- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
673

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nashville - Nasi, Nunzio - Nasielsk - Nasik - Nasir-ed-din - Nasir-Eddin, Abu Ga'far - Nasir Khusrau - Nasiræer - Naskopi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

N. er anlagt 1779; den Del af Byen, der
ligger paa højre Bred af Floden, kaldes East N.
ell. Edgefield. 15.—16. Decbr 1864 sejrede
General Thomas her over de Konfødererede under
General Hood.
N. H. J.

Nasi, Nunzio, Ital. Politiker, f. 1850 i
Trapani paa Sicilien, blev tidlig Sagfører og
senere Borgemester i sin Fødeby, men derefter
Prof. i Nationaløkonomi i Palermo. 1886
valgtes han til Deputeretkamret og blev siden
stadig genvalgt; var Juni 1898—Maj 1899 Post- og
Telegrafminister og Febr 1901—Novbr 1903
Undervisningsminister. Kort efter hans Afgang
opkom Rygter om Underslæb og Embedsmisbrug,
hvad han straks nægtede med Henvisning til,
at hans Adfærd ikke var værre end tidligere
Ministres. Efter en Domfældelse af
Nævningeretten 1904 flygtede N. til Udlandet, og endelig
1908 dømtes han af Senatet som Rigsret til et
Aars Fængsel samt Bøde og 4 Aars Tab af
borgerlige Rettigheder. Hans snævrere
Landsmænd, Sicilianerne, vilde dog slet ikke erkende
ham som Forbryder, men hyldede ham
tværtimod som en Martyr (en særlig N.-Hymne er
fremkommet) for Øens partikularistiske
Stemning. Han genvalgtes derfor gentagne Gange,
sidst 1913, men Deputeretkamret forkastede
stadigt Valget.
E. E.

Nasielsk [na↱sjælsk], Landsby i Vojvodi
Warszawa, Polen, ligger 21 km SV. f. Pultusk
ved Nasielka og har en kat. Kirke fra 15. Aarh.
1920 som Kommune 4789 Indb.
N. H. J.

Nasik [↱näsik], By i det vestlige Forindien,
Præsidentskabet Bombay, ligger ved Godavari
og har (1910) 27145 Indb. Industrien
frembringer Bomuldstøjer, Kobber- og Messingarbejder.
N. er et af Hinduernes helligste Valfartssteder
og besøges aarlig af over 27000 Pilegrimme.
M. V.

Nasir-ed-din, Shah af Persien (1848—96),
fulgte sin Fader, Muhammed Shah, paa
Tronen, netop da Babi-Urolighederne (se Babier)
var paa deres højeste. Han og hans dygtige
Minister Mirza Teki Khan tog kraftig fat paa
Sektererne, Bab blev henrettet, og efter et
mislykket Attentat paa Shahen 1852
foranstaltedes et alm. Blodbad paa Babierne. Mirza
Teki Khan var imidlertid allerede Aaret før
faldet i Unaade og havde paa Kongens Befaling
faaet Pulsaarerne overskaarne. Om de politiske
Forhold under hans Regering, se Persien,
»Historie«. Ved de europ. Magters stigende
Indflydelse i Orienten og ved sine gentagne
Europarejser (1873, 1878, 1889) havde N. faaet
Interesse for de praktiske Sider af den europ.
Kultur og forsøgte, dog uden synderligt Held,
at gennemføre Reformer, bl. a. i Militærvæsenet.
Selv var han en fuldblods Orientaler, en
pengegridsk og mistroisk Despot, dog ikke blottet
for en vis diplomatisk Kløgt og tillige i
Besiddelse af litterære og digteriske Interesser; han
skrev selv Poesi og udgav sine Rejsedagbøger.
Hans Morder var ikke, som det opr. blev
fortalt, en Babi, men en Tilhænger af
Revolutionsmanden, Panislamismens Foregangsmand,
Sejjid Djamâl-ed-dîn.
A. C.

Nasir-Eddin, Abu Ga’far, arab.
Astronom (1201—74), var først i Tjeneste hos den
ismaelitiske Fyrste i Alamut, senere hos
Mongolfyrsten Hulagu, der 1259 lod bygge det med
Instrumenter og Bøger rigt udstyrede
Observatorium i Meraga i Prov. Aserbeidschan
(Bredde: + 37° 15′, Længde: 66° 50′ Ø. f. Grw.).
Under N.’s Ledelse anstilledes her
Observationer for de saa berømte ilkaniske Tavler. N.
har forfattet 18 Arbejder af matematisk og
astronomisk Indhold, foruden 20 Bearbejdelser
og Kommentarer af hovedsagelig græske
Forfattere. (Litt.: Suter, »Die Mathematiker
und Astronomen der Araber und ihre Werke«
[Leipzig 1900]).
J. Fr. S.

Nasir Khusrau, persisk Digter, f. 1004 i
Chorasan, d. 1088. Han besad omfattende
Kundskaber paa alle Videnskabens Omraader og
fordybede sig navnlig i religiøse og filosofiske
Studier, men han fandt hverken i eller uden
for Islam nogen religiøs Opfattelse, der
tilfredsstillede ham. Efter i nogen Tid som
Finanssekretær hos Seldshukfyrsten Tschakyr Beg
i Merv at have levet et epikuræisk Liv brød
han pludselig af, foretog lange Rejser, som
han har beskrevet i et interessant Værk,
»Sefernâme« (ɔ: »Rejsebogen«, udg. og overs. af
Schefer [Paris 1881]), blev i Ægypten optaget
i Ismaelitternes ultrashiitiske Sekt, — hvorfra
senere Assassinerne udgik —, og blev en af
Ismaelitternes ivrigste Foregangsmænd i
Persien. Af hans filosofisk-religiøse Læredigte er
de kendteste, »Rûshanâînâme« (ɔ:
»Oplysningens Bog«, udg. og overs. af Ethé i »Zeitschrift
d. deutsch. morgenl. Gesellsch.«, Bd 33 og 34)
og »Saâdetnâme« (ɔ: »Lyksalighedens Bog«,
udg. og overs. af Fagnan i samme Tidsskrift,
Bd 34). Alle de tre nævnte Skrifter er 1922
udgivne i eet Bd af det pers. Kaviani-Trykkeri
i Berlin, der ogsaa (1923) har besørget Udg. af
N. K.’s Prosaskrift »Zâd-el-musâfirîn« (»De
Rejsendes Proviant«), hvori denne giver en
udførlig Fremstilling af sin Troslære. Han har
tillige skrevet et »Dîvân«, der indeholder saavel
religiøse og etiske Digte som friske og fintfølte
Naturdigte. (Litt.: Ethé, »Nâsir bin
Khusrau’s Leben, Denken und Dichten« [Leiden
1884]).
A. C.

Nasiræer, hebr. nazir, »viet«, kaldtes hos
Israelitterne den, der levede i hellig Vielse,
unddraget det alm. Livs Profanation. Det skete
ved, at Vedkommende omhyggeligt undgik alt,
som tilhørte Urenhedens Sfære, f. Eks. Lig,
men ogsaa ved, at Haaret ikke hemmedes i sin
fri Vækst gennem Klipning, og ved Afholdelse
fra Vinen, som ikke hørte med i den
oprindelige israelitiske Verden. En N. fik gennem sin
Vielse særlige Kræfter, som det ses hos
Gudsmanden Samuel og hos Samson. Man kunde
paatage sig N.-Løftet for en begrænset Tid, saa
at man en Tid levede i Vielsen, i Reglen med
et særligt Formaal. Den afsluttede med et
Offer (4. Mos. 6). I den senere Jødedoms Tid var
denne Skik ret alm.; den bevidnes i det ny
Test. (Ap. Gern. 21, 23 ff.), og en
Mishnatraktat, nazir, handler derom.
J. P.

Naskopi, Indianerstamme af
Algonkin-Folkenes Æt, lever i Labrador-Halvøens Naaleskove.
De er mindre europ. paavirkede end de fleste
andre nordamerikanske Stammer, lever næsten
udelukkende af Renjagt og bor Aaret rundt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free