- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
174

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moldenhawer, Daniel Gotthilf - Moldænhawer, Johann Jacob Paul - Moldenhawer, Johannes - Moldøen - Mole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Biblioteksleder ualmindelige admin. Evner og forstod i
en sjælden Grad at vinde Regeringens
Bevaagenhed og skaffe Penge til de store Bogkøb.
Han skænkede Biblioteket sin egen store
Haandskriftsamling og de bedste Dele af sin
Bogsamling. Som Karakter var M. lidet tiltalende:
herskesyg, upaalidelig og stærkt forfængelig, men
hans Energi og Viljekraft skaffede ham stor
Indflydelse indenfor den Bernstorff’ske Kreds,
ogsaa paa Skolevæsenets Omraade som Medlem
(1805—17) af Direktionen for Univ. og de
lærde Skoler. Hans Forfatterskab betyder derimod
lidet; han udgav bl. a. en tysk Oversættelse paa
Vers af Job’s Bog, »Process gegen den Orden
der Tempelherren« (en interessant Samling
Aktstykker, Hamburg 1792) samt nogle
Tidsskriftafhandlinger om Inkvisitionen. (Litt.: Chr.
Molbech
, »M. som Bibliotekar« [Skand. Litt.
Selsk. Skr, Bd 20, 1824]; E. Gigas, »En
theologisk Professors diplomatiske Mission« [Hist.
Tidsskr., 8. Rk., 1. Bd, 1907 og 2. Bd 1910];
Ada Adler, »D. G. M. og hans
Haandskriftsamling« [1917]).
C. S. P.

Moldenhawer [↱måldənhavər], Johann
Jacob Paul
, tysk Botaniker, f. i Hamburg 1766,
d. i Kiel 1827 som Prof. i Botanik. Han er
særlig bekendt og fortjent som Planteanatom og
har skrevet et særdeles fortjenstfuldt Værk
»Beiträge zur Anatomie der Pflanzen« (1812, med 6
Kobbertavler), som han dedicerede til Frederik
VI. Han studerede i dette store Arbejde især
Majsens Stængelbygning, Karrenes Indretning m.
m. og anvender her en ny Metode, nemlig
Macerationen i Vand. Han kom herved i
Opposition til den Mirbel-Wolf’ske Celleteori, der
antager Cellevæggen for en enkelt Membran,
medens M. hævder, at den er en dobbelt Hud ell.
Hinde, eftersom Cellerne lader sig frigøre fra
hverandre. Det er M.’s Fortjeneste først at
have isoleret Karrene, set deres Leddeling
samt isoleret Vedcellerne. Han har først
antydet, hvorledes den tokimbladede Stængels
Tykkelsesvækst skal forstaas af Bygningen og
Lejringen af de fra først af adskilte Karstrenge,
og derved stillede han sig i Modsætning til den
gl. malpighiske Lære om dette Emne. Ogsaa
Spalteaabningerne studerede han og afbildede
udmærket. Han var den første, der viste, at
Spalten befinder sig mellem to selvstændige
Celler, og gjorde endog Studier over disses
Aabning og Lukning. Hans Studier vidner om stor
Selvstændighed i Opfattelsen, og han kan
kaldes for en Forgænger for Mohl i mere end
bogstavelig Forstand. Med M. afsluttes den
første Halvdel af Perioden 1800—40 for
Planteanatomiens Vedk.
(V. A. P.). A. M.

Moldenhawer, Johannes, dansk
Blindeopdrager, f. 14. Juli 1829 i Kbhvn, d. 22. Marts
1908 smst. Han blev Student 1847, studerede
Filologi til 1854 og gav samtidig Undervisning,
foretog 1854 paa egen Bekostning en pædagogisk
Rejse i Udlandet og udgav efter Hjemkomsten
»Besøg i nogle Idiotanstalter o. s. v.« (1855) og
»Om Blindeinstituttet i Lausanne« (i »Dansk
Maanedsskrift« 1855). Som designeret
Forstander for det paatænkte Statsinstitut for Blinde
modtog han derefter 2 Gange Rejseunderstøttelse
(1855 og 1857) til grundig at sætte sig ind
i Blindeundervisningens Metode, saaledes som
den praktiseredes paa Udlandets mest ansete
Institutter, bl. a. i Dresden og Paris. Mellem
Rejserne underviste han i det ældre, af
Kædeselskabet oprettede Institut, hvorefter det 1857
blev overdraget ham at forberede Oprettelsen
af det ny Institut og udarbejde Undervisningsplanen;
1. Aug. 1858 udnævntes han til Forstander
for det kgl. Blindeinstitut, der aabnedes
5. Novbr s. A. 1862 tog M. Initiativet til
Stiftelsen af »Foreningen til at fremme Blindes
Selvvirksomhed«, en paa Landets voksne Blinde
beregnet Hjælpeforening. 1874 udgav han
»Fremstilling af Blindeforholdene i Danmark«, støttet
paa statistiske Data, hvilket gav Anledning til
Blindeinstituttets Udvidelse til 100 Alumnepladser
(1881). Instituttets 25 Aars Jubilæum (1883)
fejredes med Udgivelsen af M.’s »Det kgl.
Blindeinstituts Historie o. s. v.«, medens der
umiddelbart forud for 40 Aars Dagen for Anstaltens
Bestaaen (1898) under M.’s Overledelse
aabnedes en Forskole til Blindeinstituttet, paa
Refsnæs ved Kalundborg. 1905 fratraadte han sin
Forstanderstilling, men gik samtidig ind i
Instituttets Bestyrelse. 1867—84 var M. i Forening
med Joh. Keller Udgiver af »Nordisk
Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen«,
1899 til sin Død Medredaktør af »Nyt Tidsskrift
for Abnormvæsenet«. I øvrigt har han skrevet en
Mængde Afh. om Blindesagen i inden- og
udenlandske Tidsskrifter, ligesom han personlig har
deltaget i de allerfleste nordiske og
internationale Blindekongresser.
F. B.

Moldøen, Maalöy, Sør-Vaagsöy Herred,
Sogn og Fjordane Fylke, ligger ved Mundingen
af Nordfjord, bymæssig Bebyggelse med
Postkontor, Dampskibsanløbssted, Told-, Telefon- og
Telegrafstation, Teater. De vigtigste
Næringsveje er Søfart og Fiskeri og hvad dermed staar
i Forbindelse. Af industrielle Anlæg mærkes M.
Vand- og Elektricitetsværk, Ulvesund
Elektrofabrikker, fl. Hermetikfabrikker, et mekanisk
Værksted, en Mineralvandsfabrik, et Frugt- og
Saftlager, en Tøndefabrik, et Savbrug og en
Mineraloliefabrik. M. er i stærk Opkomst.
M. H.

Mole, Havnemole, et fra Land ud i
Vandet ført Bygningsværk, der tjener til Dækning
af en bagved liggende Havn. M. adskiller sig
herved fra den anden Art dækkende Værker,
Bølgebryderne, som i Reglen ligger isolerede.
M.’s yderste Ende kaldes dens Hoved,
Molehoved, dette giver man i Reglen større
Bredde og stærkere Konstruktion end selve M., da
det liggende umiddelbart ved Havnemundingen
er udsat for Paasejlinger; det forsynes saa godt
som altid med Fyr, ell. i alt Fald en særlig
Havnelygte, for at være kendeligt om Natten.
M.’s øverste Del, dens Krone, gøres vandret og
tjener til Færdsel; Kronebredden afhænger af
Færdselens Størrelse; den gøres forholdsvis
smal, hvis Kronen kun skal tjene som
Adgangsvej til Molehovedet, medens den gøres bred,
hvis M. paa sin indvendige Side samtidig skal
benyttes til Anlæg for lossende og ladende
Skibe. I Reglen forsynes Kronen langs dens
udvendige Side med en passende høj
Bølgeskærm af Træ ell. Murværk, som tjener til
at beskytte Kronen og den paa M. værende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free