Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordstedt, Karl Fredrik Otto - Nordstjernen - Nordstjerneorden - Nordstrand - Nordstrand - Nordström, Johan Jakob - Nordström, Karl Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes hans Index Desmidiacearum (1896), som
er et fortrinligt systematisk-bibliografisk
Arbejde, der ikke for nogen Plantegruppe turde have
noget Sidestykke. N. har i sin Videnskabs
Interesse foretaget mange algologiske
Studierejser, foruden i Sverige ogsaa i Norge, Danmark,
England og Italien. Fra 1880 var han i en
Aarrække Konservator ved Lunds bot. Mus., ellers
har han levet som Privatlærd. Dels ved sin
Personlighed, dels ved, at han fra 1871 har udg.
Tidsskr. »Botaniska Notiser«, har han haft en
betydelig Indflydelse paa den bot. Videnskabs
Udvikling i Sverige, særlig ved Lunds Univ.,
som ogsaa 1881 kaldte ham til Hædersdoktor og
1903 udnævnte ham til titulær Prof.
C. H. O.
Nordstjernen, d. s. s. Polarstjernen, se
Bjørnen (den lille Bjørn).
Nordstjerneorden, svensk Orden, stiftet af
Frederik I 1748, har 4 Grader. Ordenstegnet,
et græsk kløvet Kors med en Stjerne i Midten
og med Underskriftten Nescit occasum (»den
kender ikke Nedgang«), bæres i et sort Baand.
Nordstrand, en i Vesterhavet ved den
slesvigske Kyst Nord for Eiderstedt liggende Ø,
har et Areal af 45 km2 og bestaar udelukkende
af inddiget Marskland. Endnu i Midten af 13.
Aarh. dannede N. en 80 km lang og 60 km br.
Ø mellem Føhr og Eiderstedt, men er senere
ved gentagne Stormfloder, særlig 1362 og 1634,
sønderreven i forsk. Dele (N.,
Nordstrandischmoor, Peliworm, Halligerne). Der er (1910)
2146 Indb., der nedstammer fra Hollændere,
indvandrede 1652.
(Joh. F.). O. K.
Nordstrand, Villastrøg i Aker Herred, 6 km
Syd for Kria paa Kria Fjordens Østside. Her er
Jernbanestation paa Smaalensbanen og
Endestation for Ekeberg elektriske Sporvej. Paa N.
er der Kirke, Apotek, Middelskole, Telegraf-,
Telefon- og Poststation samt Søbad. Her ligger
fra Søen op til Toppen (200 m o. H.) en tæt,
vakker villamæssig Bebyggelse.
M. H.
Nordström [’no.rdström], Johan Jakob,
sv.-finsk Retslærd, f. i Åbo 31. Decbr 1801, d. i
Sthlm 17. Maj 1874. N., som 1834 blev Prof. i
Folke- og Statsret samt Nationaløkonomi i
Helsingfors, har meget stor Bet. som Retsforsker
og Retslærer, særlig paa det finsk-statsretlige
Omraade. At den Opfattelse af Finlands Statsret
og Landets statsretlige Stilling, som hviler paa
Borgå Landdags Beslutning 1809 og dermed
sammenhængende Retshandlinger, ikke
aldeles visnede bort under Nikolaj I’s Autokrati,
dertil bidrog N.’s Forfatterskab og Virksomhed
som akademisk Lærer i højeste Grad. Af hans
mere fremragende Arbejder skal nævnes
»Bidrag till den svenska samhällsforfattningens
historia efter de äldre lagarna till sednare hälften
af sjuttonde seklet« (1839). Et andet Hovedværk,
Forelæsninger i Finlands offentlige Ret, er ikke
udgivet i Trykken, men opbevares i Haandskrift
i Universitetsbiblioteket i Helsingfors. 1846
forlod N. Finland og drog til Sverige, hvor han
kort efter udnævntes til Rigsarkivar. Hans
Skilsmisse fra Finland, delvis vel foraarsaget af
Ønsket om i Sverige at finde rigere Arkivkilder
for fortsat videnskabelig Forskning, betragtedes
som et stort Tab for Landet, men vakte der
ogsaa i visse Kredse ondt Blod mod N. Selv
angrede han næsten umiddelbart derefter sin
Beslutning og havde dengang ønsket at kunne
forblive i Landet. I Sverige benyttedes N. i
offentlige Hverv i fl. Retninger. Han var bl. a.
Sekretær hos Universitetskansleren og har som
saadan haft stor Del i Tilblivelsen af
Universitetsstatutterne af 1852. Fra 1853 til 1863 var han
paa Rigsdagene Medlem af Præstestanden som
Videnskabernes Akademis Repræsentant, og
overhovedet fik hans Virksomhed en stedse
mere bestemt Retning mod det praktisk
politiske. Han modarbejdede kraftig det De
Geer’ske Repræsentationsforslag, og at han til den
afgørende Rigsdag 1865 ikke blev valgt til
Rigsdagsmand i Præstestanden, fik sin Bet., idet
Præsterne mulig af ham i det afgørende
Øjeblik kunde være blevne bestyrkede i deres
Utilbøjelighed for Reformen og have gjort
alvorlig Modstand. Fra 1867 var N. Medlem af første
Kammer. Tilbud til N. om at vende tilbage til
Finland savnedes ikke, særlig 1862, da der blev
budt ham Lejlighed til at vælge mellem
Ledelsen af de kirkelige Anliggender og Stillingen
som »Prokurator«; han afslog imidlertid
Tilbudet. Han fik dog paa denne Tid den største
Bet. for Finland, idet hans »Promemoria
rörande åtskilliga till det svenska riksdagsväsendet
före 1809 hörande omständigheter« lagdes til
Grund for den Ordning, som fulgtes ved den
første Landdag 1863, og hans Lovforslag af 1863
ligger til Grund for Landdagsordningen af 1869
og er saaledes af gennemgribende Bet. for
Finlands konstitutionelle Liv.
(A. S.). G. C.
Nordström [’no.rdström], Karl Fredrik,
svensk Maler, f. 11. Juli 1855 i Stenkyrka
(Bohuslän), d. i Aug. 1923. N. studerede 1875—80 i
Sthlm under Perséus, 1880—83 i Belgien og
Frankrig: i dette Land tilbragte han ogsaa
senere gentagne Gange Studieaar; i Kbhvn, i Beg.
af Halvfemserne virkede Jul. Paulsen,
Hammershøj og Gauguin ind paa hans Kunst.
Derefter en Periode, hvor Fordybelse i Farven
forenes med strengere Stilkrav til det dekorative
(Varberg-Billederne, c. 1892—95). Hans første
Studier fra Frankrig var paalidelige,
detaillerende Naturefterligninger; senere strøjfede han
Detailredegørelsen af sig og stilede med stor
Energi mod sluttet, kraftig Farvevirkning og
Stemningsindhold med Skumrings- og Nattiden
som et af hans Domæner. Hans Kunst med
dens Bryden ny Vej for nyt Syn var i Beg.
i høj Grad omstridt; den pletvise
Farvepaasætning og den hyppig forekommende Forbindelse
af rødlige, blaalige og violette Toner virkede
stødende uvant paa mange; saa oprindelig, ægte
og farveskøn den var, vandt den dog snart frem
til højlydt Anerkendelse, og N. blev et af Svensk
Kunstnerforbunds lysende Navne. Der er
mægtig Linievirkning og en Farvernes ægte
Stemningsfylde (ofte af tungsindig Klang) over N.’s
Billeder: de barske, haarde Bohuslän’ske
Klipper, det fraadende Hav, de grønne Landskaber
med de stort svungne Linier og milde Dale,
Parkerne med Husene badet i Lysskær o. s. fr.
N.’s Kunst er rigt repræsenteret i sv. Museer,
Nationalmuseet (»Granngårdarna« etc.),
Göteborg Mus. (hvis Billeder dannede
Hovedstammen i den Sal, der paa Göteborg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
