- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
549

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Materiale, hvoraf M. skal dannes, skal jo til syvende
og sidst hentes fra Næringen, men Forholdet
er ikke ganske enkelt. Hvis der i Forvejen har
været en mangelfuld Ernæring til Stede, vil en
Forøgelse af Foderets Mængde fremkalde en
forøget Mælkeproduktion, men Forøgelsen
holder ikke direkte Skridt med Fodermængden,
og der findes for ethvert Individ en Grænse,
over hvilken Mælkeproduktionen overhovedet
ikke lader sig forøge selv ved den stærkeste
Fodring. Mælkens Sammensætning paavirkes i
det store og hele kun lidt af Fødens
Sammensætning, dog skal M.’s Vitaminholdighed variere
med Fødens. En ikke ringe Indflydelse har
Arbejdsydelsen paa Afsondringen, og
Nervesystemet og Sindstilstanden spiller her som ved
alle Afsondringer en overmaade stor Rolle. Af
ydre Forhold har Aarstiderne og
Temperaturen Indflydelse, ligeledes Malkningens
Tidspunkt (Morgen- og Aftenmælk) og dens
Hyppighed. En særlig Indvirkning har selve
Malkningen ell. Barnets og Kalvens Patning paa
Mælkeafsondringen. Det er et kraftigt og sikkert
Pirringsmiddel for Afsondringen. Det er ofte
bleven fremhævet, at visse Stoffer (f. Eks. visse
Foderarter) skal have en stærk Indflydelse paa
Mælkeafsondringen; benægte det kan man ikke,
men Forholdet er lidet kendt og uklart
undersøgt. De fleste af de ovenn. Erfaringer er
vundne ved Forsøg og Undersøgelser paa Køer, men
de sparsomme Undersøgelser, der foreligger
angaaende disse Forhold hos Mennesket, synes,
som det i øvrigt var at vente, at vise, at
Afsondringen her er afhængig af de samme indre
og ydre Indflydelser.
(S. T.). L. F.

Naar man i daglig Tale, og særlig i Handel
og Vandel, taler om M., mener man i Danmark
og i de fleste Lande M. af Køer, der mere og
mere er kommen til at spille en betydelig Rolle
for Ernæringen af Mennesker, dels anvendt direkte
som Drik og til Madlavning, dels anvendt
til Fremstillingen af Smør, Ost o. a.
Mælkeriprodukter. — I mindre Udstrækning og især i
Lande med varmere Klima anvendes ogsaa M.
af Geder, Faar, Hopper, Aseninder m. fl. Den
kemiske Sammensætning af disse Dyrs M. ses i
hosstaaende Tabel, hvoraf det fremgaar, at
Hovdyrenes M. er mindre forsk. fra
Kvindemælk end Klovdyrenes.

Mælkens Farve er hvid med forsk. Overgang
i gul, rødlig ell. blaalig Retning. Raamælken,
den M., Koen giver straks efter Kælvningen, er
rød, og denne Farve taber sig først i Løbet af
nogle Dage. — Mælkens Farve paavirkes noget
af Koens Foder. Kartofler og Halm giver hvid
Mælk og tørt og sprødt Smør, hvorimod frisk
Græs foranlediger, at Mælken bliver gul, og at
Smørret bliver gult og smidigt. — Vægtfylden
af M. fra et større Antal Køer, bestemt ved 15°
C., svinger imellem 1,030 og 1,034; men for
enkelte Køers M. kan Variationen være meget
større. Skummet M.’s Vægtfylde er hyppigst
1,033—1,036, medens Flødens Vægtfylde kan
være 1,010—1,020.

I det Øjeblik, Mælken forlader Yveret,, har
den en Varmegrad lig Koens indre Varme, c.
37 1/2° C. Afkøler man M. ned til 0° og derunder,
antager den fast Form. Der dannes Mælke-Is,
som har en hvid Farve. Mælke-Is, dannet under
rolig Henstand, er oftest mere fedtrig end
Mælken, hvoraf den er dannet, men fattigere
paa Sukker og Kasein.

Den flydende Del er i tilsvarende Grad
fedtfattig, men forholdsvis rig paa Sukker og Kasein.

Opvarmer man M. langsomt, saa overtrækkes
den med en Hinde, Mælkeskind, der vil
vedblive at komme igen, saa ofte den fjernes,
og som for største Delen bestaar af Kasein. —
Varmegraden, hvorved Mælken koger, retter
sig efter Lufttrykket. Ved alm. Lufttryk koger
Mælken ved lidt over 100°. Ved lavere Lufttryk
koger den ved lavere Varmegrad, og dette
Forhold benyttes i Kondenseringsfabrikkerne ved
Inddampning af M. i Vakuumpander, hvori
Mælken indkoges ved 50° C. til kondenseret
Mælk
, der forsendes og opbevares i
fortinnede Blikdaaser.

Mælken i det sunde Yver er ofte steril, d. v. s.
fri for Mikroorganismer, men den bliver
uundgaaelig forurenet under Malkningen ved
Indblandingen af Haar fra Yveret o. l., hvormed
følger Bakterier. For disse er Mælken en
fortrinlig Næringsvædske. og de fleste formerer sig
særlig stærkt i den kovarme M., saaledes at der
hurtig fremkaldes Omdannelser i den. Den
bliver sur, bitter o. s. v., ell. den raadner. Derfor
er det nødvendigt, hvis Mælken skal bevares
sød og frisk, f. Eks. i et Par Dage, da at afkøle
den straks efter Malkningen til en saa lav
Varmegrad som muligt, samt helt igennem at

<sp>Analyser af Mælk./sp>[1]
VandTørstofFedtæggehvide-
stoffer
Mælke-
sukke
Aske
pCt.pCt.pCt.pCt.pCt.pCt.
Gennemsnit af 43 Prøver Komælk        87,64        12,36        3,46        3,72        4,42        0,76
        heri højest88,6713,464,265,375,230,89
        — lavest86,5411,332,522,713,130,71
Gedemælk87,3312,673,943,524,390,82
Faaremælk81,3118,696,836,314,730,82
Hoppemælk90,719,291,172,055,700,37
Asenindemælk90,049,961,392,016,250,31
Kvindemælk87,0212,983,942,366,230,45


[1] *) Foruden de Stoffer, der kan bestemmes kvantitativt, indeholder Mælk lidt Farvestof, aromatiske Stoffer,
Enzymer og Luft samt en Del Celler (Leukocyter, hvide Blodlegemer) og endelig Vitaminer. Medens man
hidtil har ment at faa en tilstrækkelig Ernæring i Æggehvidestoffer, Kulhydrater, Fedtstoffer og de
uorganiske Forbindelser, som følger med en blandet Kost, er det nu godtgjort, at der yderligere kræves ganske smaa
Mængder af Stoffer, hvis Sammensætning man ikke kender, og som benævnes Vitaminer. For Tiden skelnes
mellem 3 Slags. A-Vitaminer (særlig i Mælkefedt, Levertran, Æggeblommefedt samt i grønne Planter),
B-Vitaminer (i Risklid, Gær, Mælk m. m.) og C-Vitaminer (særlig i saftige Frugter som Citroner og Tomater m. m.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free