- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newcastle under Lyme - Newchwang - Newcomb, Simon - Newdegate, Charles - Newfoundland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Bomulds- og Papirindustrien. N. har ogsaa
Klædevæverier til Hæren, og i Omegnen findes
store Kulgruber.
G. G.

Newchwang, se Niutshwang.

Newcomb [↱nju.kəm], Simon, amer.
Astronom, f. 12. Marts 1835 i Wallace, New
Scotland, d. 11. Juli 1909 i Washington, ansattes
1857 som Kalkulator ved det amer. Nautical
Almanac Office
i Cambridge, nu i Washington,
og var dets Superintendent 1877—97; 1861—77
var N. Astronom ved Naval Observatory smst.
og var 1884—93 tillige Prof. ved J. Hopkin’s
Univ. i Baltimore. N. var en af Nutidens
største Astronomer; han har leveret banebrydende
Arbejder for Planeterne Merkur 1892 og 1895,
Venus 1890 og 1895, Jorden 1895 og 1897, Mars
1898, Uranus 1873 og 1899, Neptun 1867 og 1899.
Han har studeret Maanens Bevægelse (1876,
1878, 1894 og 1902), leveret Fundamentalkatalog
for de klareste Fiksstjerner (1870, 1872, 1882
og 1898) og udarbejdet Mathematical Course
saavel for den lavere som højere Undervisning.
Hans Popular Astronomy (London 1877, 1910)
er oversat paa Tysk (7. Udg. 1922) og delvis paa
Norsk (se Tromholt). En forkortet Udg. har
man i Astronomy for everybody (1906), hvis
3. tyske Udg. udkom 1920, og 3. sv. Udg. af
Bergstrand 1922. For sine fundamentale
Arbejder fik N. 1874 det eng. astronomiske Selskabs
Guldmedaille, 1878 Huyghens Medaille fra
Holland (uddeles kun hvert 20. Aar til Astronomer),
1890 Copley-Medaillen fra Royal Society, 1897
Schubert-Medaillen fra Wien og 1898
Bruce-Medaillen fra Astronomical Society of the Pacific.
Af N.’s øvrige Publikationer nævnes The
elements of the four inner planets and the
fundamental constants of astronomy
(1895), The stars,
a study of the universe
(1902), A compendium of
spherical Astronomy
(1906). Sine mere populære
Tidsskriftartikler har han samlet i Side-lights
on astronomy
(1906); sin Autobiografi har han
givet i Reminiscences of an astronomer (1903).
Hans Publikationer er i alt 376. Ved Siden af
sine astronomiske Arbejder — foruden de
nævnte findes talrige i Fagskrifter — har han
publiceret mat. Afh. og var Redaktør af American
Mathematical Journal
; han har ogsaa publiceret
enkelte statsøkonomiske Arbejder som: ABC of
Finance
(1877), Political Economy (1886). I
Astronomical Papers, I—IX (Washington
1882—1912) har N. publiceret sine for The use of
the American Ephemeris and Nautical Almanac

udførte teoretiske Arbejder inden for
Perturbationsteorien, sine Planettabeller foruden
enkelte af hans Elever under N.’s Vejledning i
samme Øjemed i Gang satte Studier.
J. Fr. S.

Newdegate [↱nju.digeit, -git, -gət], Charles,
eng. Politiker (1816—87), var Godsejer i
Warwickshire og repræsenterede dette Grevskab
i Underhuset uafbrudt fra 1843 indtil 1885. Han
var indtil det sidste en Type paa de gamle ægte
Torier med stiv Vedhængen ved alle
overleverede Indretninger og haardnakket Fordom
mod Katolikkerne. Han stemte 1867 selvtredie
mod Valgreformen, der i hans Øjne var et
afgjort Brud paa Englands traditionelle
Statsordning, og var i de sidste Aar en bitter
Modstander af Bradlaugh. Som en ægte
Landadelsmand sværmede han for Jagt og Heste.
E. E.

Newfoundland [↱nju.↱fa^und£ənd],
Nyfundland, fransk Terre-Neuve, stor Ø NØ. f.
Nordamerika, der udgør en engelsk Koloni,
adskilt fra Fastlandet ved St.-Lawrence-Bugten og
dens to Indløb, det 15—45 km brede Belle
Islestræde mod Nord og Cabot Strædet med Syd.
Med de talrige Smaaøer, hvorfra dog undtages
de to sydlige, Miquelon og St Pierre, der
tilhører Frankrig, har Kolonien N. et Areal paa
110670 km2 med en Befolkning paa 259358 Indb.
(1921), 2,4 pr km2. N. er en Del af det
appalachiske Bjergland, skilt fra det øvrige ved, at de
omliggende Strækninger har sænket sig.
Nord-Kysten er en Længdekyst, medens de øvrige er
udprægede Tværkyster med indtil 100 km dybe
Fjorde. I SØ. mærkes Halvøen Avalon, der kun
med en smal Tange hænger sammen med N.
Kysterne, der omgives af en stærk Brænding,
dannes næsten overalt af høje Klinter ell.
sønderrevne Klipper og Skær. De vigtigste
Forbjerge er Kap Ray mod SV., Kap Race mod SØ.,
Kap St. John paa Nordkysfen, Kap Bauld længst
mod Nord og Rich Point paa Vestkysten. Hele
Vest- og en Del af Nordkysten indtil Kap St.
John er den saakaldte fr. Kyst (French
Shore
). Øens Indre er et ufrugtbart
Klippeland, oversaaet med erratiske Blokke. Flere
Kæder stryger fra SSV. til NNØ., saaledes den
arkaiske (laurentiske) Kystkæde fra Kap Ray til
Kap Bauld; denne Kæde, Long Range med Øens
højeste Punkt (770 m), er ligesom den østligere
Middle Ridge hyppig gennembrudt af Serpentin;
desuden findes huroniske og kambrisk-siluriske
Dannelser og flere Steder brugelige Kul. Den
største Del af Terrainet sænker sig fra V. til Ø.;
men p. Gr. a. Kædernes Forløb strømmer de
mange Smaafloder mod NØ. og SV. Og dækket,
som Øen er, af Glacialdannelser, opdæmmes
Vandet i Tusinder af Smaasøer, saa op mod en
Trediedel af Arealet er dækket med Vand.
Klimaet er relativt oceanisk, men meget koldere
end i europ. Lande paa samme Bredde (Bretagne
f. Eks.). Navnlig er Foraar og Sommer kolde,
og Varmen kommer sent. Om Vinteren er hele
Øen skjult under Sneen; men ingensteds
formaar denne at ligge Sommeren over. St. Johns
har en Middeltemperatur for Aaret paa + 5,1° ,
for Jan. ÷ 4,6° og for Juli 16°. Nedbøren er c.
200 cm. Storm og Taage er hyppige; om
Vinteren gør stærke Isslag stor Skade paa
Plantevæksten. Klimaet er Skov- og Landbrug
ugunstigt; paa den forblæste NØ.-Kyst mangler
Skoven. Klippegrunden er nøgen ell. lavklædt. De
dybe Lavninger er opfyldt af Søer, Sumpe og
Moser. Naaleskov (iblandet Birk og Asp)
dækker c. 3600 km2 (1/3 af Øen). I de mest taagede
Egne mod Øst kan europ. Frugttræer ikke
modne deres Frugter. I Dyreverdenen mangler
Padder, Giftslanger, Pindsvin, Egern og Los,
hvorimod Rensdyr og Ulve endnu er talrige. —
N.’s opr. Befolkning var en Algonkin-Stamme
Beothuk, der udryddedes allerede af
Franskmændene; de faa Indianere, der endnu lever i
det Indre, tilhører den fra Fastlandet
indvandrede Micmac-Stamme. Den nuv. Befolkning er
af eng. og irsk samt fr. Oprindelse. 1921 var der
127098 Kvinder; Indvandringen overstiger kun
lidet Udvandringen — især til Kanada og U. S. A.
— (1921: 8865 Personer og 8233 Personer).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free