- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
792

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard (dansk Slægt) - Neergaard, Carl Peter - Neergaard, Jens Veibel - Neergaard, Joachim Bruun de - Neergaard, John Gunderssøn - Neergaard, Niels Thomasius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kancelliraaden, Johan Michael N.
(1784—1837), ejede Høstemark, Egense Kloster, Store
Restrup og Vivebrogaard. De adelige Liniers
Medlemmer skriver sig hyppigt de N.

Stamfaderens yngre Søn, S. T. N., blev
Oldefader til de tre Brødre, Grosserer, cand. jur.
Hans Peter N. (1774—1810) — der var Fader
til Blomstermalerinden Hermannia
Sigvardine N.
(1799—1875), Veterinæren Jens
Veibel N.
(s. d.) — hvis Sønnesøn er
Arkæologen Carl Peter N. (s. d.) — og
Kommerceraad, cand. jur. Peter Sigvard N. til
Vedbygaard (1784—1858). Sidstnævntes Søn,
Jægermester Peter Johannes N. til
Rantzausgave (1815—87), blev Fader til Præsident for
Danmarks Agrarforening, Hofjægermester, cand.
jur. Christian Peter Sigvard N. (f.
1847) og til Landstingsmand, Hofjægermester
Carl August Johannes N. til
Løvenholm (1851—1901).

En anden Familie N. nedstammer fra
Christen N. (d. 1754), der tog Navn efter
Nedergaard i Kaastrup. Medlemmer af denne Slægt
har ejet Momtofte, Breinholt og Dovergaard.
Bl. dens Medlemmer skal nævnes Sognepræst
Peter N. til Hjelt og Taars (1801—63), som
havde Sæde i den grundlovgivende
Rigsforsamling og i Folketinget. Han blev Fader til
Statsminister Niels Thomasius N. (s. d.).
P. B. G.

Neergaard, Carl Peter, dansk Arkæolog,
f. 5. Juli 1869 i Kbhvn. Han blev 1887 ansat ved
Oldnordisk Museum, 1892 ved Museernes
Omordning ved Nationalmuseet, hvor han siden
har haft sin Virksomhed, væsentlig ved den
danske Samling; 1897 blev han Inspektør, 1921
Leder af den danske Samlings forhistoriske Del.
Fra 1920 Sekretær ved Oldskriftselskabets
Oldsagsafdeling. N. har mest i Oldskriftselskabets
Tidsskrifter givet en Rk. arkæol. Arbejder, dels
og hovedsagelig over forhistorisk, dels over
middelalderlig Arkæologi, samt Kirkebygnings-
og Herregaardshistorie, saaledes: Depotfund
fra Bronzealderen (»Nordiske Fortidsminder«,
I); sammen med Sophus Müller: »Danevirke«,
arkæol. undersøgt, beskrevet og tydet (smst.);
Haag-Fundet; en Metalstøbers Hytte fra
Bronzealderen (Aarbøger for nord. Oldk., 1908);
Monografier i »Danske Herregaarde«; Medarbejder
ved Trap’s Danmark, 3. og 4. Udg.
H. A. K.

Neergaard, Jens Veibel, dansk
Veterinær (1776—1864), studerede Jura, men kastede
sig senere med Iver over Veterinærstudiet.
Efter Abildgaard’s Død blev han 1801 anden
Lærer ved Veterinærskolen, men fik 1803 sin
Afsked; samtidig blev der tilstaaet ham
Understøttelse til en 3-aarig Studierejse i Udlandet.
I Göttingen tog N. 1804 Lægeeksamen og blev
s. A. Dr. med. Efter flere Aars Studieophold i
Udlandet drog han hjem for at tilbyde sin
Tjeneste i Krigen. 1812—13 holdt han i Kbhvn
Forelæsninger over Fysiologi og om
Temperamentslæren, skrev om Frenologien o. m. a. og
udgav bl. a. et fortræffeligt Værk om »Hestens
Eksteriør«. Ved sin Død skænkede han hele sin
Formue til et Legat, hvis Renter uddeles til
unge Mænd, der vil uddanne sig til Lærere ved
Veterinærskolen ell. til Virksomhed i
Stuterifaget. (Litt.: J. V. Neergaard, »Mit Livs
vigtigere Tildragelser« [1844]).
H. G.

Neergaard, Joachim Bruun de, dansk
Komponist, f. 27. Apr. 1877 paa Stubberup
(Sjælland), d. 31. Oktbr 1920. Gik den studerende Vej
og tog jur. Attestats 1901, men helligede sig
tidligt til Musikken med Orla Rosenhoff, Ove
Christensen og Johan Svendsen som Lærere.
Debuterede som Komponist 1906 og som
Dirigent 1910. Komponist af en Rk. større og
mindre Værker, en Symfoni, en Koncertouverture
og et Impromptu over Navnet »Gade«, Værker
for Kammermusik (Violin-Sonate,
Strygekvartet, Klaverkvintet) samt Pianostykker.
A. H.

Neergaard, John Gunderssøn, norsk
Politiker, f. 11. Novbr. 1795, d. 15. Juni 1885,
var i Opvæksten Vogterdreng, kom siden paa
Sagførerkontor, sled sig frem ved alle Slags
Virksomhed og blev valgt til Repræsentant for
Romsdals Amt paa Stortingene 1827 og 1828. Til
Stortinget 1830 blev han ikke genvalgt. Derimod
fik han under et Ophold i Kria s. A. trykt en
politisk Brochure. »En Odelsmands Tanker om
Norges nærværende Forfatning«, alm. kendt
under Navnet »Ola-Boka« ell. »Selbyg-Boka«
(mindst 5 Opl.), og denne udkolporterede han i
den flg. Tid paa en politisk Vækkelsesrejse, han
som omflakkende Handelskarl foretog over
Østlandet, i det trondhjemske og paa
Bergenskanten. Han var den første virkelige Landsagitator
i Norge, og sikkert er det, at N.’s politiske
Emissærvirksomhed blev af overordentlig stor Bet.
for Sammensætningen af »Bondestortinget« 1833.
Af dette og af samtlige Ting til og med 1854 —
med Undtagelse af 1842, da han var Suppleant
— var N. Medlem. 1836 blev han Lensmand i
Gimnes, men fradømtes 1857 ved
Højesteretsdom denne Bestilling »for bedragersk Forhold
ved en Proformahandel«, som rigtignok ikke
havde skaffet ham selv nogen økonomisk
Fordel. (Litt.: J. Brovold, »Stortingsmand
J. N.’s Liv og Virken« [Kristiansund 1887]; H.
Koht
i »Vore Høvdinger« [Trhjm. 1915]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Neergaard, Niels Thomasius, dansk
Stats- og Finansminister, f. 27. Juni 1854 i Ugilt
ved Hjørring; han stammer fra en gl thylandsk
Storbondeslægt, og hans Fader, der var Præst,
havde 1848—52 været Rigsdagsmand. N. blev
Student 1872, tog 1879 Magisterkonferens i
Historie, 1881 statsvidenskabelig Eksamen og var
derefter Assistent i Livsforsikringsanstalten.
Allerede i sine Studenteraar var han med at danne
den radikale Opposition i Studenterforeningen,
og han tog 1882—90 virksom Del i
Studentersamfundets Udvikling, særlig i dets
Arbejderundervisning og i dets Udgivelse af
Smaaskrifter (skrev selv et Par om Gladstone 1886 og om
Cobden 1889). 1884 grundlagde han
Maanedsskriftet »Tilskueren«, som han udgav indtil
Udgangen af 1892, da han var bleven Redaktør af
»Aarhus Amtstidende«. Endelig blev han 1897
Direktør for et nystiftet »Nordisk
Livsforsikrings Aktieselskab« og næste Aar for en
tilsvarende »Ulykkesforsikring«, hvilke Stillinger han
indtog indtil 1908. N. begyndte 1889 Udgivelsen
af et omfattende Skrift »Danmark under
Junigrundloven«: I. Del, Aarene 1848—54, udkom
allerede 1892, medens II. Del, Aarene 1855—66,
først blev færdig 1916. Han har i dette Skrift
nedlagt et meget alvorligt Arbejde, fremdraget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free