter,
Boghvede, Roer og Tobak i ringere Mængder. Der
holdes i særlig Grad Heste, Hornkvæg, Faar og
Svin; desuden et mindre Antal Geder.
Industrien er meget ubetydelig og indskrænker sig
til Fabrikation af Brændevin, Papir,
Tændstikker, Læder, Tobak, Mel og Øl. Handelen, der
ganske er i Jødernes Hænder, fremmes ved de
sejlbare Floder samt ved Jernbanenettet, hvis
Hovedlinier er Smolensk-Dünaburg, Smolensk-Minsk
og Vilna-Romny. Der udføres Læder,
Tømmer, Kalk og Korn og indføres Salt, Fisk
og Industrivarer af forsk. Slags.

2) M., Hovedstad i tidl. Guv. M., ligger i en
smuk Egn ved Dnjepr, 667 km S. f. Petrograd.
(1920) 39529 Indb., af hvilke omtr. 2/3 er Jøder.
M. har talrige gr.-kat., nogle rom.-kat. og een
protestantisk Kirke, fl. Synagoger og jød.
Bedehuse, rom.- og gr.-kat. Præsteseminarier, 2
Gymnasier, et Raadhus fra 1679 samt et
gammelt Slot. Bl. Kirkerne bør fremhæves den
smukke gr.-kat. Katedral fra 1680 og den
rom.-kat. Karmelitterkatedral fra 1692. M. er Sæde
for en gr.-kat. og en rom.-kat. Ærkebiskop
samt for en Civilguvernør. M. har talrige
Garverier samt Handel med Korn, Hamp, Tømmer,
Sukker, Salt, Fisk, Brændevin og Læder. Man
er uvidende om M.’s nøjagtige Anlægstid. Man
ved, at den hørte under russ. Fyrster indtil 14.
Aarh., da den kom til Litauen. I 15. Aarh. kom
M. under Polens Konger, der 1609—33 befæstede
Byen. Russerne erobrede den 1654; men allerede
1661 nedhuggede Borgerne den russ. Garnison
og sluttede sig paa ny til Polen. 5. Aug. 1708
gik Karl XII paa dette Sted over Dnjepr paa
Vej til Poltava; men selve Byen havde Peter
den Store s. A. ladet afbrænde. Ved Polens
første Deling 1772 kom hele Provinsen til
Rusland. 23. Juli 1812 stod her en Fægtning
mellem Franskmændene under Davout og Russerne
under Bagration, i hvilken sidstnævnte maatte
vige. Det var paa et Slot i Nærheden af M.,
at Kejserinde Katharina II 1780 havde en
Sammenkomst med Kejser Josef II. Under
Verdenskrigen var M. indtil 1917 russ. Hovedkvarter.

3) M., polsk Mogilov, By i den russ.
Republik Ukraine, Guv. Podolien, ligger paa venstre
Bred af Grænsefloden Dnjestr, som Dorla her
forener sig med. (1921) 50000 Indb. M. har
4 gr.-kat. og en armensk Kirke samt fl. Synagoger.
Den kristne Befolkning giver sig af med
Agerbrug og skal endogsaa drive baade Vin- og
Silkeavl ell. lever som Gartnere, Bødkere og
Skomagere. Jøderne har Brændevinsbrænderier
og driver Handel med Korn, Tømmer og
Manufakturvarer. M., der er grundlagt i Slutn. af
16. Aarh., blev hurtig en vigtig Handelsby og
Fæstning, der 1796 annekteredes af Rusland.
(H. P. S.). N. H. J.

Mohl [mo.l], Hugo von, tysk Botaniker, f.
i Stuttgart 8. Apr. 1805, d. 1. Apr. 1872,
studerede først Medicin i Tübingen, hvor han blev
Doktor 1828. Hans store Kærlighed til
Naturvidenskaberne bragte ham nu under et
fleraarigt Studieophold i München i Berøring med
fl. af Datidens Botanikere; han var desuden
samtidig med Schleiden, Unger, Hofmeister,
Nägeli, A. Braun, Schacht o. fl. 1832 blev M. Prof.
i Fysiologi i Bern og 1835 Prof. i Botanik i
Tübingen, hvor han blev til sin Død. M.’s Arbejder
drejer sig næsten alle om planteanatomiske
og histologiske Spørgsmaal; 1827 skrev
han som Besvarelse af en Prisopgave vel en
udmærket Afh. om Lianer, men ellers drejer
hans Studier sig væsentligst om Cellen og
Vævene. Han var Tysklands mest fremragende
Videnskabsmand paa dette Omraade i mange Aar,
og foruden en udmærket Iagttagelsesevne, en
ypperlig kritisk Sans og et fortrinligt
Fremstillingstalent havde han en manuel Dygtighed
i Mikroskopets Brug, som dengang ingen anden,
han kunde endog selv slibe og indfatte Linser.
Hans Kyndighed paa Mikroskopiens Omraade
fik Udtryk i hans »Mikrographie« (1846), en
Haandbog i Mikroskopets Behandling. Bl. de
histologiske Arbejder er særlig hans Studier
over Cellehindens Tykkelse vækst, som han
tilskriver Apposition, og dens kem. Sammensætning,
hvorved han som en af de første særlig
studerer Jodreaktionerne, betydningsfulde. Men
i det hele taget er Cellen og dens Dannelse et
Hovedpunkt for M.’s Forskninger. 1836 følger
han Celledelingen hos Cladophora i dens
væsentlige Faser og sammenligner hermed
Celledelingen hos Diatomeerne, som han, i
Modsætning til Ehrenberg, henfører til Planteriget; lgn.
Studier offentliggør han 1838 (og 1856) over
Spalteaabningernes Dannelse, og ved hans (og
senere Unger’s) Iagttagelser rammes der en Pæl
igennem de om Celledannelsen ellers gennem
Schleiden’s Læresætninger meget udbredte,
urigtige Meninger. 1846 dannede M. det senere saa
alm. Ord Protoplasma for Cellens levende Krop,
og hans Afh. fra 1851 i Wagner’s »Handwörterbuch«:
»Die vegetabilische Celle« udkom kort
efter som den bekendte Bog: »Grundzüge der
Anatomie und Physiologie der vegetabilischen
Zelle« (1851), en udmærket Fremstilling af det
dengang ikke forhen paa en saa klar og
sammenfattende Maade tilrettelagte Emne. Af andre
almenvigtige Spørgsmaal, der er løst ved M.’s
Arbejder, kan nævnes hans Studier over
Karrenes Udvikling; han beviser, at de opstaar af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free