- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch, Andreas - Munch, Anna - Munch, Edvard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adoptivdatter og havde efter en sidste Tur til
Italien bosat sig i Danmark. Vistnok oplevede
han endnu i Kbhvn en Succes med sit 3 Akts
Drama »Moder og Søn« (1871), men hans
Eventyrdrama »Fjeldsøen« (1875) og det dramatiske
Billede »Fangen paa Munkholm« vakte lige saa
lidt som den store historiske Digtning »Pave og
Reformator« (1880) nogen Opmærksomhed.
Tiderne artede sig ogsaa alt andet end efter den
gl. Romantikers konservative Sind; hans sidste
Digt var et Anatema over Rigsretsdommene. I
sine ældre Aar udgav M. rytmiske Oversættelser
af Tennyson’s, Scott’s og Lenau’s større
Digtninge; af hans egne Hovedværker udkom der
Oversættelser til Svensk, Tysk og Engelsk. Efter
hans Død blev hans »Samlede Skrifter« udgivne
i 5 Bd (1887—90) ved M. J. Monrad og Hartv.
Lassen. (Litt.: Jæger, »Ill. n. Litteraturhist.«
II. S. 380 ff.).
(C. Br.). E. S-n.

Munch [moŋk], Anna, norsk Forfatterinde,
f. ved Kria 4. Aug. 1856. Hun debuterede 1889
med »Kvinder. Et Stykke Udviklingshistorie.
Kristianiafortælling« (2. Udg. 1892). Den samme
Trang til Analyse af moderne unge Kvinders
intime Stemningsliv, der gjorde denne Novelle
bemærket som et Tidsbillede, kommer ogsaa i
stigende Grad til Orde i hendes senere Bøger:
»Over paa den anden Side. En Julefortælling«
(1890), »Eros. Tre Skuespil« — »Skyggernes
Dal«, »Psyche« og »Dobbeltgængere« (1893),
»To Hustruer. Fortællinger« (1894), »Roser og
Tidsler (Eros). En Studie« (1895), »To
Mennesker. Fortælling« (1897) og Skuespillet »Sorte
Svaner« (1898) samt Novelletten »Sælsomme
Ting« (1897). Et Par af »Eros«-Skuespillene har
været opførte paa Kria Teater. Hendes bedste
Bøger er Romanerne »Verdens Herrer« (1903)
og »Glæde« (1904).
(C. Br.). E. S-n.

Munch [moŋk], Edvard, norsk Maler, f.
12. Decbr 1863 i Løiten, Hedemarken. Han gik
paa den kgl. Tegneskole i Kria, fik senere (c.
1882) Vejledning i Malerkunsten af Chr. Krohg
og under Paris-Ophold af Bonnat (1885 og
1889); for øvrigt har han i Kraft af sin
ejendommelige Kunstopfattelse maattet vælge sin
egen Malemaade for at faa frem, hvad han
tilsigter. Det er Sjæleindtrykket og kun dette,
han vil .fremstille, ikke et Billede af den
tilfældige Natur. Paa Efteraarsudstillingen i
Kria 1883 udstillede M. et Billede »Paa
Morgenkvisten«, en Tjenestepige, der lægger i
Ovnen en graakold Morgen. Det vakte megen
Opmærksomhed i Kunstnerkredse ved sin
sikkert trufne Tone og allerede dengang
ejendommelige koloristiske Opfattelse. De Billeder,
han i den flg. Tid udstillede, »Det syge Barn«,
»Vaar« (Nationalgaleriet, Kria), »Morgen«,
»Sommernat« o. fl., viste i endnu højere Grad
hans store koloristiske Begavelse, men vakte
dengang megen Forargelse hos Publikum,
medens de nu regnes til de betydeligste
Frembringelser i norsk Malerkunst. Det var først
ved hans Særudstillinger i Kria 1889 og senere
1892, hvor hans kunstneriske Ideer fuldt og
helt kunde overskues, at der rejste sig en
virkelig Storm af Haan og Forbitrelse, som
gjorde endog Tilhængere ængstelige. Unægtelig var
hans pessimistiske Syn paa Livet og den
Hensynsløshed, han viste lige over for alt hidtil
vedtaget baade i malerisk Henseende og lige
over for den gældende Opfattelse af, hvad der
var Kunsten tilladt at gengive, vel skikket til
at forskrække. Han skildrer i disse sære
Farvesymfonier menneskelige Drifter —
Kærligheden i dens Opblussen, Hensygnen og
Tilintetgørelse (»Elskende Kvinde«, »Kys«,
»Jalousi«, »Aske«). Han skildrer Angsten,
Rædslen (»Skrig«), Sygdommen, Døden, al Livets
Elendighed i dens hele Nøgenhed. I M.’s
Landskabsbilleder er der mere Ro og ofte en
sjælden fin og dyb Stemning (»Sommernat«,
»Stjerner«, »Strand«, »Hvid Nat«, »Broen«, de to
sidste fra 1901). Af andre Billeder i privat
Eje kan nævnes »Madonna«, »Nat« og
»Maaneskin«. M. har ogsaa malet adskillige
Portrætter, som udmærker sig ved en indtrængende,
sjælfuld karakteristisk og stor malerisk
Skønhed (Portræt af Kunstnerens Søster,
Selvportræt, Hans Jæger [alle i Nationalgaleriet],
Strindberg, Gunnar Heiberg, Przýbýzevski o.
fl.). M. har endvidere siden 1894 udført en
overordentlig stor og skøn Række Raderinger,
Litografier og Træsnit, væsentlig gengivende
ell. behandlende de samme Motiver som hans
Malerier, foruden Portrætter. En mindre
Samling af hans raderede Portrætter udkom i
Berlin 1895. M. har oftere haft sine Værker
udstillede i de større Kunstcentrer i Europa —
i Paris fl. Gange, i München og i Berlin 1892
(hvor hans Udstilling førte til en alvorlig
Splittelse inden for Berlins Kunstverden med
Grundlæggelsen af den radikale
»Secessions«-Udstilling) og 1895, i Kbhvn 1893, i Sthlm 1894.
Overalt har hans Kunst vakt Opsigt og fremkaldt
stærk Opposition, men ogsaa skaffet ham
hengivne Beundrere.

I 1890’erne levede M. mest i Berlin, dog
afbrudt af gentagne kortere Ophold i Italien,
Paris og Norge. Han har senere levet i
Tyskland, i Weimar — til Dels som Hertugens
Gæst —, i Berlin, Hamburg, Lübeck — om
Sommeren mest i Norge — og til Slut i
Warnemünde, indtil han 1908 kom til Kbhvn, hvor
han blev liggende længe syg. Efter sin
Helbredelse flyttede han Vaar en 1909 hjem til
Kragerø, hvor han længe boede, og hvor den
storladne Kystnatur inspirerede ham til de
skønne dekorative Vægbilleder i Univ.’s ny
Festsal i Kria (fuldendt Sommeren 1916). For
øvrigt har M. i de senere Aar mest levet i
Norge — ved Hvitsten, ved Moss, og fra 1916
ved Kria. — I de senere Aar har han i meget
stor Udstrækning malet Portrætter —
væsentlig i hel Figur —, deriblandt »Franskmanden«
(M. Archimard) (i Nat. Gall. i Kria),
»Tyskeren« (Tegneren Schlittgen), Grev Kessler,
Nietzsche (tilhører Bankier Thiel, Sthlm). En
rivende Produktion har han ogsaa udfoldet i
Fantasiikunst med Billeder som »Amor og
Psyke«, »Marat’s Død«, »Trøst« (1907), og en
Komposition i 5 Felter, fremstillende
Livsaldrene i Skikkelse af legemsstore, badende
Mænd. Dertil Mængder af Litografier og
Raderinger. — Han har afholdt en stor Række
Udstillinger af ældre og nyere Værker,
saaledes i Kria (1904, 1909 og 1910), i Kbhvn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free