Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordhollandske Kanal - Nordhordland, Sorenskriveri - Nordhue - Nordhval, d. s. s. Grønlandshval, se Rethvaler. - Nordhäuser Svovlsyre, se Svovlsyre. - Nordhäuser Vitriololie, se Svovlsyre. - Nordin, Elisabeth - Nordin, Karl Gustaf - Nordiska Museet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordhollandske Kanal, en Kanal i Prov.
Nordholland, bygget 1819—25. Den fører i en
Længde af 78 km fra Het nieuwe diep ved
Nordhollands Nordspids til Y ved Amsterdam
og sætter saaledes Amsterdam i sejlbar
Forbindelse med Nordsøen. Kanalen er 38 m bred
og har 6 m Vanddybde, men den har ved
Aabningen af Nordsøkanalen, der kun er 25 km
lang, mistet en stor Del af sin Betydning.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Nordhordland, Sorenskriveri, Hordaland
Fylke, (1921) 40333 Indb., er 2719,07 km2. Det
omfatter Herrederne: Haus, Bruvik, Hosanger,
Modalen, Hamre, Aasane, Alversund, Herdla,
Hjelme, Manger, Lindaas, Austerheim og
Masfjorden. Det ligger Nord og Øst for Bergen og
udgør et stærkt forgrenet Fjorddistrikt med
høje Fjelde og en vild og i den nordre Del som
oftest karrig Natur. De vigtigste Næringsveje
er Jordbrug, Kvægavl, Fiskeri og
Fabriksvirksomhed. N. Distrikt rekruterer N. Bataillon af
Søndre Bergenhus Infanteriregiment Nr 9.
M. H.
Nordhue, en 710 m høj Fjeldtop paa
Vestsiden af Glommen NV. for Elverum, Hedmark
Fylke. N. ligger paa Grænsen mellem
Herrederne Löten, Elverum og Aamot. Paa Toppen
er opført en Hytte, hvorfra der er smuk
Udsigt over Egnen.
M. H.
Nordhval, d. s. s. Grønlandshval, se
Rethvaler.
Nordhäuser Svovlsyre [↱nårthå^yzər-], se
Svovlsyre.
Nordhäuser Vitriololie [↱nårthå^yzər-], se
Svovlsyre.
Nordin [no.r↱di.n], Elisabeth, f. Anrep,
sv. Opdragerinde af »særlig abnorme« Børn, f.
21. Apr. 1857 i Vestmanland. Hun tog 18 Aar gl
Telegrafisteksamen, men to Aar senere
Døvstummelærerindeeksamen og fungerede derefter som
Lærerinde ved forsk. Døvstummeanstalter, bl. a.
i Skara, hvor hun 1882, paa Opfordring af
Dronning Sofia, paatog sig Opdragelsen af en
lille blind-døvstum Pige. Da N. imidlertid snart
indsaa, at hun, naar hun skulde passe sin øvrige
Gerning, ikke vilde faa tilstrækkelig Tid
tilovers for den blinde-døvstumme, vaagnede den
Tanke hos hende at oprette en Skole for
saadanne ulykkelige Børn. 1886 lykkedes det hende
at opnaa et Statstilskud af 2000 Kr, og s. A.
aabnedes i Skara hendes lille Skole, den første
i Verden af denne Art, med 4 blinde-døvstumme
Elever. 1892 flyttedes Skolen til Vänersborg og
udvidedes efterhaanden, navnlig da N. ogsaa
begyndte at optage blinde-aandssvage, med ny
Afdelinger: Arbejdshjem og Asyl. Siden 1901 har
Anstalten baaret Navnet »Drottning Sofia’s
Stiftelse« og stadig modtaget større og større
Statstilskud, indtil endelig 1922 Staten helt overtog
Stiftelsen og flyttede den til Lund; samtidig
fratraadte N., under hvis 36-aarige Ledelse c. 150
særlig abnorme har fundet Tilflugtssted i
Anstalten. N., der 1879 blev gift med Forstander
for Døvstummeinstituttet i Skara Per
Fredrik Stanislaus N. (f. 7. Maj 1852 paa
Gotland, d. 8. Apr. 1920 i Vänersborg, Forstander
for derværende Døvstummeskole 1891—1917,
Redaktør af »Nordisk tidskrift för
dövstumskolan«), har dels sammen med sin Mand, dels
alene foretaget en Mængde Rejser til
udenlandske Abnormanstalter, bl. a. til Amerika. (Litt.:
»Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet«, 3. Aarg.,
»Nordisk tidskrift för dövstumskolan«, Lund
1922).
F. B.
Nordin [no.r↱di.n], Karl Gustaf, sv.
Statsmand og Lærd, f. 2. Jan. 1749, d. 14. Marts
1812. N., som 1774 blev Docent i Upsala og det
flg. Aar Lektor ved Gymnasiet i Hernösand,
viste allerede fra Begyndelsen af sin
Virksomhed som historisk Forsker en fremragende
kritisk Skarpsindighed og stor Grundighed,
Egenskaber, som bidrog til, at N. 1782 kaldtes til
Sthlm for at samle og udgive Kilderne til
Sveriges tidligere Historie. Dette Hverv blev dog
aldrig udført, da N. snart kom ind i Politikken.
Den kirkelige Forvaltning havde under Gustaf
III været præget af mange Misbrug, og navnlig
var Simonien meget alm., særlig da
Schröderheim var den egl. ledende. N. havde optraadt
herimod, og da han paa Rigsdagen 1786 havde
spillet en betydelig Rolle, blev han s. A. selv
den fornemste ved Kirkens Styrelse og en Slags
Kultusminister. Instruktionen for den
»ecklesiastike Beredning« var forfattet af N. selv. N.
havde dog mange Fjender, og 1789 maatte han
træde tilbage, uagtet han havde gjort Gustaf III
ikke ubetydelige Tjenester paa den stormende
Rigsdag s. A. N. var, om end uden for
Styrelsen, dog ret indflydelsesrig, og 1791 begærede
Gustaf III atter Raad af ham: at
Gefle-Rigsdagen kom i Stand, har N. haft stor Del i; paa
denne Rigsdag var han den, der ledede
Præstestanden. Marts 1792 indtraadte N. atter i
»Allmänna beredningen« og »Finanskonseljen«, men
med Kongens Død var det forbi med hans
Indflydelse, og Juli 1792 maatte han vende tilbage
til Hernösand; 1809 og 1810 var han paa
Rigsdagene Medlem af Konstitutions- og det
hemmelige Udvalg. N. var meget fremragende som
hist. Samler; de »Nordinska samlingarna« af
Haandskrifter, næsten 2000 Bd i forsk.
Videnskabsgrene, blev efter hans Død erhvervede af
Upsala Univ. og opbevares paa dettes Bibliotek.
N. var Medlem af det sv. Akademi fra dets
Stiftelse 1786. Hans Børn adledes under Navnet
af N.; Slægten uddøde paa Mandssiden 1874 og
paa Kvindesiden 1899. N.’s Dagbog er udgiven
i i»Historiska Handlingar« VI [1868]).
(A. S.). G. C.
Nordiska Museet [↱no.rdiska-mu↱se.ət] i
Sthlm er en rig Samling af etnografiske og
kulturhistoriske Genstande, som belyser de
skandinaviske Folks og nærboende Stammers
Kultur i forbigangne Tider. Det aabnedes 1. Oktbr
1873 og er ved sin Grundlægger Dr. Arthur
Hazelius (d. 1901) ufortrødne Iver og Virksomhed
i Aarenes Løb blevet særdeles righoldigt. Iflg.
Statutterne skal N. M. »være et Hjem for
Minder først og fremmest fra det svenske Folks
Liv, men ogsaa fra andre Folks Liv, som er
beslægtede med det svenske. Det skal omfatte
alle Samfundsklasser, altsaa ikke alene Almuen,
men ogsaa Middelklassen og de højere
Stænder. Og da dets Formaal skal være paa een
Gang at gavne Videnskaben og at vække og
nære Fædrelandsfølelsen, skal det tillige
optage og frede Minder om svenske Mænd og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
