- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch, Peter Andreas - Munch-Petersen, Alfhild Valfrid Matilda Palmgren - Munch-Petersen, Hans Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dels i Hjemmet, dels under Studieophold i Sthlm
kunde han nu gaa i Gang med sin Bearbejdelse af
Unionsperioden, et Arbejde, som han selv
karakteriserer som »et Slags Oprydden af et
fuldkomment Vildnis«. 1863 rejste han til Rom
for at hente hjem sin der efterladte Fam. En
stærk Forkølelse i Forbindelse med
Overanstrengelse kastede ham ved hans Komme
herhen paa Sygelejet; næppe havde han rejst sig
derfra og havde genoptaget sine Arbejder, før
et Hjerneslag udslukkede hans Liv, medens han
sad ved Skrivebordet med Pennen i Haanden.
Han blev 27. Maj begraven paa den
protestantiske Kirkegaard ved Foden af
Cestuspyramiden, hvor bl. a. Ferd. Gregorovius tolkede
Videnskabens Tab ved M.’s Bortgang. I Juni
1865 afsløredes et Mindesmærke paa hans Grav
med en Tale af Henrik Ibsen. Bjørnson skrev
et af sine skønneste Digte til Minde om ham.
M. var lige udmærket som Sprogmand og
Historiker, begavet med en fabelagtig
Hukommelse, en divinatorisk Kombinationsevne og en
næsten utrolig Arbejdskraft. De smaa Forhold,
hvorfra han var udgaaet, og hvortil hans
Virksomhed var knyttet, satte i mange Henseender
Spor i hans Produktion, ikke mindst
derigennem, at et stedsevarende økonomisk Tryk drev
ham til at arbejde over Evne. Til Trods herfor
har han paa alle de Omraader, hvor han
færdedes, frembragt betydningsfuldt, til Dels
epokegørende ell. banebrydende Arbejde. Navnlig er
hans Hovedværk, »Det norske Folks Historie«
(8 Bd, 1851—63), der naar til Kalmar-Mødet,
et Kildeskrift, der til alle Tider vil være af
umistelig Værd for Nordens hist. Forskning.
Det havde i sin Tid ogsaa en uvurderlig Bet.
ved den Støtte, det gav den nationale
Selvfølelse. Sammen med Keyser forfægtede M. den
saakaldte »norske hist. Skole«’s Synsmaader og
Teorier, som gik stærkt imod den herskende
danske Opfatning, og selv om de fleste af
Teorierne har maattet falde, har de dog haft
epokegørende Bet. ved at rense bort
romantisk-skandinaviske Forestillinger og paavise
Nordmændenes selvstændige nationale
Udvikling. I hele Samtidens Aandsliv stod M.
desuden som et naturligt Centrum og øvede ikke
bare ved sine Skr, men ogsaa ved sin
Personlighed og sit Eksempel en stærk og
mangesidig Indflydelse paa det saakaldte »nationale
Gennembrud«. Ved Siden af dette møder der
os en lang Rk. af Skr af hist., geogr., politisk,
mytologisk, sprogvidenskabeligt Indhold,
Haandbøger i Verdenshistorie og Lærebøger i Norges
og Nordens Historie, et stort Antal Udg. af
Sagaer og hist. Kildeskrifter, besørgede dels af
ham alene, dels i Forening med R. Keyser og
C. R. Unger, en fortrinlig Overs. af
Heimskringla til Folkelæsning (1859) og en Mængde
Afh., spredte i Samtidens Samleværker,
Tidsskrifter og Blade. Hans samlede Afh. er i 4
Bd udg. paa offentlig Foranstaltning ved Prof.
Dr. G. Storm (1873—77). (Litt.: J. E. Sars i
»Nordmænd i 19. Aarh.«; Chr.
Brinchmann
, »P. A. M.«; L. Larsen-Naur, »P.
A. M.’s Levnet og Breve i Familiekredsen«).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Munch-Petersen [moŋ´k-], Alfhild
Valfrid Matilda Palmgren
, svensk-dansk
Filolog, Biblioteks- og Skolekyndig, f. i Sthlm
3. Juni 1877, Student 1895, fil. Kandidat 1901,
fil. Licentiat 1903, Dr. phil. 1905 (romansk
Filologi), gjorde filologiske og sociologiske Studier
i Paris, Oxford, Berlin, o. s. v., var 1896—1907
Lærerinde ved sin Faders, Rektor K. E.
Palmgren’s ansete Fællesskole i Sthlm, 1905—11
Amanuensis ved det kgl. Bibliotek i Sthlm og
dermed Sveriges første kvindelige Bibliotekar,
1910—11 stadsfullmäktig i Sthlm, den første
Kvinde, som fik Sæde i et sv. Byraad; foretog
1907 en Studierejse til de Forenede Stater og
skildrede i Bogen »Bibliotek ock
folkuppfostran« (1909, senere oversat paa Dansk, Finsk,
Islandsk, Hollandsk) de amer. Folke- og
Børnebogsamlinger; indtog inden for den sthlm’ske
Centralbiblioteks-Komité 1910—11 en Førerstilling
og affattede den »Betänkande ang. det allm.
biblioteksväsen i Sverige« (1911), der blev
Grundlaget for Ordningen af de svenske
Folkebiblioteker; selv oprettede hun et Børne- og
Ungdomsbibliotek efter amer. Mønster, og før
nogen anden i Sverige organiserede hun
Bibliotekskursus. Efter hendes Giftermaal 1911
med Docent (senere Prof.) Jon M.-P. kom hendes
Energi og Indsigt især Danmark til gode. 1918
indtraadte hun i Styrelsen for Kbhvn’s
Kommunebiblioteker. Fremfor alt har Dr. M.-P. set
rigt Udbytte af sin Virken for svensk Sprog og
Litteratur i Danmark, fra 1914 som
Svensk-Lærerinde ved Statens Lærerhøjskole, fra 1916
tillige som Lektor i Svensk ved Kbhvn’s Univ.
og (1918) Formand for »Svenska
föreläsningsföreningen« i Kbhvn. Hun har udg. en nyttig
Vejledning, »Titlar och ämbeten i Sverige och
Danmark« (1919), er Medlem af Foreningen
»Norden«’s Styrelse og staar overhovedet i
første Række blandt dem, der arbejder for
gensidig Forstaaelse og Samarbejde mellem Svensk
og Dansk. Ogsaa for Kvindesagen har hun
virket i begge Lande.
H. O.

Munch-Petersen [moŋ´k-], Hans Vilhelm,
dansk Retslærd, Søn af Medicinalhistorikeren
Prof. Jul. P., f. 26. Marts 1869 i Kbhvn, Student
1886, cand. jur. 1891, modtog 1893 Univ.’s
Guldmedaille for en retsvidenskabelig Prisopgave,
1896 Assistent i Justitsministeriet, s. A. Dr. jur.,
1899 Docent, 1901 Prof. ord. ved Univ.,
Referendarius consistorii 1910—21, Univ.’s
Administrator 1921, Udgiver af Univ.’s Aarbog 1907,
Rector magnificus 1923—24. Allerede M.’s
Disputats, »Løftet og dets Causa« (1896), bragte
ham frem i første Række af hans Generations
videnskabelig arbejdende Jurister: ved talrige
Afh. o. l. i »Ugeskrift for Retsvæsen«, »Tidsskrift
for Retsvidenskab« (»Den saakaldte negative
Kontraktsinteresse«, XI, 1898), »Tilskueren«
(»Procesret og Menneskeret«, 1899) o. a.
hævdede og befæstede han denne Plads. Baade med
Mund og Pen virkede M. for Reformer i
Eksamensstudiet; hans fortræffelige Begynderbog
»Den borgerlige Ret i Hovedtræk« (1901, 5. Udg.
1921 med Tillæg 1922) og hans praktiske
Samling »Retstilfælde til Brug ved det juridiske
Studium« (1901, 3. Udg. 1922) har med Rette
vundet stor Udbredelse og Paaskønnelse. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free