Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Norge. Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Lufttrykket tiltager over Land og Vindens
Retning bliver langs Kysten den modsatte Vej.
I denne Aarstid optræder dog de store
Lufttryksminima fra Atlanterhavet saa hyppig, at
de i overvejende Grad bestemmer Vindens
Retning og Styrke, og for øvrigt Vejrforholdene
over hele Landet.
Landets ujævne Overflade hindrer i
betydelig Grad Luftens Bevægelse. I Indlandet er
derfor Vindstille ell. svage Vinde det alm. Paa
Kysterne optræder Vinden friskere, især de
Vinde, som blæser parallelt med Kysten. Den
gennemsnitlige Vindstyrke drejer sig her om 8
m pr. Sek., medens den for Indlandets Vedk.
knap overstiger 2 m. Decbr og Jan. er de
Maaneder, i hvilke Kysten har den største
Vindstyrke, medens de er de roligste Maaneder i
Indlandet, hvor den meste Vind forekommer i
Vaarmaanederne.
Egl. Storme er i det Indre af Landet sjældne,
og i alle Tilfælde kortvarige. Vindstyrken kan
dog i enkelte Stød blive nok saa betydelig og
muligvis komme op i den samme Hastighed,
som paa Kysten. Den største Hastighed, som
er maalt i Bergen med Vindmaaler i korte
Tidsrum paa 1 Minut ell. deromkring, beløber sig
til 30 m pr Sek., det vil sige begyndende
Orkanhastighed. Naar man skal dømme efter
Stormenes Virkninger, ser det ud til, at de kan
optræde med større Styrke i det nordlige N.
end i det sydlige. Hyppigst indtræffer Storme
paa Kysterne af det vestlige og nordlige N.,
der i Gennemsnit har 30—40 Stormdage i Aaret,
medens Sydkysten er mere forskaanet for
voldsomme Forstyrrelser i Atmosfæren. Høsten og
Vinteren er Stormenes Tid; Decbr er den
stormfuldeste Maaned i Aaret, medens der sjælden
forekommer en Storm i de egentlige
Sommermaaneder.
Nedbøren er til Dels meget betydelig i
N. Paa Vestlandet overstiger den paa fl. Steder
2500 mm pr Aar. Tilsvarende Nedbørsmængder
finder man i Europa kun nogle Steder i det
vestlige Storbritannien, i Portugal og i
Fjeldegnene paa Adriaterhavets Østkyst.
Paa Nedbørskortet, Fig. 5, vil man se en Zone
med over 2000 mm strække sig inden for Kysten
fra Stavangerfjordene i Syd til Grænsen af
Romsdals Fylke i Nord. Inden for denne Zone
har man flere Strøg med over 2500, som dog er
for smaa til at blive optrukket paa Kortet.
Nedbørsstationen i Hovlandsdalen i Søndfjord har
en gennemsnitlig Nedbørshøjde af 3180 mm i
Aaret.
Linien for 1500 mm strækker sig paa
Sørlandet til Mandalen og rækker ligesom foreg. til
Grænsen af Romsdals Fylke. Paa dette Sted er
der en stærk Nedgang i Nedbørsmængden som
Følge af Kystliniens forandrede Retning. De
sydlige til sydvestlige Vinde, som Syd for Stat
har bragt de største Nedbørsmængder, staar
ikke længere ind fra Havet og har tabt deres
Karakter af Nedbørsvinde.
Fra Søndmøre og Nord over igennem det
Trondhjem’ske og Nordland ligger
Maksimumszonen fremdeles et Stykke inden for Kysten. De
største Nedbørshøjder drejer sig om 1200—1400
mm.
Paa Sørlandet viser sig en gradvis Aftagen
fra Vest mod Øst, og denne fortsættes paa
Østlandet, hvor der kun undtagelsesvis
forekommer Nedbørshøjder paa 1000 mm. Et Eksempel
paa, i hvilken Grad Nedbørsmængden kan
variere inden for et lille Omraade, har man
ved Kria. I denne By, i ringe Afstand fra Søen,
viser Nedbørsmaaleren gennemsnitlig 570 mm
pr Aar. Derfra tiltager Nedbørshøjden mod
Nord, og henimod en Snes Kilometer fra
Fjorden har man et Strøg, hvor den overstiger 1000
mm. Paa Ringerike, Vest for dette Strøg, er
den nede paa 550 mm.
Østlandets store Dalfører har gennemgaaende
ringe Nedbør. Som Kortet viser, forefindes de
mindste Mængder ide øvre Dele af østerdalen
og Gudbrandsdalen. Bekendt for sin
Regnfattighed er Vaage, Nordøst for Jotunfjeldene. I Læ
af dette mægtige Fjeldparti kommer den
gennemsnitlige Nedbørshøjde tildels ikke op paa
300 mm.
Paa Vestlandet, hvor Nedbørshøjden er saa
stor, har man ogsaa meget hyppig Nedbørsfald.
Noget bestemt Forhold mellem Nedbørshøjden
og Nedbørshyppigheden finder man dog ikke.
Tværtimod aftager det aarlige Antal
Nedbørsdage en Smule med Afstanden fra Kysten,
endskønt Nedbørshøjden tiltager indtil
Maksimumszonen.
Tages med i Beregningen alle Dage, paa
hvilke der er faldet Nedbør, selv om den kun
har bestaaet af nogle faa Draaber, faar man
for Bergens Vedk. ikke mindre end 240
Nedbørsdage i Aaret. Temmelig nær samme Antal
har Trondhjem (236), og i det hele Kystegnene
Vestenfjelds og Nordenfjelds. Paa Sydkysten er
Antallet noget mindre — omkr. 200 — og paa
østlandet drejer det sig om 180 ved
Kria-Fjorden, men 10—20 færre paa Oplandene. I
denne Landsdel forekommer det noksaa hyppig,
at Nedbørsfaldet er lidet paaagtelsesværdig, at
det f. Eks. indskrænker sig til nogle Snefnug
nu og da. Hvis man derfor som Nedbørsdage
kun vil medtage dem, paa hvilke der er faldet
maalbare Mængder, maa man her formindske
Antallet med c. 50 pr Aar.
Ved Undersøgelse af Nedbørsfaldets Styrke
findes, at det i Bergen giver gennemsnitlig 1
mm i Timen, i Trondhjem 0,6 og i Kria 0,5 mm.
Stærkest regner det i Kria i Maanederne Juli
og August, da Gennemsnitshøjden bliver 0,9 pr
Time, medens Trondhjem og Bergen har deres
stærkeste Regn i Septbr og Oktober med henh.
1,1 og 0,7 mm.
Der er ovf. nævnt, at Sommervarmen i det
indre af Landet foraarsager en Forringelse af
Lufttrykket. Denne Trykformindskelse giver ofte
Anledning til Dannelse af lokale Minimal især
paa den varmeste Tid af Dagen. Disse lokale
Lufttryksminima har stor Bet. for Indlandets
Nedbørsfald. De bevirker, at Juli er den
Maaned, hvori Indlandet gennemsnitlig faar sin
største Nedbørsmængde.
Paa Kysten falder den meste Nedbør om
Høsten. Gennemgaaende er det i Oktbr,
saaledes i Bergen, hvor Oktobers Nedbørshøjde
beløber sig til 240 mm ell. 11,8 % af Aarets, der
udgør 2040 mm. Lidt længere fra Kysten paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
