- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Rasmus - Nielsen, Regina - Nielsen, Sivert Andreas - Nielsen, Thomas - Nielsen, Thora, se Schwartz-N. - Nielsen, Yngvar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men først i 1860’erne rettedes der filos.
vægtige Angreb navnlig mod den ny Forsoning af
Tro og Viden, Angreb, som blottede Løsheden i
den hele Bygning saaledes, at N. de sidste Aar
af sin Virken mistede sin Indflydelse og ikke
fik nogen varig Bet. (Litt.: H. Høffding,
»Danske Filosofer« [Kbhvn 1907]).
W. N.

Nielsen, Regina, dansk Operasangerinde,
f. i Kbhvn 19. Juli 1864, Elev af Fru Keller,
debuterede 1885 som Siebel i »Faust« og var,
indtil hun 1904 forlod Scenen, med sin
smuktklingende, men ikke særligt høje Sopranstemme
og et sikkert musikalsk Øre en af Operaens mest
sympatiske og paalidelige Kræfter i Partier
som Cherubino, Gemmy i »Vilhelm Tell«,
Ifigenia, Elvira i »Don Juan«, Almuth i »Heksen«,
Eva i »Mestersangerne« o. s. v.
S. L.

Nielsen, Sivert Andreas, norsk
Politiker, f. i Brønøy Præstegæld 8. Oktbr 1823, d.
i Kria 18. Aug. 1904. Han maatte paa egen
Haand lære sig at læse og skrive, tjente selv
sit Brød som Vogterdreng og Arbejder, men
naaede dog, 17 Aar gl, at blive
Omgangsskolelærer, 6 Aar senere Kirkesanger. 1876 traadte
han i Postvæsenets Tjeneste og var 1886—97
Postmester paa Bodø. N. kom tidlig ind i
kommunale Hverv og havde et anset Navn i
Nordland, da han 1859 for første Gang som Amtets
Repræsentant sendtes til Stortinget. Ved det flg.
Valg naaede han kun op i Suppleantrækken, men
var siden valgt Medlem af alle Ting
1865—97, skønt oftere af Sygdom hindret fra at
møde. N. indtog tidlig en fremragende Stilling
inden for Folkerepræsentationen, og navnlig har
han paa en meget energisk Maade arbejdet for
de nordlandske Særinteressers Fremme. Han
var fra 1881 Odelstingspræsident, fra 1885
Stortingspræsident og fik efter Parlamentarismens
Indførelse et Par Gange Opfordring til at
indgaa i Regeringen, en Gang tillige til selv at
danne Ministerium, men undslog sig af
Helbredshensyn. Ved hans Udtrædelse af det
offentlige Liv voterede Stortinget ham en
Nationalbelønning paa 6000 Kr aarlig.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Nielsen, Thomas, dansk Politiker, f. i
Sønder Lem ved Ringkøbing 13. Novbr 1838,
d. 27. Marts 1895. N. var Gaardmandssøn, tog
Seminaristeksamen og blev Skolelærer først i
Ø. Bording ved Silkeborg, senere i Birk ved
Herning. Til denne sidste Egn følte han sig
nær knyttet, stiftede en Højskole i Hammerum
og senere en Realskole i Herning,
gennemarbejdede Hammerum Herred ved politiske,
religiøse og oplysende Foredrag og blev inderlig
fortrolig med Hedebefolkningens Liv og
Tankegang. Ogsaa for Egnens hist. Minder nærede
han stor Interesse og tog virksom Del i
Oprettelsen af Folkemuseet i Herning. Tidlig følte han sig
draget mod politisk Virksomhed og stod fra første
Færd som udpræget Demokrat. 1865 stiftede
han »Vejle Amts Folkeblad«, som senere affødte
forsk. Aflæggerblade og fik en betydelig
Indflydelse i den sydlige Halvdel af Jylland. 1869
valgtes han første Gang ind i Folketinget som
Repræsentant for Vejlekredsen, hvor han stadig
genvalgtes, indtil han 1887 indtraadte i
Landstinget. Paa Rigsdagen havde N. først noget
svært ved at trænge igennem; hans uanselige
Skikkelse og noget vildtvoksende Talefærdighed
gjorde, at mange i Modstandernes Lejr i Beg.
betragtede ham med et Smil. Men det varede
ikke længe, inden han ved udholdende Flid
erhvervede sig en saadan Indsigt i Sagerne, at
han aftvang alle Respekt, og ved stadig
Paapasselighed og aarvaagen Selvkritik blev
han ogsaa efterhaanden Herre over de Særheder,
som fra først af havde skæmmet hans
Optræden. I N.’s demokratiske Grundsyn foregik der
hans lange Rigsdagstid igennem ingen væsentlig
Forandring, men han, der opr. havde indtaget
en snarest radikal-agitatorisk Stilling, blev
senere i udpræget Grad en Mæglingens og
Overenskomstens Mand. Fra 1877—78 og bestandig
senere tilhørte han det moderate Venstre.
Nerven i hans hele politiske Virksomhed var
Bestræbelsen for at hæve Husmands- og
Landarbejderklassen, og det var fuld Sandhed, naar
han engang udtalte, at det var det sociale
Reformarbejde, som for ham gav Rigsdagsgerningen
Værdi. Han var en af Hovedophavsmændene til
Arbejderkommissionen af 1875, tog paa Rigsdagen
Initiativet til Husmands-Kreditforeningsinstitutionen
og arbejdede utrættelig for Statsstøtte
til Aandssvageanstalterne, for en Forbedring
af Folkeundervisningen i videste Forstand
og for en human Understøttelse af fattige
Gamle og Syge. Særlig i sin Landstingsperiode
besad han en overordentlig Indflydelse.
N. N.

Nielsen, Thora, se Schwartz-N.

Nielsen, Yngvar, norsk hist., geogr. og
etnogr. Forf., Søn af ovenn. C. T. N., f. i
Arendal 29. Juli 1843, d. i Kria 2. Marts 1916. N.
blev Student 1860, cand. filol. 1865, hvorefter
han 1866—70 var Lærer ved Nissen’s Skole. I disse
Aar foretog han stadig med offentligt Stipendium
Rejser til Lund, Kbhvn, Linköping og Sthlm
for at studere Arkiverne og Bibliotekerne.
Han var fra 1869—78 ansat som Assistent i det
norske Rigsarkiv, blev i det sidstnævnte Aar
Universitetsstipendiat i Historie og Geografi og
tillige Bestyrer af Universitetets etnografiske
Samling, tog Apr. 1880 Doktorgraden og blev
Oktbr 1890 udnævnt til Prof. i Geografi og
Etnografi (fra 1902 alene i Etnografi). Ogsaa efter
at være knyttet til Univ. opholdt han sig i
Studieøjemed meget i Udlandet, dels i geogr. og
etnogr. Øjemed, dels for at anstille
Arkivforskninger. Han har udg. et overordentlig stort
Antal Skrifter og Afh., navnlig vedrørende
Fædrelandets og Nordens Historie i 19. Aarh.

Y. Nielsen.
Y. Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free